Go jul.

Vi køre til Sjælland i morgen, puha mit hoved bliveren smugle stresset ved tanken, for vi køre ved en 16 tiden, og skal både ha købt resten til mine julegaver, på biblotek for at avler nogle gamle bør, pakket gaver ind, men allerførst ha ringet til min bank for at få over ført mine penge. Og pakket tøj, som jeggles sikker pakker i dag. Århh... 

Jeg glæder mig til at alt dette er ovre, nok mere fordi at julen intet mig siger, mindet kommer nok, den dag man selv får børn, og familie, jeg glæder mig allerede, for min skyld vil jeg godt igang nu, men skal først ha styr på min liv, og ha fundet manden som jeg skal dele resten af livet med forhåbligt :] 

Go jul<3 

D.27/11-13

Jeg ringede til dem på psyk igår, for at høre ang brevet, da det ikke går skide godt fortiden. SF fylder for meget, mth opk. Aliveller virker det ikke til at påvirke mig, da det ikke som sådan dræner mig voldsomt for energi? Underligt! For når jeg tænker over det, så er det ved at være længe siden at jeg har haft så mange opk som jeg har lige fortiden. Men igen er det på praktikken hvor jeg har det okay med at spise, for der kan jeg sagtens spise fx. 3 Rundstykker(uden nået) uden at det endeligt påvirker mig voldsomt? Aliveller er det også det eneste jeg for spist på de 5 timerjeg er der, og så cykler jeg 8km +/= alt efter vilken vej jeg tager frem og tilbage, plus at jeg går/løber rundt i 4 1/2 time, da jeg har 1/2times pause.

Jeg har virklig inderligt tænkt at jeg i morgen kaster "håndklædet" i ringen i morgen når jeg snakker med H. For det her går virklig inderligt ikke længere! I midt hoved kan det ikke vente til næste år. Jeg ved jo ikke hvor meget Præs/ stress min krop kan klare endnu før at den bukker under. Og så sidder der sikker en der ude og tænker "men du vælger jo selv om du ville gå ud og kaste op" "bare spis normalt" lad mig sige det som det er, hvis jeg kunne lade vær med at kaste op så hade jeg gjort det for længst, der er en grund til at jeg er havnetder hvor jeg er i dag. Jeg har prøvet at holde de kostplaner som jeg fik fra CFS og dem kunne jeg ikke holde. Jeg prøver virklig, men jeg har efterhånden opgivet, og nej det er IKKE fordi at jeg ikke ville, det ville jeg nemlig godt! Men når det kommer til stykket bliver jeg bange! Og det er virklig svært for mig at skulle holde en kostplan, når der er en masse andet mad omkring mig. Jeg vil SÅ inderligt gerne holde en kostplan bare 1 uge, og slip foropkastninger i ligeså langtid, men jeg har som sagt snart opgivet, for hvad nøtter det at blive ved med at prøve når man ved med 110% sikkerhed at man igen dagen efter står det samme sted?

D. 4/12-13

Jeg får ikke rigtigt skrivet fortiden, det er ikke fordi at jeg ikke vil, eller har tid. Men jeg får det bare ikke gjort, plus at det bare ikke er gået for godt siden fredag/ onsdag i sidste uge. Jeg er ved og at have det bedre.
Jeg har ikke været selvskadende siden fredag ( 4 dage) jeg føler mig sej.
Spiseforstyrrelsen driller stadig, men det er vel ingen hemmelighed?!
Jeg føler selv at jeg lige fortiden prøver alt hvad jeg kan, for at prøve på at få mad som jeg har det ok med, men desvære ender det bare altid galt. Jeg er træt af det. Virklig.  Men jeg må vel være bange? Bange for at slippe opkastningerne, for hvis jeg ikke "gør" det føler jeg mig fed, og er bange for at jeg. Vejer flere kg dagen efter. Spiseforstyrrelsen er stadig vred over at jeg ikke "gjore" det en af dagende i weekendten, altså nat maden. Så den bilder mig stadig ind at det er derfor at jeg tog et kg på en nat. Jeg prøver at sige til mig selv at det er væske, da det er "dentidpåmåneden".
Jeg skal til læge i morgen/ i dag,  jeg er nervøs også selvom at jeg på forhånd ved hvordan det ender eller hvordan hun starter, med hindes berømte " hvordan har du det, sarah?!"
Jeg skal vel bare øve mig i at være ærlig i hvordan jeg har det pt. Eller bare over for hin. Der gråbog aliveller 1-2 måneder før 'vi' ses, igen.

Søndag D. 24/11-13

Det er hvis ved at være et stykke tid siden at jeg har skrivet?

Men jeg er altså her i endnu. 

Der er ikke sket det store, jeg er jo begyndt i praktik, vilket jo er rigtigt godt, da jeg i mens at jeg er på arbejde ikke falder i spiseforstyrrelsens fange arme, men kan koncrater mig om at gøre de ting jeg skal. Ligenuer jeg der i 5 timer, men vil godt have flere timer, så jeg måske kommer op på 25-30 timer. 

Jeg har endnu ikke fået svar fra psyk af, jeg har det virklig blandet med det, men må samtidig forsøge at fokuser på det positive at jeg har fået praktik plas. Og at jeg kommer til tiden. 

'ROM bliv jo ikke bygget på 1 dag'

Og nu hvor jeg tænker over det så er det joi dag, at der er1 månede til jule aften. 

Hvor skal du holde juleaften henne? 

Jeg skal holde jul på Sjælland/Hvidovre hvis alt holder som det skal :] <3

Samtale-dame part. 2.

De ringede fra psykiatrien igår, for og høre om der var mulighed for om jeg kunne komme i dag kl. 9. istedet for d.6/1-14. fik hurtigt sagt ja. Så jeg har indtil videre været hjemme i ca 45 min. de ville ringe engang i dag, efter 12, for at fortælle om hvad de er blevet enige om :)

lige nu sidder jeg på værelset, høre Taylor Swift og drikker kaffe (som efterhånden er blevet koldt) 

Det var rat koldt dernede, eller rat og rat, jeg frys(og det gjorde ikke lige frem bedre at jeg fik en glas/plastik-kop kold vand,- men godt at de hade en varm rediator ;)  og det gjorde de 2 samtale-damer også. den ene var hvis læge og den anden behandler/psykolog eller sådan nået. 

jeg bliv spurt om det ene og det andet, barndom, opvækst, skole, hvordan jeg hade, fik målt blodtryk osv osv, lidt ligesom til en forundersøgelse (som da jeg fik i Herning) fik spurt om hvor længe der ca gik, det kun samtale-damen ikke helt præcis svare på, "men nu er du jo inde" ja, første tanke eller den som strefede mig "årh gud nu skal jeg give slip på spiseforstyrrelsen, MIN redningskrans" jeg er bange for ders svar, bange hvad samtale-damen fortæller, bange for hvad H siger/fortæller om hvad de er blivet enige om. 

praktik møde og morgenmad.

Ligenu sidder jeg og venter på at min(e) æg koger færdig, hade et mere men skulle lige se om det var ferdig og det var det næsten. 

jeg skal som sagt til praktik møde i dag, jeg glæææææder mig virklig! jeg har ikke været i praktik i virklig langtid, ca 5år(!!!) eller det er jo lidt lyv, for har været i praktik på skolen 2 gange. 

jeg har endnligt nuppet mig en potion LCHF morgenmad, 2æg, fløde og cream fraish :) det burde holde mig mæt :) 

LCHF soufflè

Her til eftermiddags mad (kl 16) , skulle det gå lidt hurtigt og jeg gad simpelhend ikke og stå og smøre rugbrødsmadder/ eller boller (som højest sansynligt kommer retur igen!) som aliveller ikke smager særligt godt. 

SÅ jeg valgte at lave mig en virklig lækker potion mad.

til soufflèn skal du bruge (eller jeg brugte) 

1 æg.

ost (gerne fuldfed havati)

fløde (38%)

broccoli

smør 

(rigtigt smør uden salt og IKKE blandings produkt)

rødpeber 

2 små forme/ soufflè forme 

(sæt ovnen på 200 grader, kommer slf an på hvad konfur man har) 

1). smør formene med smør og skær grønsagerne (broccoli og rødpeber, andet hvis det hellere ønskes)

fordel det i formene.

2). bland æg og fløde(1/2-1dl) sammen og hæld det i formene til det lige dækker og tilsæt evt. osten oven på.  stil herefter i ovnen i 15-20min eller det ikke er "flydende mere, skal være lidt ligesom æggekage)

4). skær agurk i stave og bland cream frais (ca 1-1 1/2 dl) med lidt salt, peber, chillie og paprika (andt hvis ønsker) 

Bon Appetit :) 

Svar.

Jeg fik ringet ned på psykiatrien igår, for at få svar ang. det der udrednings-behandling-team- agtigt. 

Jeg fik svar, D. 9/1-14. jeps, lidt over 2 måneder, men jeg skulle gerne modtage et brev en af dagende, da det bliv sendt afsted i mandags.

jeg har det sådan lidt blandet, med det. hade slf håbet på at jeg enten skulle starte i denne månede eller næste, men samtidig råber spiseforstyrrelsen af, "nu kan du også nå at få tabt dig!"  "det er jo spild af tid at du kommer derned hvis du ikke er TYND!" 

jeg kan ikke lade vær med at tænke "hvis jeg startede nu, prøv at tænk på hvor mange opkastninger jeg måske kan spare mig selv for?! 100-200-300stk?!" det er svært at kæmpe for nået, når man ikke rigtigt har nået at "læne" sig op a. hvis det giver mening....

Ellers går det meget blandet, jeg skal til foredrag i aften, i risskov, denne gang ikke om spiseforstyrrelser eller selvskade, men om `at være barn og ung i en familie med psykisk sygedom`  jeg håber at det bliver godt :) 

tandlæge besøg og negative/posetivt-ting

var ved tandlæge i dag, endligt kun for at få tjækket mine tænder som man nu skal vær 6-12 månede. 

hun fortalte at mine tænder så finde ud, men om jeg brugte tandtråd, eller bare glemmer det. fortalte at jeg glemmer det. og så var der ellers ikke mere. 

tænkte at allerde hjemmefra ville være erlig mth. med at børste tænder osv. 

det her kommer nok til at lyde rat ulækkert! men det er desvære sådan at det står til, og at lyve om nået der passer kommer man jo ikke rat langt med, især hvis man godt ville have det bedre, og måske er der nogle som læser med som står i samme sitrasion, og så er det jo rart at vide at man ikke er alene :)<3 

"jeg ville godt være erlig, jeg er ikke så god til at børste mine tænder" "da jeg lider af en spiseforstyrrelse"     

*den unge kvinde, tog hins rullestol og satte sig så hun sad forand mig* (tror at hun var i mellem 26-30år)

"er det sådan at du kaster op? " "ja, altså sådan flere gange om dagen"  "er du i behandling for det?" "ja, eller jeg var i 9 måneder sidste år, fra omkring marts til december, men nu venter jeg brev fra psykritrien her i ******" "jeg synes bare at de lage mere vægt på at man skulle tage på og holde en kostplan, så jeg følte ikke rigtigt at jeg bliv hjulpet til hvordan jeg skulle stoppe med mine opkastninger" "hvis du ville så kan vi lave en aftale om at jeg igen om 3 måneder sender dig et brev hvor du kan komme hen og få tjekket dine tænder og få fluger på dine tænder, så holder vi iværtifald øje med dem, så det skal du ikke spikoler på"  "det kan vi godt " *smiler* " og husk at bruge tandtråd, da du har nogle små huller og dem kan du godt holde ned hvis du børster dem morgen og aften" " det skal jeg nok" 

POSETIVE TING(indtil vidre).

1) min tandlæge, fordi at hun var SÅ sød at tage tid til at snakke med mig, hun kun jo ligeså godt ha haft en dum dag, og ha bet mig om at gå. 

NEGATIVE TING.(indtil vidre) 

1) jeg har endnu ikke modtaget det brev, jeg ringer nok snart! 

2) jeg har endnu ikke modtaget mine penge og vi hade altså den første i fredags(?!) eller iværtifald mine "lommepenge" ;) (ringer også snart til nordea, kan da ikke passe at man skal blive ved med at forklare dem at de skal gå ind vær mandag OG fredag, men at det istædet for kommer når det passer dem eller tirsdag, arrg) 

XoXo

søndag D. 3/11-13

Det er mandag om godt og vel 1/2 time. jeg har endnu ikke fået svar fra psykiatrien af, og Aliveller har jeg taget mig selv i og at tænke et par gange i denne uge , "har jeg endeligt behov for ders hjælp? for nu går det jo ligeså godt" `og har den der glædes følse inde i kroppen`.  jeg glemmer bare en ting! jeg glemmer at kigge bag MIG, glemmer at bare fordi at jeg føler mig glad, så er jeg stadig syg. for jeg kaster jo stadig op (desvære, flere gange om dagen) nogle gange (måske alt for tit) så glemmer jeg at jeg er syg, det virker så fjernt, for det at kaste op virker ligeså normalt for mig, som når andre mennesker går på badeværlset eller tager tøj på. jeg tænker nok at jeg ikke er syg nok fordi at jeg ikke er tynd nok. men det er jeg jo. for man kan sagtens være normalt vægtigt og have en spiseforstyrrelse. det er jo også derfor at folk med bulimi/overspiser er så svære at se at de er syg. for man er jo ikke lige så tynd som en med anoreksi. jeg tager mig selv i at tænke alt for tit, "hvis jeg bare lige kun smide de 10kg" eller "det hele var også meget nemmere da jeg var tynd" men der var jo intet der var bedre da jeg var tynd, INTET ER BEDRE, FOR INTET VILLE NOGLE SINDE VÆRE GODT NOK!!!!

Det er sådan det er, mere ville have mere, ligesom mange (inkl mig) man kan bare ikke nøjes med 1 stk slik, eller chokolaaaadeee ;) nope, 100g chokolade bliver hurtigt til 0g chokolade, eller en pose haribo bliver lige plusseligt til en tom pose. (det er hvis det man kalder indofiner mth. med chokoladen =det gør os glad). mth med vægttab så gør det også os glad i et split sekundt, men efter et stykke tid, så er glæden over (giver det mening?)

(okay dette her er hvis et rat rodet indlæg) 

det jeg hvis ville frem til med dette indlæg er, at jeg er itvilv om jeg virklig HAR behov for den muligvis behandlig som jeg kan få (skal først lige igemmen det de kalder udrednings-forløb/team) det gør mig rat forvirrert, fordi at jeg jo netop også har svært tit med at se at jeg har et problem. eller så er jeg bare nervøs! 

Ellers har jeg ikke rigtigt lavet nået i dag, bagt boller og sovet lææææænge, og IKKE fået vasket tøj, som jeg endligt skulle ha gjort igår( lørdag) 

En ok dag.

Selvom at jeg i dag har haft nogle (læst: lidt mange) opkastninger og et par enkelte overspisninger, er det aliveller lykkes mig at spise en god potion nat mad.
Bestået af:

En æggelatte:
1æg.
2,5dl kogende vand.
Ca 12-13gr smør ( lurpak, ikke blandings produkt)
2tsk pulver kaffe.
Her efter blændet jeg det hele sammen.

En lille potion "snack" af.
Creme fraicche 18%
Ca 2-3 spsk fløde
Lidt lakris pulver
Og lidt støt kanel.
Bland det sammen.

Jeg Synes virklig at æggelatte smager godt, og har allerede fået 2 i dag,(eller var det 3?, det kan jeg ikke huske ;)
Giv det en chance, enten kan man lide det eller ej. :)

Jeg fik et tilbage fald i morges, selvskade og opkastning. Kun dog ellerssige at jeg hade 'holdt'  i ca 12-13 dage. Jeg ved ikke hvad der udløste det, men jeg er næsten sikker på at det var pga. Morgenmaden. Jeg prøvede ellers at sige til mig selv at det var nu jeg skulle kontakte personalet, men jeg kun ikke.

morgenmad (lchf)

jeg startede min morgen med ca 150gr.  græsk yoghurt 10% og ca 88gr fløde (fik for meget fløde!!) + en kop kaffe.
jeg må indrømme at jeg ikke kunne spise op, puha tro det eller ej, men det mættede virkligt, og ente med at få virklig meget kvalme, så ente med at blive hjemme. i morgen tager jeg ikke så meget!
har i dag fået købt kokosmælk (IKKE light) lakris pulver og en mælke-skummer fra `TIGER` af.




(billederne er fra i går aftes og,
det første billede er fra min natmad,
men fik det samme til morgen) 

kostplaner og kalorier

jeg er efterhånden kommet frem til at jeg slet ikke dur til det med de der kostplaner. Siden jeg dengang startede i Behandling ved cfs, var en af "vores" aftaler at jeg skulle holde en kostplan og øge med 500gr. om ugen. jeg må indrømme at jeg de første par dag, der holdte jeg den +/=. Men efterhånden bliv det sværer at holde den og det var også en af de grunde til at de stoppede mig i december sidste år, men også fordi at jeg knøttede mig mere til min behandler end personalet her hvor jeg bor, (plus nogle andre ting) vilket jo ikke er meningen.

nå, meningen med dette indlæg er altså, at jeg håber at jeg aldrig kommer til at holde en kostplan igen, (med mindre at der slf kommer til at ske et eller andet som gør at jeg enten bliver overvægtigt, eller undervægtigt eller nogle helt andre grunde), jeg ville IKKE stå og sige at kostplaner er nået dårligt nået, bestemt ikke. for de er gode og de KAN (af hvad jeg mener) hjælpe en. men hvor ville jeg ønske at jeg selv kunne holde en, jeg har efterhånden prøvet SÅ mange gange nu, at holde min(e) kostplaner at jeg bare har givet op nu mth. dem. jeg må dog indrømme at jeg stadig tænker om jeg skulle prøve at holde dem( eller den jeg nu har som skulle gøre sådan at jeg holder min målvægt) men jeg er bare stadig bange for om spiseforstyrrelsen ville have mig til at skære fra osv. tælle vær og en kcal. så jeg lader bare vær, ellers er jeg bare bange for at jeg kommer ud på det helt forkerte spor. :)

LCHF og bulimi

For nogle måneder siden (må det efterhånden være) læste jeg på madbanditten at LCHF (low carb, high fat) skulle hjælpe folk med spiseforstyrrelsen- bulimi(overspiser/anoreksi) af med ders opkastninger og overspisninger. og siden da har jeg faktisk overvejet at lægge min kost om, eller hoppe med på lchf.

læs evt. om den her :)
http://www.madbanditten.dk/2013/03/22/kan-lchf-hjaelpe-ved-bulimi/

21/10-13 (22/10-13)

Jeg skøjter lidt rundt i det hele fortiden (som søde krokodullen beskriv det<3).

måske er jeg bare bange for at brevet fra psykiatrien aldrig dukker op, at jeg bare kommer til og at side i den her sygedom for altid. 

Da jeg var i bad for ca 1 time siden, tænkte jeg "når jeg spiser 500kcal eller under så ender jeg i overspisninger, opkastninger osv, følger jeg min stabiliserinings kostplan på lidt under 1800kcal vil spiseforstyrrelsen have mig til at snyde, skære fra, og regne kostplanen efter eller lave en ny en, spiser jeg hvad jeg ville ender jeg i opkastninger og overspisninger flere gange om dagen, + at jeg bliver tømt for energi så jeg ikke kan overskuge nået somhelse, plus at jeg enten taber mig eller tager på" så nu er midt spørgsmål så til mig selv, hvad skal jeg så gøre? spiseforstyrrelsen vil både have mig til at tabe mig og spise under 1000kcal, men som jeg skriv før så går det ligesom bare ikke. måske burde jeg bare samsætte en på 1500. og evt. snak med min læge om det på torsdag?! fortæller hin hvordan det hele ser ud lige pt. for endligt kan jeg (ligenu) godt være lidt bekrømmert for mit ejet helbred. alle ved jo at det ikke er godt for en at kaste op flere gange om dagen.... (med mindre at man er syg med indflozensa eller en anden sygedom, okay det er stadig lige usundt, men, der er stadig den store forskeld om man kaster op flere gange om dag i mange år VÆR dag, end om man kaster op 1-3 gange om dagen i en uge fordi at man er syg-syg.) ....og sulte sig selv. 

problemet er så bare liiiige med den kostplan(som jeg ville samsætte), at når det kommer tilstykket så kan SF virklig være en rigtigt bitch! fornår folk snakker om at "man skal jo spise få kulhydrater" så mener midt hove "1-10g om dagen" og ikke særligt meget fedt. hader hader hader HADER DET. 

så jeg må bare håbe på et brev i morgen evt. ellers skal jeg selv ringe, bare for at høre om hvornår de hade tænkt sig at give lyd fra sig eller om de har glemt mig. 

knus.  

21/10-13

Det er ved at være nogle dage siden at jeg har været selvskadende nu, faktisk var sidste gang i torsdags. med mindre at man kan kalde det selvskade når man pilder sår skorperne?!
det kan jeg godt skrive, det er jo meget nemmere at skrive det end at sige det! så er det heller ikke så "ægte"
 49,9kg- det er 100g mindre end hvad min målvægt er sat til. aliveller hade jeg håbet på at jeg hade tabt mig i morges! jeg er for at sige det mildest talt ærlig, træt af at være fed og tyk! det er iværtifald sådan at jeg har det! (og følser er jo ikke ægte, som de siger)
JEG UNDSKYLDER VIRKLIG HVIS DETTE INDLÆG BLIVER/ER FOR TIGGENDE!!!!!!!!!!
vil ønske at jeg bare kunne holde op med de dumme overspisninger ( som hvis ikke fylder så meget for tiden?! er endligt itvilv!) og opkastninger! MEN de stopper jo kun hvis jeg spiser normalt, holder kostplan og ikke kaster op, TAK! det ved jeg godt og aliveller er dette så fandens svært at gøre det virkelighed! hvis det var så nemt, hade jeg virklig gjort det. men når jeg så endeligt ville holde kostplanen, begynder midt hovde "du kan jo også liiiiiige skære 150kcal fra det ligger ingen mærke til!" "du skal mindst være 100kcal i underskud, det ville være det bedste" "er du ikke sikker på at du har regnet forkert?! for der kan jo umuligt være 40 i cheasy youghurt og 35 i skummetmælk" - sådan køre tankerne, virklig belastende. det ville være nemt hvis jeg bare kun holde den og jeg kan bare blive SÅ irretert på mig selv når jeg ikke kan holde den, for jeg ville jo bare SÅ inderligt gerne holde den. øv jeg hader det!.

20/10-13

jeg skal i skole i dag, for ferien er nu offichelt slut. jeg skal til læge på torsdag, jeg har fået sat dobbel tid af, og så har jeg  ikke været selvskadende siden torsdag. det er ok, men spiseforstyrrelsen fylder igen og det samme gør jeg. venter stadig på brev fra psyk. frygter at brevet aldrig kommer, at de ikke ville hjælpe mig, "du skal jo bare spise normalt og ikke kaste op" var der en der sagde til mig engang.
jeg skal til foredrag i morgen i hennerup tror jeg at det er, "glas pigen" hedder den hvis nok. det bliver fint nok, jeg glæder mig :)

tanke-bobbel

Det står stille på bloggen, jeg beklager, undskyld. 

men det går ikke alt for godt fortiden, det må jeg indse om jeg ville eller ej. 

jeg har ikke rigtigt lyst til at være nogle steder, og er endligt bare ked af det, både med og uden tåre. 

spiseforstyrrelsen fylder virklig lidt fortiden og jeg er ligeglad med hvad jeg spiser og om jeg bliver tyk?! (stadig forvænget spejlbillede af mig selv?!) selvskaden fylder og jeg føler mig nok vær dag endsomt og har ikke lyst til at komme i skole, eller kunne overskuge larm og det at de andre er der. 

jeg kan godt grine, gjore jeg faktisk her til aften. :) 

jeg har lige lært at strikke, vilket jeg endligt ser som en meget god tidfordriv, og gemmer mig selv væk i min egen bobbel. ellers ligger pusselspild. :) 

knus. 

blandet bolcher ....

dagen har været blandet, og jeg har bare været i det humør hvor jeg ikke har haft lyst til at blive krammet af andre. alliveller har jeg taget i mod kram af de lære i min klasse. 

jeg har været god i dag, har jeg fået avide,  selvom at de selvskadende tanker har været der, her til aften, har jeg formået at modstået dem. men hvor er det svært, i sær når jeg bar er begyndt og at være ligeglad med mad og hvad jeg spiser, selv her til sen aften, har jeg ikke kunne overskuge at skulle gå ud på badeværelset, og har grædt 2 gange. personalet vil sikkert bare sige at det er fordi at jeg er ved og at kun mærke mig selv, men jeg føler bare det samme som jeg hele tiden har gjort. 

de vil jo kun mig det bedste og hjælpe mig, siger de, aliveller er jeg bange for at blive afvist hvis jeg ber om ders hjælp. 

på vej hjem fra skole af købte jeg en pose blandet bolcher, jeg E.L.S.K.E.R virklig bolcher, nam nam! ;) 

og især dem som er blandet, dog er jeg ikke til lakris, med mindre at det er sød. 

ligenu ser jeg jule kalender, brøderne mortens jul. SÅ hyggeligt :)

knus

ar? det snakker vi ikke om.

det er svært for mig at snakke om selvskade, eller være ærlig. endligt ville jeg allerhelst være fri for at snakke om det, fordi at jeg skammer mig sådan om det, jeg synes at det er pinligt og skamfuldt! så vi snakker helst ikke om det.
og dog kan jeg ikke komme helt uden om det, især ikke hvis jeg skal "lappes" sammen med et plaster og osv af en personale, men det at skulle fortælle at jeg har gjort nået "dumt" er stadig utroligt svært. faktisk har jeg nemmere ved at sige, "jeg har altså kastet op i dag" end at sige "nu har jeg skæret igen".
her i sidste uge begyndte jeg at græde over for min kp og en anden personale, pga det.

derfor er jeg nu meget glad for bloggen her, det er nemmere for mig at fortælle om hvordan jeg har det ved at skrive, end at sige det , fordi at det kommer så tæt på?! giver det mening? det håber jeg.

ellers har jeg ikke lavet det store i weekendten, slappet af, vasket tøj, lagt puslespil og tegnet i malebog. så hyggeligt. endligt ville jeg ønske at det var nemt for mig at komme ud og at gå en tur, men det kan godt være rigtigt svært fordi at jeg kan være bange for at der kommer en eller anden og kidnapper mig eller at der sker nået andet :l SÅ typisk at man ikke bare kan slukke for sin hjerne!

ligenu ser jeg Morten & Peter :)

                                                     knus.

svar.

Der er ikke sket så meget i denne uge, ikke andet end at jeg var ved lægen igår for at få en stivkrampe vaktiond, så nu er min arm rat så øm, men øm-heden er ligeså stille ved at forsvinde. men holda op hvor var det svært at tage tøj på i morges. 

Jeg har også fået svar fra psyk, om de kun hjælpe mig. og det kun de, og jeg ville få et brev på et tidspungt. nøj hvor jeg dog hader når man ikke kan få et  nøjagtigt svar om hvornår der kommet et brev, for strænks går mit hove i selv sving, "der kommer sikkert ALDRIG et svar!" "er det 1 år, eller 1-3 uger vi snakker om?". jeg skal til sådan nået udredning, men om det er samtale eller nået helt andet ved jeg ikke. arrg, jeg kan slet ikke have at jeg ikke ved hvad der skal ske, jeg bliver jo NØDTIL at forberede mig længe længe før, både hvad jeg skal have på, hvordan mit makup skal se ud, alt sådan nået. ligesom da jeg gik i herning, forberedte jeg mig også altid om hvad jeg skulle have på dagen inden. 

ligenu sidder jeg i stuen og ser vild med dans, ikke fordi at det siger mig det vildt store, faktisk bryder jeg ikke om det, de første par sasoner er vel altid de bedst? 

også spiser jeg kiks med smør, hm

                                                                                knus.

Skoleee

Jeg forventer ikke nået, og aliveller forventer jeg en masse. Jeg frygter stadig svaret fra psyk. At jeg får avide at de ikke kan hjælpe mig, fordi at jeg er  for "skør" i Boldsen. Men det er vel normalt at have det sådan? Man er vel altid bange når man skal prøve nye ting?! Lidt ligesom rutsjebanerne i djurs sommerland, når man skal prøve dem for første gang.

Jeg sidder ligene i skolen, vi har pause. Det er ikke fordi at jeg har lave det vilde, lang puslespil og tegnet og passet min gård i Jay Day.  B

Tanker

Det går ikke så godt fortiden, og aliveller har jeg svært ved at se at der er nået galt. Om det bare er nået jeg bilder andre eller mig selv ind. Jeg har svært ved at at se at det ikke går så godt, for det gør det jo ikke. Siden lørdag har jeg vågnet tideligt eller, fx. Lørdag vågnede jeg lidt ovre 9 selvom at jeg først kom i seng ved 3 tiden ( min bror var på besøg og vi snakkede og alt muligt) søndag vågnede jeg ca 10 min i 8 selvom at jeg først også der kom i seng ved omkring 3 tiden lørdag nat. Og mandag vågnede jeg 05:30 ca selvom at jeg faldet i søvne ved en 11 tiden. Og i morges vågnede jeg ca kl 04 og jeg faldet i søvne ved en 12-01 tiden i nat. Jeg frygter lidt at jeg vågner på samme tidspunkt i morgen også. Ikke lige det man allermest har lyst til når skolen kalder ved en 08:30 tiden. 

Ellers går det blandet, ikke lige fordi at jeg ellers er mega glad lige pt. Men ja, jeg håber bare at det er en periode, måske fordi at det er ved at være vinter?!  

Men desvære fylder selvskaden lige pt mere en overspisningerne og opkastningerne. Og igår bliv jeg ked af det, da jeg har lovet en/ personalet at jeg skulle komme til dem hvis jeg fik lyst til at skade mig selv. Det nåede jeg bare ikke, og jeg spurte en af vikaren som var der igår om hun var sur på mig, men det var hun ikke. Endeligt hade jeg allermest lyst til at trække ærmet ned og sige med et smil på læben at der intet var i vejen, at det var ingen ting og at jeg altså var okay. Måske mest fordi at det var så skamfuldhed, pinligt og fordi at jeg bare slet ikke følte at jeg var mig selv, for jeg følte virklig ikke at det var mig, men en helt helt anden person som sad der med tåre i øjende og sage at jeg ikke skulle ha sagt det. 

Jeg håber at det snart vender. For det er ikke til at holde ud. 

Knus :)

overskud-Sarah-står-tideligt-op.

i mens at jeg sidder her og venter på at min far kommer og henter mig, kun jeg ligeså godt bruge tiden lidt fornuftigt og skrive et indlæg.
jeg vågnede tidligt i morges også selvom at jeg falte sent i søven i nat, omkring kl 03. mente min krop alliveller at jeg skulle op omkrig kl 10 min i 08. sådan var det også igår selvom at jeg falgte i søven ved 3 tiden mente min krop også der at jeg skulle op ved 08-09 tiden. typisk at når man endeligt liiiiiiige regner med at man skal sove længe, så vil ens krop bare IKKE samarbejde :/ og dog har jeg indtil nu alligveller fået nået ud af dagen, spise morgenmad med morgenvagten, 2 grov boller med honning, fransk leveropstej og smør, og det ente IKKE galt :D jeg har fået ordnet min lille hule, både støvsuget og støvet lidt af og luftet ud.

jeg skal jo som sagt holde fødselsdag i dag for the family.  jeg kan mærke nu at jeg ligenu har mere overskud til det, og har lyst til det. end jeg hade igår, hvor jeg allermest hade lyst til at aflyse eller melde mig selv syg, fordi at jeg simpelhed ikke kun overskuge det. jeg håber at det bliver rigtigt hyggeligt. og jeg glæder mig til at se dem som nu ville bruge ders søndag. :)

kram herfra<3

D. 29/9-13

Det er 9 dage siden at jeg fylte år, 9 dage siden at jeg bliv 21 år. For 9 dage siden, hade jeg det lidt bedre end jeg har det nu, og for 9 dage siden var det D. 20/9. 

jeg skal holde fødselsdag for familien i morgen, vi bliver i mellem 14-16 mennesker. jeg har bagt brunsviger, 2 bradepander. jeg håber at de bliver glade, og er sulten, far bager boller.

lige nu kan jeg faktisk ikke overskue det, og har allermest lyst til og at melde afbud, men man kan da ikke melde afbud fra sin egen fødselsdag, kan man?! 

jeg sidder på badeværelset, det eneste der larmer er udluftingen. jeg har sat nynne på, og har lagt vasketøj sammen, fik hjælp af natte vagten. 

hvad mon de forventer, i morgen? af mig.! eller forventer jeg for meget af mig selv? larm og menneske snak. ligesom på skolen, når der bliver for meget larm, så går jeg ud af rummet. da det bliver for meget oppe i hovdet. 

mon de overhovdet forstår?. jeg håber at de gør, bare så jeg ikke skal til og at forklar en masse, som jeg ikke har overskud til at svare på. 

jeg håber at de ikke spørger om hvordan det går, men det kommer man vel ikke udeom. de er jo familie!<3 

og familie spørger jo om sådan nået, ikke?! 

....

Forventer....

Hvad mon de forventer? Er det nået jeg tænker at de SKAL forvente? Ligesom da min gamle psykolog skriv, forventer hun at jeg skulle svare tilbage? Eller var det mig som tænkte at hun forventede at jeg skulle svare tilbage?. Eller er det mig, som tænker at alle forventer at jeg skal tænke sådan?.
Ligesom igår, til samtalen. Mon hun forventede at jeg skulle have det dårligt. ?
Sådan er jeg begyndt at tænke, er det nået de forventer?

Ligenu sidder jeg på værelset/ lejligheden. Prøver på ikke at handle på de selvskadende tanker.. som fylder fortiden, desvære.
Jeg elsker virklig vinter tiden, men ikke når der er minus de 5-15 grader. Men bare det når man kan mærke at kulden bider i kinder og fingre. Og man kan putte sig under en tyk vinter dyne. Og bladende som skifter til smukke faver. Og sne landskab som bliver til et fortryllende eventyr.
Men vinter tiden er også bare koldt og trist. Og man kan ikke ungå at blive en smugle deprimeret..

Hvad er du til?
Sommer, vinter, efterår, forår? :)

Dagen, morgen, jeg.

Dagen, har været hård. Dagen, kommer ikke i morgen. Dagen, der kommer heldigvis en ny dag i morgen. Dagen. Dagen, har smilet. Dagen, har haft negative tanker. Dagen, har næsten grædt.
Dagen, har været hos mor. Dagen, har spist æblekage. Dagen, har cyklet. Dagen, har haft vind i håret. Dagen, har indeholdt alkohol. Dagen, har været snak.

Morgen, skal være god. Morgen, skal være kaffe. Morgen, skal være morgenmad. Morgen, skal være dagbog. Morgen, skal være vasketøj. Morgen, skal ikke være selvskade. Morgen, skal være sol. Morgen, skal være blå og alle regnbugens faver.
Morgen, skal være morgen.

Jeg, tænker. Jeg, drømmer. Jeg, skriver kort. Jeg.

Samtale-Dame

Damen var fin nok, damen kun sætte de rigtigt ord. Damen vil måske give mig en diagnose mere, damen hade kort rødligt hår, damen hade sort/hvide bukser på med mønster, damen hade en gul cardigan på hvor den ene knap ikke var lukket og en hvid top indenunder. Damen hade nået stående på sin tavle og så skriv hun på sin barbær, damen skriv med en rød kuglepend med rød skrift. Damen smilede, damen vil snak med overlægen, overlægen er en dame. Damen siger at efter tirsdag kan jeg ringe til min ejen læge. Damen siger at hvis jeg kan få hjælp så vil der være vente tid på et par måneder. Damen siger at en indlægges ikke vil hjælpe mig. Damen siger at jeg højest sandsynligt kan få nogle samtaler og måske kan komme på medicin hvis det er nødvendig. Damen spurte hvad jeg skulle resten af dagen. Damen sagde farvel.

Mor gav kage, mor vil ha været med, mor spurte om jeg stadig hade anoreksi, mor sage at jeg bare skulle spise, mor spurte om jeg kun have alt det i maven, mor spurte og spurte. Mor sagde tillykke med i fredags.

Jeg, sage hej, jeg, smilede, jeg, fortalte, jeg, kaster op, jeg, skær, jeg brænder, jeg. Slår, jeg, sagde ikke til mor, at jeg skar. Jeg, sagde at jeg vel var ligeglad, jeg, regner ikke med hjælp, jeg, sagde at jeg nogle gange hade tænke at købe piller, jeg, sagde at jeg ikke vil dø.
Jeg, sagde at jeg gerne vil have det godt.

Nu, ligger jeg i min seng, nu, er jeg træt, nu, har jeg stort tøj på, nu, mine bukser er faven støvet rosa, nu, er mit senge linde sandfavet med hvid kant. Nu, mine bamser er stadig ik vasket. Nu, er der mange ting.

Damen
Mor
Jeg
Nu

tyk-tanke

jeg kan ikke lade vær med at blive sur på mig selv for helvede hvad jeg tænker jeg dog på? nu bliver jeg fed, virklig, nu vil alle kun se det på mig! se at jeg ikke fik kastede den aftensmad op til tiden!. og skal nu nærmest bare tage mig sammen for ikke at gør nået dumt. det løser jo heller ingen ting!  heldigvis kommer der Rita nu. Spiseforstyrrelsen kommer snigende nu, vi har jo ude dag i morgen, også, kom ikke i skole i dag pga ondt i maven. jeg skal være med til og at lave mad, du kan IKKE spise det, tyk, tyk, tyyyk. så ikke spis, spis når du kommer hjem, ingen vil jo aliveller ikke sige nået, TYK. 

bedre dag i dag.

Dagen har været bedre i dag end igår. vilket nok er meget godt. 

dog fik jeg et lille dyk ude på skolen hvor jeg virklig hade lyst til og at tage hjem, fordi at jeg fik det skidt med det jeg hade spist. dog skete dr ingen ting! :) 

jeg er kommet i jule humør sammen med  to veninder, så vi har høre jule musik her til aften, i mens at vi hyggede med havregrød, mums :) 

 i morgen har vi grønne dage ude på skolen, normalt plejer det altid at falde på lige præcis min fødelsdag, D.20/9, men i år er det blivet flyttet da vi sidste uge hade politik uge :) 

så vi har det indtil torsdag hvor det så stopper :) 

knus :) 

Jeg har allermest lydt til at græde og be hin om at få det til at forsvinde. Angsten som fylder i min krop. Trykker ved halsen så jeg har svært ved at trække vejret. Jeg har ikke spist endnu. Kun kaffe. Det er ikke nok det ved jeg. Men jeg kan ikke. Jeg er så bange, tror jeg men for hvad ved jeg ikke.

billeder :)

tænkte at jeg lige ville dele nogle billeder. :) 

det første fra fra igår, jeg kan godt lide at male, så får jeg tankerne lidt væk :) 

det andet er hvis enten fra torsdag eller lørdag, hvor jeg bare kedet mig ;) 

de andre er fra tumbler, hvor jeg elsker at finde alle mulige billeder :)

D 22/9-13

jeg undskylder at jeg ikke får skrivet så meget fortiden, jeg kan jo se at der er nogle som læser med. 

jeg hade fødelsdag i fredags, det gik fint og jeg fik fejert det med en veninde som hade fødelsdag igår. vi tog ud og at spiset på bowling fun, rigtigt hyggeligt, dog var jeg en lille smugle skuffet. ders buffe var ikke lige så lækkert som den var engang, der var ikke så meget at velje i mellem, ders kylling spyd er blivet taget væk, super øv. 

jeg har fået brev fra psyk, som jeg hvis nok har fortalt om, jeg frygtede virklig at vente tiden var lang, ligesom da jeg skulle starte i behandling som center for spiseforstyrrelse, som var på ca 2 måneder. men gæt engang,?! ventetiden var fra da jeg var ved læge og skal til samtale ca kun 2-3 uger, dvs. jeg skal til samtale allerede på fredag d.27/9-13. jeg er så glad for at der ikke gik længre tid. :) det er jo vildt hurtigt. men nu sidder angsten der bare, "hvad nu hvis de ikke kan hjælpe mig?!" "jeg burde tabe mig" "hvad tænker hun ikke om mig?" osv osv. de tanker som nok allermest fylder er tankerne om, om de kan hjælpe mig og at jeg burde tabe mig. 

ellers skal jeg ikke lave det vilde i dag, bare slappe af, vaske mine bamser som efterhånden godt kun trænge til en vask. det skal lige siges at de bamser er nogle som jeg har haft i virklig mange år, den ælste er vel efterhånden 10-15år gammel :) så de betyder virklig meget for mig! :) 

knus her fra :) 

D. 17 september.

Jeg bliver nødtil at skrive, bare et eller andet, måske giver det ikke mening. Aliveller. Ventetiden virker uendeligt, jeg er bange, og jeg bliver mindet om det når angsten vokser, og får en klump i halsen. Jeg har fødelsdag lige om hjørnet, jeg vil bare sove dagen væk. Gidder ikke at blive et år ældre. Jeg frygter at den vil blive ligesom for ca 4år siden. En dag hvor jeg bryder grædende sammen fordi at jeg ingen gaver får. Virker det måske barnligt?, måske ja. Men det betyder altså nået for mig. Jeg får andet en bare fødelsdags sang, krammer og tillykke. Jeg frygter at jeg bare kommer til at side mutters alene, på min fødelsdag. På et kolieget, og alle har glemt mig.
Jeg sidder i køknet, drikker te og den ubehagelige følse fylder mig op. Jeg gidder snart ikke at vente mere. Føler mig fra stødende og at jeg kunne springe i luften hvornår det skulle være, ikke fordi at jeg har overspist eller nået. Men tror bare at det er en af de aftner hvor næsten den mindste lyd, er for meget.
Jeg har Btw, fundet kagen til min klasse, nået skal de jo have, når man fylder år.
Jeg savner englen, jeg håber at hun har det godt. Håber at hun snart får en vagt igen. Tænker stadig på den aften/nat hvor vi drak caffe latte, og hun spiste en skv toastbrød med pålæg chokolade. Sammen med mig..
Knus.

Søndaaag....

Så er det søndag, og på fredag (D.20/9) er det min fødelsdag, ugh... sådan som tiden går! så bliver jeg hele 21år.... endligt har jeg det meget blandet, ang det at blive ældre, "og før jeg får set mig om, sidder jeg i en gyngestol og strikker med min kat på skødet". til dem der ikke ved det, som er jeg født fortideligt, hele 3 måneder, så jeg var rat lille, og med en vægt på kun 760g og ca 35cm, er jeg nu meget glad for at jeg klare mig så som jeg gør i dag. jeg skulle hvis rigtigt ha været et december barn,- sikkert derfor at jeg den dag i dag godt kan lide december. Der er altså nået hyggeligt over december, med sne, jule-the, juletræ, nedtælling til juleaften/kalender lys og jule kalender i tv osv. 

Jeg har sove lææænge i dag, okay, hvis jeg kan komme til det, vil jeg sove længe vær dag, eller så er det hvis bare en lidt ødelang døgnrytme, fordi at jeg tit har svært ved at falde i søven om aften. Jeg har spist aftensmad på sengen i dag, youghurt med banan og brombær syltetøj. Jeg var ikke så sulten her til aften og det vi endligt skulle have så ikke lige øverst på min livrat-elsker.

Btw. så sidder jeg ligenu  og ser kagekampen på kanel 5. haps.

knus. 

dagen i dag, og om en henvisning.

"Sarah-Line"- siger damen, jeg rejser mig og går hen og siger hej og trykker hindes hånd, "vi skal ned i nr. 6" jeg går forrest, og min KP og damen går lige begefter, "Nå" siger hun, "Det var din tå som jeg skulle kigge på?!" "du må godt tage din strømpe og sko af" hun trykker lidt på den, forskellige steder, det gør ondt, det kan jeg mærke, (men ikke lige så ondt som i nat, jeg græd lidt fordi at det gjorde så ondt, jeg hade begge fødder i sæbe spåner-vand, jeg kom til og at indånde nået af pulvert/støvet der fra, så jeg begyndte at hoste.) "hvordan går det?!"-spørger hun, "det ved jeg ikke" "hvordan går det med skolen og der hvor du bor?, kan du lide at være der?" jeg kigger på hin, og tænker mig om " det ved jeg ikke, altså det er jo ikke fordi at jeg ikke kan lide at vær der, men jeg er bare itvilv om de kan hjælpe mig eller om det er godt for mig at være der, for jeg kan jo værken bo hos min mor eller far, og jeg kan slet ikke bo for mig selv, ang det med maden tror jeg ikke at jeg ville kun tage  ansvar" " jeg ville bare godt have det godt igen, selvom at jeg ikke kan huske hvordan det er at have det godt". "jeg tænker at jeg ville sende en henvisning til psyk, så kan de tage stilling til hvad der er bedst for dig" "okay, altså bare så længe at det ikke bliver fra cfs, for de kan jo aliveller ikke hjælpe mig!" "nej det bliver enten fra viborg eller silkeborg" "okay, hvor længe ville der ca gå?" "det ved jeg ikke med sikkerhed med ca 2-4 uger". 

For første gang, gik jeg  derfra med en følse af at hun forstod mig (jeg ved ikke lige hvordan jeg ellers skal forklare det). 

Jeg hade håbet på at jeg skulle i skole i dag, så jeg kun være sammen med de andre! jeg har en god klasse, for ikke at snakke om skole, vi er alle sammen forskellige, men med det ment at vi alle sammen er i samme båd, på den måde ment at vi alle har svært ved et eller andet. nogle har ADHD, ADD, agsperger, indlærnings vanskligheder, down syndrum osv. så hjælper vi alle hinanden, vi er altså ikke dumme ;) vi er gået igang med nået som hedder OCN, som er en måde hvor vi kan tjæne poing på, det er lidt ligesom en eksame for os, da mange af os ikke kan tage en alm eksame, da det er for svært, i starte da jeg lige var begyndt på skole, hade jeg det, vær dag skulle vi krysse os af, altså hvis vi kom i skole skulle vi sætte et krys eller flugeben, og hvis ikke en minus. på et halvt år kan vi tjæne ca 3 poing eller så er det 1, jeg mener faktisk at det er 1. og så kan vi slf, tjæne poing på andre måder. :) 

knus :) 

LYST til eventyr.

jeg har lyst til at der skal ske nået nyt, nået spændende eller vildt? nået der måske kan vende nogle tanker oppe i boldten på mig? eller så fald hele midt liv, måske! 

giver det mening? 

Sådan er det vel for os alle sammen, ikke?! (dumme bananflue, sorry sidder ude i køkkenet)

at der bare SKAL ske et eller andet, fx. ens egen eventyr. nu er jeg så bare ikke den vild store natur menneske ;) så det er vel nok ikke lige der at jeg skal starte. 

jeg har altid (eller næsten) tænkt at det kunne være fedt at lave et foredrag, for andre mennesker. fortælle andre om ens liv, opvægst, eller måske nået helt 3. 

der er fakisk nået som JEG har LYST til, og ikke nået spiseforstyrrelsen har lyst til, eller det håber jeg da ikke. Men først må jeg få et bedre forhold til mig selv. 

Man skal kun elske sig selv, Før man kan elske andre.

Jeg har været hjemme ved min mor her til aften, jeg skulle lige aflever nået som jeg hade lånt af hin, - så vi fik også set  "den store bage dyst" hvor Mette blomsterberg er med, ej hun er virklig en STOR insprigertion! og så laver hun altså nogle virklig lækkere deserter! :)

så det var rat hyggeligt, og mums hvor så det sønderjysk kage bord lækkert ud, haha, som jeg sage til min mor "jeg tror altså at jeg skal have mig en kæreste fra sønderjylland" :)

Endligt har dagen været god nok, dog med undtagelse fra i morges, hvor spiseforstyrrelsen fyldte en smugle så jeg fik ikke alt med til madpak som jeg endligt skulle. puha jeg håber at det endag bliver bedre! :)

knus:) 

svar

jeg har fået svar fra min sagsbehandler nu.  og aliveller kan jeg ikke lade vær med at tænke, hvad nu? hvad skal der nu ske?! jeg føler at der mangler et eller andet, men kan ikke sætte ord eller følser på HVAD det er. så igen kommer trængen til og at skade mig selv, jeg har dog ikke handlet på dem i dag og har lovet eller jeg skal prøve på og at kontakte personalet når det er. det er okay, for jeg vil jo gerne have det godt!

ligenu sidder jeg inde i stuen og ser "THE SOCIAL NETWORK" endligt har jeg altid godt ville se den, hehe :)

jeg ligger faktisk inde med 2 opskrifter, jeg skal nok ligge dem ind en af dagende, om det bliver i aften/nat skal jeg ikke kun sige, kommer and på så meget :)

knus :)

svært at tage i mod....

Det er svært at tage i mod hjælpen, jeg ved ikke hvordan man gør. endeligt føler jeg ikke at jeg får nået hjælp, eller det må være spiseforstyrrelsen som bilder mig det ind, jeg ville ønske at jeg bare kun tage i mod, og kæmpe mig fri fra dens fange arme. men det er svært, når maden fylder i maven, - bliver jeg ligeglad med alt, dem, mig selv. for hvis det var så nemt, hade jeg jo gjort det for længe siden, ikke?!
jeg har ikke lyst til at såre nogle, og samtidig føler jeg ikke at det er mig som er nået i vejen med, ikke mig som er syg, men alle andre. men aliveller er det mig som sidder med diagnosen.
han venter på mig da jeg kommer ud fra badeværlset af, jeg smiler bare til ham, og går ind i stuen, han kommer begefter ind og snakker med mig. han siger til mig at han hade regnet med at nu skulle han lige til og at rose mig, for at jeg hade klaret mig så godt, men at han nu ikke hade tænkt sig det aliveller, jeg undskylder, men samtidig kan ikke lade vær med at smile, hvorfor kan jeg ikke tage det bare en lille smugle seriøst?! det var jo det samme som da jeg gik i behandling og snakkede med dætisten, sad jeg også bare og smilede de første par gange, det er som om jeg bare slet ikke kan se alvorgen i det her. han siger at han føler at det er ham som har svigtet mig, jeg siger at det er det ikke, han fortæller mig at han ville ønske at jeg kunne fortælle inden at jeg fik lyst til og at gå ud på badeværlset, så han eller de andre kunne hjælpe mig, men jeg synes bare at det er svært siger jeg. jeg ville ønske at jeg bare kun sige det som det er. jeg tog nået pasta igen, og han sage at jeg da ikke kun spise mere, jeg ved ikke om han hade rat?! kun jeg overhovet spise mere? nået i mig fortæller mig at det er bedst hvis min mave gør ondt, eller jeg føler ubehag pga for meget mad, for så ved jeg jo at jeg HAR spist for meget, det føles mere ubehaligt, hvis jeg spiser det som andre kalder normal. det forvirrer mig.
jeg ville ønske at det var så nemt at kæmpe, og aliveler føler jeg mig ikke syg, "ha, jeg er jo ikke syg, har de overhovet se mig? jeg kun kalde mig syg hvis jeg hade anoreksi! de ville jo aliveller ikke hjælpe mig, men hvis jeg taber mig så ville de jo godt!?"
jeg sidder i tv stuen, er blivet indvitert med til fest, men kan ikke rumme det i aften. jeg har jo heller ikke råd til det. så det er nok meget godt. så kommer jeg heller ikke til og at sige nået dumt, eller gør nået dumt.

knus :)

snack - med æble og kanel

snack - med æble og kanel. 

Tænkte at jeg i dag lige ville prøve nået nyt til eftermiddag- eller bare som en hygge snack :) 

opskriften fant jeg på http://atlast2.wordpress.com/2013/04/17/hot-apple-snack/ hun ligger og inde med en masse andre lækkere opskrifter, som jeg virklig er blivet vilde med, de må prøves i den nærmest fremtid. og så er det jo et plus at de er sunde :) 

jeg brugte: 

1 æble ( 100g, kommer an på str.) 

1tsk kanel 

- put det i en skål, som du ve kan tåle at komme i micro-ovnen. i ca 2-3min.

- kom evt. lid sødemiddel på til sidst. og rør rundt 

sund-mysli, low carb - glutenfri

Tænkte at jeg i dag ville prøve  at lave mysli så fandt den her på http://proteinopskrifter.dk/sund-musli-low-carb-og-proteinrigt

dog har jeg ændret lidt i den, da jeg ikke viste om den ville være nået for mig :) 

15g mandler

15g kokosmel 

15g sesamfrø

15g græskarkerner

15g hørfrø

1-2 tsk kanel 

- kom et hele på en bageplade med bagepapier

- bag det på 150 grader i ca 10-15min, eller indtil kokosflagerne er gylden, kan dog være svært hvis kanelen er kommet på, så vent til sidst hvis du ville være sikker :) 

"det skal gøre ondt, før det bliver bedre"

I dag bliv det hele for meget, med tanker som bare kørte oppe i hovdet, så endte til sidst med at skade mig selv, ved at hælde kogende vand på min hånd, og føldte straks begefter at jeg faldte til ro. Det er ikke en slem forbrænning, det er rødt og det er det eneste! jeg ved at det er dumt, virklig. men når det hele bliver en for stor  mundfuld for mig og jeg ikke kan rumme de forskellige føglser inde mig, ender det nogle gang med selvskade. super trist at det er sådan, ja.

ligenu sidder jeg bare i min seng og høre musik. jeg har forrasten fundet mine briller frem igen, jeg har endligt brugt briller siden jeg gik i børnehave/ småbørnsgruppe ( for børn med vanskligt behov), dog er de blivet fundet frem i tide og utiden men kan tydeligt mørke hvis jeg ikke bruger dem, hvor jeg fx. kniber mine øjne sammen eller det bliver "grumset" at se, lidt svært at forklare.

knus :)

"på vej til ligevægt"

klokken er mange, jeg burde sove, jeg ved det! jeg har jo en skole jeg skal passe(!!)i morgen, og i over morgen, og dagen efter i over morgen (ej okay, det her virker slet ikke seriøst! sarah.) MEN, jeg kom til fældigt til og at kigge i min mappe med kostplaner og alt muligt andet fra dengang jeg gik i behandlingt, - faldt jeg lige over en bog (og 2 andre)  jeg fik af min dengang psykolog,- "på vej til ligevægt". hvor der i stod nået om enten-eller-tanke-gang, som mange med en spiseforstyrrelse sikkert kender til. må indrømme da jeg læste i den at jeg fik en lille følse af at der rent faktisk var håb for mig :)
jeg sidder ligenu og kigger i en anden bog med sætninger som måske kun  gavne andre?!

*>>Det, jeg spiser nu, får mig ikke til og at tage helt ukontrolleret på i vægt<<
*>>At spise almindeligt mad er nødvendig del for at blive rask<<
*>>Jeg må betragte maden som den var medicin<<

jeg håber at alle jer andre ( hvis er er nogle som læser med som  selv lider af en spiseforstyrrelse, eller måske bare almendige mennesker) får en god dag i morgen! det fortjænder vi alle sammen!
og selvom at vi alle kan have en dårlig dag engang i mellem, må vi minde os selv om at det ikke er ens betydning at vi har et dårlig liv! :)

knus :)

tanker ....

prøver at tænke posetivt lige pt, men forsatan hvor må denne dag bare godt slutte nu. sidder på gulvet, drikker kaffe( tyndt kaffe, bvader!) og høre musik (før Robyn, nu Ellie Goulding). tænker over min verdens sitrasion. hvordan får jeg det nogle sinde bedre? ville jeg overhovet? skal jeg? hvor længe kan dette blive ved? sker derhovet nået ved hvis jeg bliver ved sådan her? jeg er jo ikke engang tynd nok?!
jeg er forvirrert, og nok mere eller mindre ikke i stand lige i dag til og at tage en beslutning om hvor vidt jeg ville have det godt, for enten hedder det bare " det ved jeg ikke" eller "jeg vil godt være tynd igen, gidder ikke at være fed.".
jeg skal til læge i morgen, men ved ikke hvad jeg skal snakke med hin om, måske ved jeg det lidt bedre i morgen?

knus.

Tanker....

Jeg vil gerne tilbage, tilbage til min gamle vægt, det giver jo ingen mening. Jeg ved det! Gider jo slet ikke tilbage til personale som render efter mig som en lille hund( gør de dog stadig til tider) er efter mig, at nu skal jeg altså huske at spise(gør de stadig) okay forskellen er vel ikke så stor fra dengang jeg var tynd og så til nu. Ikke andet end at jeg er 4,5 kg fra den vægt spiseforstyrrelsen vil have mig ned på.

bedre dag....

jeg har det meget bedre i dag end igår. jeg kan tydelig mærke det. jeg er kommet frem til at jeg nok fik kørt mig selv op i en spids, så det endte i 1-2 timers angst ligende tilstand. så ubehaligt. men aliveller er der nået posetivt ved det,

1. fik snakkede med natte vagten, fik fortalt hin at jeg ikke hade det godt og så snakkede vi om det.
2. at jeg rent faktisk tog kontakt til natte vagten og fortalt hvordan jeg hade det.

det er jo godt, :)

men hvad er statusen så ligenu?
ligenu skal 2 venner og så jeg til at bage amrikanske pande kager, der er jo vejer til det i dag, med både regn vejer og bold på stadion, hedder det hvis bare sofa og film hygge ;) og masisk ella på kanel 5

knus :)

Negative tanker om rigtige tanker....

Angsten vokser inde i mig, og tankerne lige så. "hvad fanden er det, som jeg gør ved mig selv?" "jeg ville ønske at jeg bare kun gøre nået NU!" "jeg ER bange, virklig!" "jeg har det som om at jeg bare kan mærke at mit kalcium tal bare falder og falder, og mit hjerte slag bare bliver hurtiger og langsommere på samme tid" "burde jeg ringe til skade stuen? Ej de ville helt sikkert bare tro at jeg er psykisk syg eller nået, men årh. Jeg har det faktisk ikke godt!?"
"hvorfor er det lige at du skal spise youhurt?! Det er næsten det eneste som jeg har set dig spise i denne uge, enten det eller youhurt, du kun tage 1/2skv rugbrød og så kun du se om hvor meget du kunne spise af det begefter" "tanker: du skulle bare vide, skulle du"
Jeg sidder i min seng Ligenu hvor jeg skriver dette, hvorfor kan jeg bare tage mig bare en lille smugle sammen?! Bare nok til at jeg kan gøre alle glade!? Det burde jo ikke være så svært vel?! Men det er jo lige præcis DET DET ER! Det er famne svært nok i sig selv!! Svært at skulle vælge hvad jeg skal have på af tøj om morgen, svært at vælge hvad jeg skal have at spise (jeg har jo lyst til det hele, kostplanen er jo ikke nok!) Svært til tider at komme op om morgen. Svært at holde kontakten til omverden, af både venner og veninder, nye som gamle. Det er jo virklig ikke fordi at jeg ikke ville dem. Overhovedet ikke! Der er virklig ikke nået jeg hellere ville end at skulle være sammen med mine veninder eller venner. Men overskudet mangler virklig! I perioder har jeg svært ved at komme i skole!.
(jeg er itvilv om jeg sletter denne indlæg igen)

Når mad ikke længre bare er mad....

Hvordan kommer jeg så lige i gang med at gøre overskriften til nået som giver mening, så det ikke lyder som  vollapyk fra en spiseforstyrrede med en forvrænget tankegang. Godt spørgsmål!
Hvornår er mad ikke længre bare mad man spiser, med mad som lige pludselig er et problem vær gang man SKAL spise.  Når man ikke længre kan se forskeld på hvad der er normal og hvad der er for meget eller for lidt. For har almindelige mennesker som ikke har et forvrænget forhold til mad, dage hvor de enten spiser meget, eller for lidt?
Jeg har igen overvejedet at skrive til dætisten fra da jeg gik i behandling. Men hvad nøtter det at skrive til hin, hvis jeg aliveller har rat så svært ved at holde kostplanen?!. Nogle gange ville jeg ønske at jeg kunne "gå ud af min krop, og råbe mig selv ind i hovdet at "nu tager du dig famne sammen!" Men dette er nok rat så umuligt!.
Hvordan gjore i andre? :)

Tanke torsk Hr. Ulrik.

Jeg hade tabt mig i morges, ikke det vilde, kun små 200g. Aliveller for "kun" det til at lyde som flere kg, gør det ikke?! Nået i mig bliver nærmest "høj" ved tanken. Det er jo dumt for fanden, mere ville have mere.
Jeg kender jo turen bedre end min ejen bukse lomme, efterhånden. Aliveller kan jeg ikke lade vær med at give Hr. Ulrik rat "du var jo gladere da du var tynd, Ikke!?" Synger han, om og om igen. Jeg ved jo godt at det ER forkert! Men hvorfor stopper jeg så ikke mig selv? Så jeg ikke gør mere skade på mig selv end jeg har gjort i forvejen?!
Valget står Ligenu på om jeg skal tage trappen eller elevatoren?! Jeg tror jeg tager den sidste løsning. :)

normalt skal det være....

Jeg vågnede i morges med ondt i maven, regnede dog med at det ville gå over i løbet af dagen, men tog fejl. det stoppede først ved 15-16 tiden.

          Jeg har ikke vejede værgen min morgenmad, mad til skolen         eller mad der hjemme af, med undtagelse af mad (grønsager)       som jeg skal have med i morgen.

Imens jeg nu stadig venter på at min sagsbehandler svare tilbage på om dem fra cfs(center for spiseforstyrrelser)har skrivet tilbage. Bliver jeg bare ved med det som jeg endnu engang er god til, eller DET som spiseforstyrrelsen synes at jeg er god til: at spise og kaste op.jeg føler bare at jeg går rundt i min egen verden, bobbel. Hvordan bliver jeg mon rask? får det bedre? hvordan GØR MAN?! jeg føler bare rigtigt tit (lige pt) at jeg bare slet ikke har rykket mig en meter,og så kan det gøre lige meget HVOR tit jeg får avide "er det din datter?! hvor er hun dog bare køn!" "jamen du ser også meget bedre ud en du gjorde før/efter december" "jeg kan godt kun huske dengang du sad med en mandel og kæmpede med at spise den- du spiste den selvom at det var hård!" jeg ville ønske at alle ville kunne forstå at jeg stadig har det ligeså skidt som dengang, men nu viser jeg bare det på en hel anden måde!. jeg savner at se sådan ud, måske er der nogle der tænker at jeg bare savner det/ gerne ville se sådan ud igen, for at få opmærksomhed, men sådan henger det bestemt ikke sammen. jeg føler mig tit "glemt" pga at jeg nu er normalvægtit (fed i midt hovde) netop fordi at igen KAN se at jeg stadig kæmper vær dag, men dengang jeg var tynd og undervægtigt kun folk sagtens se at jeg hade det skidt! ved ikke om det giver mening? desvære bilder spiseforstyrrelsen mig stadig ind at jeg hade det meget bedre degang, og igen igen, kan jeg ikke lade vær med at give den rat. måske er det derfor at jeg igen er begyndt at være ligeglad med mig selv?! ligeglad med om hvordan jeg ser ud, hvad jeg vejer, ligeglad med mange ting, desvære. fordi at jeg bare rigtigt svært og ikke kan accepter at 50kg er en normal vægt og ikke er en fed vægt. 

          Jeg ved bare at hvis jeg igen fik muligheden for at komme i 
    behandling igen, så tog jeg den! jeg er for at sig det           mildetagest erligt, skide træt af at have det sådan her!         mit hovde køre på play, om hvad jeg skal spise, tanker om mad, hvornår jeg skal spise, planlægger hvad jeg skal spise til dagen efter, glor i reklamer og pejer ud hvad jeg skal have købt næste gang jeg får løn, erligtalt så har jeg oplevet at få sommerfugle i maven/blive "høj" om tanken om mad. Jeg hader det sådan jeg ville ønske at det ikke var sådan, men jeg føler bare ikke at jeg er istand til at lave det om, ikke alene. :( vær gang at jeg prøver på at holde kostplanen ender det galt på et eller andet tidspungt. tanker om selvskade har også vært der et par gange siden igår, men jeg har ikke handlet på det, heldigvis. jeg håber bare at denne uge kan bringe lidt glæde eller lykke, bare en af dagende. jeg håber! det må da være godt ikke?! så længe man håber og ønsker så burde det ikke ende helt galt! :)

         

Fed tanke....

Mon jeg fylder mere i morgen end i dag? Eller omvendt?!, jeg har igen i dag spist alt for meget. Og føler ikke at jeg laver andet end at spise og så ud på badeværelset.
Jeg er igen begyndt at få tankerne om at jeg er ligeglad, ligeglad med min krop og vægt, enten er jeg tynd eller så er jeg en fed-ko! I følge CFS er jeg på min målvægt nu, ca. Jeg kan stadig ikke få den fed tanke ud af mit hovde, enten er jeg tynd eller så er jeg fed. Fed når jeg er på min målvægt. Jeg vil ønske at jeg bare kun have et normal forhold til min krop og mad! Vil ønske at det var okay at spise 3 Mars is, vil ønske at jeg ikke kun finde ud af at kaste op, det er jo så dumt Og åndssvag. Men jeg er bange for at stoppe. Her den anden dag, tænkte jeg at siden at jeg måske var så bange for at stoppe, var pga at jeg var bange for at jeg bare ville blive kæmpe enorm, og at da jeg var lille tit fik avide at nu skulle jeg altså til og at passe på, ikke spise så meget, for jeg kun da sagten spise en hel plade marbu chokolade på 200gr, da jeg gik i 5-7 klasse ca.
Så måske har spiseforstyrrelsen nået med det, at gøre i dag. Med de ord jeg fik kastet på mig dengang, for de ord hænger stadig fast!
Den dag jeg får børn, vild jeg ALDRIG sige at de er tykke osv. Aldrig! Og vil helt sikkert blive sur og ked af det h id nogle sagde det til dem, for selvom at det er (små) børn, så husker de også og ord hænger fast og kroppen husker ALT.

Vigtigt at få avide, hvor vigtigt man er....

Det handler ikke kun om mig, men også om andre, alle andre omkring mig.
Jeg kan mærke at jeg lige fortiden har behov for at få avide hvor VIGTIGT DET ER (!!) At jeg både holder min kostplan men også ikke går på wc, hvis jeg fx føler at jeg har spist for meget, jeg glemmer det rigtigt tit, især når spiseforstyrrelsen fylder.. Men jeg rykker mig jo ikke overstående hvis jeg ikke har det psykiske med, vel. Og hvis jeg endelig (en sjældent gang) holder kostplanen, så føler jeg enten at jeg har glemt nået, spist FOR lidt eller så er det bare slet ikle godt nok.
Som jeg skriv øvers, så handler det IKKE kun om mig, men også om alle andre mennesker, så kan det gøre lige meget hvad man fejler, man behøver nødvendigvis ikke at fejle nået. Men bare DET at man får avide hvor vigtigt man er. :) 
Det gør en del.

Søndag....

Jeg kan allerede fra morgen af, da jeg ligger i min seng, mærke at jeg ikke føler mig tilpas i min krop, måske var det toasten med pålægchokoladen som jeg fik til natmad igår som gør det? Jeg føler mig ikke tynd nok, det er nok det der gør det, og spejler mig i mit skab fra top til tå.
Hun har lave min morgenmad, det gør det altså meget nemmere, ellers kan jeg hurtigt komme til og at snyde eller lægge et par gram til.
Jeg spiser det hun har fundet frem, og putter den mængte banan på som jeg skal spise. Det smager godt? Jov det gør det.
Men hvad så nu? Jeg sidder ude i køknet, og drikker resten af min kaffe, som jeg for anden gang har puttet varm vand i, og sødmælk! Normalt kan jeg virklig ikke fordrave sødmælk! Men de seneste par dage har jeg puttet det i min kaffe fx. Jeg hader mig selv for det når jeg gør det. Det er jo ikke normalt og det står bestemt heller ikke på min kostplan!.
Jeg snakkede med englen i nat, jeg tror at hun forstår mig? Jeg føler iværtifald at jeg bedre kan snakke med hin om hvordan jeg har det, end alle andre!.

En erlig snak....

Jeg har lovet at holde min kostplan, så det gør jeg, og bliver bestemt, da en personale siger til mig at jeg jo bare skal øse op, fortæller personalet at jeg altså har lovet at holde min kostplan, og sådan er det bare. Men kan aliveller ikke lade vær med at blive en smugle misundeligt da jeg ser de anders tallerken, spaghetti/ pasta blandet sammen og kødsovs, ost og ketchup/ dressing. ( min: 2,5dl pasta med 1,5 spsk dressing og en halv bolle med kylling- jeg skulle hvis ha taget en rugbrød der!) Prøver at sige til mig selv, og samtidig skælder jeg  bulimien ud som prøver at overtale mig til at jeg også skal spise det de andre spiser. At det jo kun er for at hjælpe mig selv og ingen andre. Men lige meget hvad hjælper det da vi er færdig med at spise og de ny bagte boller bliver taget ud af ovnen ( som jeg har bagt) fortryder jeg at jeg hade lavet dem. Og før jeg får set mig om, hade jeg spist så meget mad at min mave gjore så ondt at jeg fik ondt helt omme i ryggen. Og at jeg nok gik med krummede ryg. Det er 3 dage i streg at jeg har overspisninger og opkastninger. Jeg har allermest lyst til at skrive til min gamle behandler at jeg er faldet i igen og at jeg altså kun holdet den uge + ca 2 dage. Så den mail jeg skriv til hin hvis bare var en stor fejl, måske var bare det at jeg hade skrivet til hin var  en kæmpe fejl i sig selv. Jeg føler mig virklig dum nok til at tro på at jeg stadig tror at hun kan hjælpe mig når jeg ikke længre går der. Og samtidig sidder jeg nu og overvejer stort om jeg skulle skrive til dætisten for at spøger hin om hvor meget kokosmel samt speltflaks jeg skal bruge på min morgenmad for at det skal gå op, og om jeg kan få det rykket om så jeg kan få 300kcal til morgenmad i stædet for.
Endlig burde jeg kun regne det hele ud selv. Jeg er jo ikke længre et barn.
Jeg vil ønske at jeg bare kun sige til mig selv, så Sarah-Line, nu spiser du det du gerne ville og lægger alle tanker om mad, kcal, tvangs motion, opkastninger, overspisninger osv på hylden og spiser normalt, det gør andre mennesker! Hvor svært kan det lige være?! Den tanke tænker jeg nogle gange, jeg bare burde tage mig sammen og komme vidre!. Jeg håber at min sagsbehandler skriver tilbage engang i denne uge vi kommer til. Om hun har fået svar fra cfs. Jeg er faktisk rat så skide træt af at have det sådan her vær evigt eneste dag. Og det eneste jeg får avide er " kostplan, kostplan, kostplan, kostplan" hvis det nu for en i helvede var så skide nemt ville jeg jo ikke side her.

Mellem måltid....

Min mellem måltid i dag bestod af:
Fromag frais (100g)
Vaniljesukker (1/2tsk ca)
Rosiner(5g)
Mandler(5g)
Speltflager(5g)
Kokosmel(1-1 1/2tsk)
-Put fromag fraisen op i den skål du skal spise af.
-Derefter vaniljesukker.
-"Knus" let speltflagerne så de stadig er lidt grove.
-derefter kommes rosiner, mandler og til sidst drysses der med kokosmel oven på.
Nem og enkel mellem måltid, eller morgenmad hvis man er til det :)
(Fromag fraisen kan sagtens byttes ud med Skyr eller andet)

Morgenmad

Min morgenmad i dag som jeg fik min kp til at lave, da jeg viste at hvis jeg skulle lave den, så ville det ende galt.
Så jeg har bare fået det der står på min kostplan (som jeg stadig kæmper med at holde):
Fromag frais.
Havregryn.
Mandler.
Rosiner.
Og så lige lidt mælk til morgen kaffen ;)
Det smager super godt, selvom at jeg bedst kan lidt cheasy vanilje, ellers bliver det lidt tørt. Men det smager faktisk rigtigt godt hvis man blander fromag frais/ Skyr sammen med vanilje youhurt, Haps :D

"it's easier to say it than to do it"

Det er jo ikke fordi at jeg er specielt sulten siger jeg for mig selv. Og beslutter mig for at tage 50g mindre fromag frais og 1g. Mindre havregryns, rosiner, og mandler. Selvom at jeg ikke lige får tænkt mig ordenligt om, at det rent faktisk kan ende galt på et tidspunkt med overspisninger og opkastninger.
Jeg kan stadig ikke lade vær med at slå mig selv oppe i hovet for igår. Jeg var ude at spise med min mor, og det VAR virklig hyggeligt! Og jeg beslutte mig for at spise min første varme rat i lidt over en uge. Natchios med ost,  kylling og "dip" til. Jeg spiste næsten op, (læst: manglede nok 10 stk chips tilbage).
Da jeg kom hjem endte det så galt. Mere behøver jeg hvis ikke at fortælle. Jeg kan ikke lade vær med at føle mig lidt halv dum, efter at jeg fik skrivet til min  gamle behandler. "hvad regner jeg med at hun kan gøre for mig? Ingenting! Jeg er jo stoppet. Og de kun ikke gøre mere for mig! Sådan er det bare. Og det må jeg bare leve med!".
Jeg var til møde igår med min sagsbehandler, en ny en da hin jeg "normalt" har er på barsel, mener jeg. Hun virkede flink nok. Og istædet for at "lyve" (som jeg hade tænkt mig, men aliveller ikke kan finde ud af ;) om at det gik i og å så godt med spiseforstyrrelsen. Så fortalte jeg om hvordan jeg endligt hade det med den. Og vi snakkede lidt frem og til bage, og hun vil hvis kontakte cfs, om hvorfor de bare sluttede mig, for min sagsbehandler har ikke fået nogle papier osv på mig, vilket jo er for dårligt. Og så snakkede hun om bosted for folk med en spiseforstyrrelsen, men hun mente at det kun var for folk med anoreksi, og det har jeg jo ikke. Selvom at jeg dog nogle gange kan tage mig selv i at tænke "hvor ville det dog være nemmere hvis jeg hade anoreksi, så ville behandlings mulighederne være større" slf er det ikke sådan?!. Men jeg tror bare på et tidspunkt så bliver man bare frustreret (det gør jeg) over at man virklig bare prøver alt, og så får man intet ud af det. At det ikke giver pote. For som jeg har sagt 1000 gange før, jeg har ALDRIG sagt at jeg ikke være rask. Men jeg har virklig tit været itvilv, Om det endlig var det vær at kæmpe for, når jeg hele tiden faldt tilbage og ikke følte at jeg hade nogle som jeg kunne gå til eller hjælp mig. Med at holde kostplanen helt uden snyd osv. For selvom at personalet mener at jeg holder kostplanen, er jeg virklig dybt uenige der....
:)

"aften gå tur"

Dagen har igen været svær, ja det med maden. Men det er vel ingen overraskelse lige pt?  Jeg synes at det er skide svært at skulle spise varm mad da jeg (spiseforstyrrelsen) fortæller mig at jeg ville få det skidt og gå ud på wc samt at der er for mange kcal i varm mad.
Og der vil jeg ikke ende, har kun kastet op 1-2 gange på snart 14 dage. Nogle gange har jeg bare lyst til at spise en masse, men så kommer sf's onde stemme og siger at jeg bare bliver en fed ko når jeg starter i skole, plus at jeg jo udemærket godt ved hvordan det ender....
Jeg håber at det snart vender.
I morgen vil jeg prøve at komme op på de 1300, det bliver sikkert skide hammerende svært, ja!
Tror at jeg ville lave en kop the :)
Ellers har jeg været ude at gå en tur her i aften på ca 2 timer med en ven, hvor vi var nede ved søen, pilehavrn hvor vi så en Ande mor med hindes 5-6 stk ællinger:)
-Sarah-line.