god dag.. følsen af at bive 5kg lættere

Dagen har været god!
her til aften ved 18tiden da jeg var i bad, kom der lige plusseligt en strøm af motiviaion væltende over mig, og jeg fik lige plusseligt en kæmpe træng til og at PRØVE og at holde min kostplan og dyrke motion, 1/2-1 time om dagen. og jeg ville jo slet ikke tage på af den da den er på under 1800kcal min kostplan. så måske er den aliveller ikke så dum som jeg går rundt og tror?!  men jeg skal vide at det som der står der på er det eneste som jeg må og skal spise. puuha hvor ville jeg dog sådan ønske at jeg helt fra starten af hade holdt den, men dengang var jeg jo bange, skramt og nærmest angst for at tage på, bare det at vægten kom over 46kg, -følte jeg mig tyk og fed og følte at jeg kun se det over alt.
men sådan henger det hele vel sammen, at man fortryder visse ting.

Jeg har været ude og cykle her til aften sammen med to venner. en veninde og jeg cyklede ca 12-13km i alt, på ca 1 time og 20 min.
det var nu rimeligt rat..!

Et eller andet sted så er jeg lige plusseligt blivet lidt sur på behandlingen. ( wow, skriv jeg lige sur der? jep eller nok mere irretert) men behandlingen af anoreksi og bulimi er så forskelligt, så det gør nærmest helt ondt. ja godt nok er den med anoreksi ( nogle af dem/ mange af dem??) meget undervægtigt, og nogle af den kræver også en indlæggelse. men der er jo også dem med bulimi som er rigtigt syg og svage. ( som min behandler/ psykolog har sagt, det er sjældent at de indlægger folk med bulimi). nå man det var endligt ikke det som jeg ville ind på. jeg ville ind på efterbehandlingen af bulimi, for så vidt som jeg har forstået på behandlingen, så er der ikke så mange med bulimi som får det eller det bare mig som ikke får det?  jg synes at det er for dårligt,!
jeg stopper snart med min behandlig, jeg er kommet langt, men det er faktisk først nu, at tankerne for alvorg er begyndt og ar poppe sig op, for da jeg var "sygest" tænkte jeg ikke klart og mærkede ikke mig selv på den måde som jeg gør nu. jeg har fået tillid til min psykolog, men hin kan jeg jo ikke snakke med mere når jeg stopper, så hvem skal jeg så gå til når det hele brænder på? for ingen forstår jo en spiseforstyrrede tanke gang, med mindre at de selv har været turen igemmen, og en psykolog som har været inde for det i lang tid, forstår sikkert heller ikke altid den tanke gang, men aliveller formår hun og at stille spørsgmål som ingen andre kan spørger om( familie, kontaktperson osv) sådan har jeg det med det. så ja. hvad skal jeg gøre? jeg har overvejet og at skrive en mail, om hvor jeg skriver nået om om det var muligt med gruppetape, men det kan sikkert ikke lade sig gøre, og en snak med min ejen læge hjælper nok ikke så meget.
Det her kommer til og at lyde dumt, men er det virklig mening at jeg så skal tabe 10-15kg før at jeg evt. måske kan få en god behandling, hvor jeg ikke skal komme vær 14dag og få ca 1 times samtale, med psykologen.?! eller hvad er lige planen? med det her?

puuuuuh skulle lige ud med en masse... men ja hvad skal man lige gøre, for det bedste er vel og at forsætte, med og at kæmpe, om jeg vil være "rask" eller blive i det her tryggende helvede..

//sarah-line