torsdag den 19. juni 2014

D. 19/6-14

Vi får kigget på min behandlingsplan, hun gemgår den. Men det er først da jeg kommer hjem at jeg får kigget den ordenligt igemmen. 
DF 60.3 emotionelt ustabil personlighedsstruktur, 
Jeg kan mærke at jeg bliver irrerte? Frustært? 
Det eneste der kommer frem er ord som boderline, og jeg er en lille smugle tæt på at græde. 
"Nu er der først ingen der ville lytte på dig!" 
Da jeg kommer hen på skolen får jeg snakket med min kp om det og får ringet til min kp nede på psyk, lige de ord er svære at rumme. Selvom at nogle ting giver mere mening nu. 

Jeg har snart sommerferie, selvom at jeg ikke har lyst. Jeg bryder mig ikke om ferie. 

Jeg har ikke så mange ord i dag, måske kommer de senere. 
Det er som om at enten bliver jeg fyldt op med alting når jeg har været til samtale, og har svært ved at være i min selv. Og har svært ved at holde det hele ud, som om at intet giver mening. 
Eller som nu, hvor jeg ingen ord har, de fleste er endt i toilette og er sovet ud. 
Aliveller er jeg bange for at følsen af at alting er lige meget, og intet giver mening, snart rammer mig.  


lørdag den 7. juni 2014

D. 7/06-14

Og nogle dage ville man bare ønske at man kunne forsvinde fra 
Hele verden indklisiv sig selv. 
I håb om at alting ville være bedre og se lyser ud 
Nået man vender tilbage. 

søndag den 1. juni 2014

2/06-14

Og det er jo ikke fordi at jeg ikke ville....
Jeg vil jo gerne,
Altså lade vær. 
Men det er bare ikke lige til. 
Og så har det jo også tage overhånd.
Jeg kan ikke styrer det mere.
Er det forkert at  indrømme? 
Jeg føler mig forkert.
Og er bange. 
Bange for at sove, 
Bange for at dø.
Men andre dage....
Vil jeg gerne sove
Og forsvinde væk.
For så var jeg fri for at kæmpe vær dag. 
Giver det mening,
Dig som sidder og læser? 
Man går rundt i sin ejen glas klokke
Og ser livet passer 
Hurtigt forbi en, 
Som et lyn tog.
Man vil gerne stoppe det
Bare så man kan komme med 
Men det stopper aldrig
Den har ingen stop knap.
Så man må finde på andre 
Muligheder.