Jeg var i Herning igår, hvor jeg jo skulle snakke med sygeplejsken. og spise med hin. jeg bliv også vejes, vilket jeg hade regnet med at jeg IKKE skulle, at stå ansigt til ansigt med tallet på vægten, som jeg hader fordi at det er så forbandert høj i føgle min spiseforstyrrede tankegang og side. men jeg ved jo udemærket godt at tallet passer fint til min højde. nå men vægten sage det samme som sidste gang, 50kg. det ville så sige at jeg nu har langt på min "målvægt" i en hel UGE nu. wow.
jeg tror nu at det var meget godt at jeg bliv vejede, for gik rundt og trode at jeg vejede 5-8kg mere end jeg rigtigt gjore.
jeg tror nu at det er meget godt at min vægt bliv taget, for ellers ville den blive brugt mange gange i løbet af en dag.
selvom at jeg nu godt kan savne og at vide tallet engang i mellem, når jeg har den følse af at jeg vejere, mere end alle andre.
Jeg skulle jo spise frokost sammen med sygeplejsken, vilket ikke gik så godt. selvom at jeg hade taget nået sund med ( 150g æble og 10g mandler) så fik jeg kun spist 2 mandler og nok 3-4 tern æble. hun spurte om det var svært og at spise sammen med andre og ja det var det, eller det er nok svære med hin fordi at hun har den rolle som hun har. for jeg kan godt spise med fremmede(!) som jeg ikke kendere, jeg kan godt gå på cafe, i biograf, på mc donales osv. uden og at være angst osv. men jeg tror også at kan have nået med at jeg om morgen slet ikke fik hele min morgenmad fordi at spiseforstyrrelsen var der. jeg fik kun spist lidt youhurt og ca 10g mandler, 10g rosiner og 10g havregryn. og en halv kop kaffe med mælk.
men hin og jeg lavede en aftale om at jeg så fik lov til og at side i det rum som vi sad i og spise min mad, så jeg fik spist lidt mere end da vi sad sammen, :)
Jeg er lidt spendt på hvordan resten af ugen kommer til og at se ud eller de næste 14 dag. Da jeg ligenu, bare kan mærke den bare ville have at jeg SKAL have tabt mig 3-4kg kg til næste gang. Selvom at jeg udemærket godt ved at det ikke løser nået som helst (!!) men bare tanken om at jeg har tabt mig til næste gang gør mig høj ved bare tanken. bare tanken om at tallet er gået ned, gør mig både høj og ked af det. for hvorfor kan man ikke bare blive rask når man rammer sin målvægt, hvorfor skal man gå med alle disse tanker længe efter?! hvis der dog bare fantes en pille som gjore at man dagen efter var rask. men sådan ligger landet jo ikke, desvære. for hvis der fantes sådan en pille imod alverdens sygesomme som er svær og at kurerre, så ville der nok ikke findes sygehuse, centere for, nakomaner, spiseforstyrrelser, alkoholiker osv osv. og så ville verden nok også se en del anderledes ud. så i bund og grund er det nok meget godt at den pille ikke findes :) for ellers ville man nok heller ikke møde de mennesker som står i det samme som en selv, og kan hjælpe en.
// sarah-line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar