mandag den 23. maj 2016

Om behandling og vejen ud på den anden side

På onsdag har jeg ikke været indlagt i 80 dage,  villet er rat stort.   Overvejer at fejer det 😅 jeg skal til forundersøgelse hos center for spiseforstyrrelser på onsdag, sådan en 6 timers lang undersøgelse, bagefter 45 min psykolog samtale hos T.  Håber sådan at behandlingen kan hjælpe denne gang,  denne gang er det i Risskov. Der er ellers ikke sket det vilde,  udover at jeg flyttede på rosen d.  15 januar.  Vilket er svært,  så har været en del selvskadende for at aflede, holde ud,  føle mig tryk osv.

torsdag den 31. december 2015

2015

2015 har sat sine spor, og jeg har oplevet mere end jeg ville ønske. Der er sket så ufatteligt meget, siden sidst. Jeg har været indlagt 4 gange (pga selvskade og selvmordstanker). Lige fra 9 dag til 1 dags indlæggelse. Min seneste indlæggelse var fra natten til i søndags, til mandag. De seneste to gange har jeg været skærpet og fået en 0-stuge. 
På mandag får jeg endelig nøglen til min lejlighed på stokrosen. Hvor jeg skal flytte op. Jeg glæder mig, nyt år og ny sted og bo. Og d 20 i næste måned (januar 😉) skal jeg til Risskov hvor jeg skal til udrednings samtale.  Jeg håber at 2016 bliver mit år 

søndag den 27. september 2015

Siden sidst,

Der er sket lidt siden sidst. Eller det er vel hvordan man ser på det?
Jeg føler mig mindre og mindre spiseforstyrret, for bare 1-2år siden turde jeg jeg ikke at drømme om at jeg ville drikke alm sodavand MED sukker, nu kan jeg sagtens drikke 1,5L sodavand på en dag uden at kaste op. Jeg føler faktisk eller har tænkt lidt over om jeg overhovedet har en spiseforstyrrelse, om det er en måde jeg skader mig selv på, ligesom når jeg er selvskadende. Kan opkastninger hænge sammen med min personlighedsforstyrrelse?! For ja jeg føler mig mere og mere fri i min spisning, og JA jeg kaster stadig op, men ikke lige så meget som for et halv år siden. Det er lang tid siden at jeg har været over de 5-8 opkastninger på en dag og gudskelov for det da.
Jeg får dog stadig de perioder hvor jeg falder ned i et hul og får selvmordstanker. Sidst jeg fik dem bliv jeg hivet med til lægen, personalet låste sig ind på badeværelset og jeg fik pn medicin og kom under kugledynen. Jeg er dog stadig selvskadende. Jeg vil gerne slippe af med det, at skade mig selv. For øv hvor er det bare ikke pænt. Mine ben er nok dem der står værst til. Aliveller er det det sidste jeg tænker på når jeg sidder i situationen, og jeg kan komme på 1000 gode undskyldninger for at det er ok at gøre det.

fredag den 10. juli 2015

Siden sidst....

Der er sket så mange ting siden sidst. Så mange ting at det ikle er til at forstå.
Jeg har været selvskadende, meget, så meget at skadestuen faktisk ikle vil se mig mere, da jeg åbenbart belaster systemet og tager tiden fra vigtigere ting. Jeg har fået pn medicin. Så det hele er bare op af bakke. Og jeg har mest af alt bare haft lyst til at opgive helt. Jeg var/er jo aliveller en belastning for alt og alle, så hvis jeg ikle var her mere, var problemet jo løst. Ligesom. Men de har ikke opgivet mig, positivt?! Min læge har ferie, så får først hin at se om Ca 14dage 3uger. Venter stadig svar fra kumunen om hvornår jeg skal flytte, jeg glæder mig. Men nissen flytter altid med. Er det ikke det man siger?.
Det blæser udenfor, hvornår får vi rigtigt sommer igen? Øv. Det er jo ligefør at man har lyst til at bestille en afbud rejse til de varme lande.

mandag den 6. april 2015

D.7/4-15

Sidst jeg skriv var for Ca 4 måneder siden. Der er sket en del og aliveller ikke. Min kontrakt person er stoppet, jeg savner hin og det er okay at savne hin, det skal jeg huske at sige til mig selv. I starten af januar og 14dage frem havde jeg det rigtigt skidt, selvmords tanker, selvskade og endeløse af opkastninger. Nogle dag helt op til 23 stk om dagen. Men det går bedre nu, jeg kæmper stadig, det er svært. Og nogle dage er jeg bange for at jeg aldrig får det bedre. Og så er jeg stoppet på dagshuspitalet. Og jeg overvejer at be min læge om en genhenvisning til cfs. Aliveller føler jeg mig presset til og at skulle have det dårliger. Tabe mig eller have mange opkastninger. Selvom at jeg godt ved at det ikke skal være sådan.

torsdag den 18. december 2014

18/12-14

mon der ikke er ved at gå et halvt år siden sidst jeg skriv?
der er sket meget siden sidst, sidst i august, var jeg tæt på at blive indlagt, pga alt for mange opkastninger om dagen, og mit kcalium bliv for lavt, 3 var den på. selvskaden er vendt tilbage med fule kraft og bulimien er flyvet i baggrunden, jeg er begyndt at blive bange og angst for den. bange for at dø. jeg har inden for den sidste månedes tid, 3 uger ca. været på skadestuen, sådan ca under 10 gange. både for at blive syet, limet og stripset sammen. jeg prøver virkeligt at lade vær, og kontakte personalet inden det ender galt, men nogle gange sker det uden at jeg når at tænke. jeg er træt af sure sygeplejsker og vagtlæger, som kun lige dupper mine ar, smider en ordenligt omgang lim og ca 12 strips på vært ben. eller det var endligt kun igår at jeg hade den dårligt oplevelse. jeg har så også fået afvide at jeg ikke kan komme tilbage til afiktivt klinik eller cfs. og så kom jeg hed på et daghospital pga mine tal. jeg undskylder for et rodet indlæg.
men vil altså nu bare sige at jeg stadig er her :)                                                                                                                                                          

torsdag den 19. juni 2014

D. 19/6-14

Vi får kigget på min behandlingsplan, hun gemgår den. Men det er først da jeg kommer hjem at jeg får kigget den ordenligt igemmen. 
DF 60.3 emotionelt ustabil personlighedsstruktur, 
Jeg kan mærke at jeg bliver irrerte? Frustært? 
Det eneste der kommer frem er ord som boderline, og jeg er en lille smugle tæt på at græde. 
"Nu er der først ingen der ville lytte på dig!" 
Da jeg kommer hen på skolen får jeg snakket med min kp om det og får ringet til min kp nede på psyk, lige de ord er svære at rumme. Selvom at nogle ting giver mere mening nu. 

Jeg har snart sommerferie, selvom at jeg ikke har lyst. Jeg bryder mig ikke om ferie. 

Jeg har ikke så mange ord i dag, måske kommer de senere. 
Det er som om at enten bliver jeg fyldt op med alting når jeg har været til samtale, og har svært ved at være i min selv. Og har svært ved at holde det hele ud, som om at intet giver mening. 
Eller som nu, hvor jeg ingen ord har, de fleste er endt i toilette og er sovet ud. 
Aliveller er jeg bange for at følsen af at alting er lige meget, og intet giver mening, snart rammer mig.