Go jul.

Vi køre til Sjælland i morgen, puha mit hoved bliveren smugle stresset ved tanken, for vi køre ved en 16 tiden, og skal både ha købt resten til mine julegaver, på biblotek for at avler nogle gamle bør, pakket gaver ind, men allerførst ha ringet til min bank for at få over ført mine penge. Og pakket tøj, som jeggles sikker pakker i dag. Århh... 

Jeg glæder mig til at alt dette er ovre, nok mere fordi at julen intet mig siger, mindet kommer nok, den dag man selv får børn, og familie, jeg glæder mig allerede, for min skyld vil jeg godt igang nu, men skal først ha styr på min liv, og ha fundet manden som jeg skal dele resten af livet med forhåbligt :] 

Go jul<3 

D.27/11-13

Jeg ringede til dem på psyk igår, for at høre ang brevet, da det ikke går skide godt fortiden. SF fylder for meget, mth opk. Aliveller virker det ikke til at påvirke mig, da det ikke som sådan dræner mig voldsomt for energi? Underligt! For når jeg tænker over det, så er det ved at være længe siden at jeg har haft så mange opk som jeg har lige fortiden. Men igen er det på praktikken hvor jeg har det okay med at spise, for der kan jeg sagtens spise fx. 3 Rundstykker(uden nået) uden at det endeligt påvirker mig voldsomt? Aliveller er det også det eneste jeg for spist på de 5 timerjeg er der, og så cykler jeg 8km +/= alt efter vilken vej jeg tager frem og tilbage, plus at jeg går/løber rundt i 4 1/2 time, da jeg har 1/2times pause.

Jeg har virklig inderligt tænkt at jeg i morgen kaster "håndklædet" i ringen i morgen når jeg snakker med H. For det her går virklig inderligt ikke længere! I midt hoved kan det ikke vente til næste år. Jeg ved jo ikke hvor meget Præs/ stress min krop kan klare endnu før at den bukker under. Og så sidder der sikker en der ude og tænker "men du vælger jo selv om du ville gå ud og kaste op" "bare spis normalt" lad mig sige det som det er, hvis jeg kunne lade vær med at kaste op så hade jeg gjort det for længst, der er en grund til at jeg er havnetder hvor jeg er i dag. Jeg har prøvet at holde de kostplaner som jeg fik fra CFS og dem kunne jeg ikke holde. Jeg prøver virklig, men jeg har efterhånden opgivet, og nej det er IKKE fordi at jeg ikke ville, det ville jeg nemlig godt! Men når det kommer til stykket bliver jeg bange! Og det er virklig svært for mig at skulle holde en kostplan, når der er en masse andet mad omkring mig. Jeg vil SÅ inderligt gerne holde en kostplan bare 1 uge, og slip foropkastninger i ligeså langtid, men jeg har som sagt snart opgivet, for hvad nøtter det at blive ved med at prøve når man ved med 110% sikkerhed at man igen dagen efter står det samme sted?

D. 4/12-13

Jeg får ikke rigtigt skrivet fortiden, det er ikke fordi at jeg ikke vil, eller har tid. Men jeg får det bare ikke gjort, plus at det bare ikke er gået for godt siden fredag/ onsdag i sidste uge. Jeg er ved og at have det bedre.
Jeg har ikke været selvskadende siden fredag ( 4 dage) jeg føler mig sej.
Spiseforstyrrelsen driller stadig, men det er vel ingen hemmelighed?!
Jeg føler selv at jeg lige fortiden prøver alt hvad jeg kan, for at prøve på at få mad som jeg har det ok med, men desvære ender det bare altid galt. Jeg er træt af det. Virklig.  Men jeg må vel være bange? Bange for at slippe opkastningerne, for hvis jeg ikke "gør" det føler jeg mig fed, og er bange for at jeg. Vejer flere kg dagen efter. Spiseforstyrrelsen er stadig vred over at jeg ikke "gjore" det en af dagende i weekendten, altså nat maden. Så den bilder mig stadig ind at det er derfor at jeg tog et kg på en nat. Jeg prøver at sige til mig selv at det er væske, da det er "dentidpåmåneden".
Jeg skal til læge i morgen/ i dag,  jeg er nervøs også selvom at jeg på forhånd ved hvordan det ender eller hvordan hun starter, med hindes berømte " hvordan har du det, sarah?!"
Jeg skal vel bare øve mig i at være ærlig i hvordan jeg har det pt. Eller bare over for hin. Der gråbog aliveller 1-2 måneder før 'vi' ses, igen.