det burde jeg jo endligt også..

                jeg er usikker på om jeg skulle slette det igen, det som jeg har skrivet eller om jeg skulle lade det blive. De indlæg som jeg skriver /eller nogle af dem som jeg har skrivet for tiden er ikke så positive, jeg UNDSKYLDER!!!!!! i bestemmer selv om i ville læse med i min ikke så super fantasik fede liv. men jeg har ovevejet om jeg skulle lave bloggen privat, da jeg er bange for at jeg tigger nogle af læserne som læser med i mine indlæg.... men ja, igen UNDSKYLD!!

jeg ved ikke hvordan det går, for godt, er ikke svaret. opkastningerne er blivet være efter ´min ejen mening, jeg var oppe på 16 opkastninger i sidste uge. jeg ved inderligt ikke hvad jeg skal gøre rat meget længere, de få gange at jeg har prøvet og at holde kostplanen er jeg faldt i. ( jeg er så tæt på og at græde lige nu) jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og jeg er bange for at jeg snart siger stop, at jeg ikke magter dette her helvede mere. jeg ved ikke om det er fordi at jeg er bange for at slippe spiseforstyrrelsen, eller om jeg overhovet vil, men jeg kan bare snart ikke holde til det her mere, jeg behøver mere hjælp end 1time psykolog samtale vær 14dag +vejning, jeg har behov for at en voksen person tager ALT kontrolden, og her tænker jeg ikke på familie eller personale, men et sted hvor jeg kunne komme hen nogle gange om ugen, hvor de kunne hjælpe mig, måske lyder det totalt latterligt, for personalet hjælper mig jo, det gør de, men de kan jo ikke være ved mig 24/7, selvom at det ikke er det som jeg forlanger af dem, nogle gange siger jeg det ene og næste gang nået andet.!. men nu stopper jeg jo snart i behandlingen, så hvad nøtter det endligt og at blive ved med og at kæmpe når jeg er så usikker på det hele? usikker på mig selv, om hvem jeg er, hvad jeg ville være og om jeg overhovet ville værer rask! for hvad nu hvis det hele med det her spise nået er bare nået som jeg bilder mig selv ind, for at få opmærksomhed..
jeg føler mig fanget i en krop som jeg ikke ved om jeg skal elske eller hade, for alting føles stort, men folk synes jo godt om min krop, så det burde jeg jo endligt også!