Dagen i dag :)

Sidder ligene med en masse blandet følger, jeg føler mig KÆMPE STOR! Og så har jeg lige spist. Det er jo okay ikke, det SKAL være okay!!
Og så hade jeg igen, igen, diskusion/ samtale med den aften vagt/ personale som hade vagt her til aften, om at jeg var og er træt af at jeg skal side ved bordet til kl 19. De siger at det kun er for at hjælpe mig, men hey nu er klokken altså 2 min over 19 og jeg har IKKE været ude på badeværelset, endnu. og jeg gik nok da den var 15-10 min i 19.  (Klap dig selv på skulderen sarah-Line )
Ellers har jeg bare slappet af i dag, sat vaske tøj over, og prøvet på at bage en chokolade kage, mislykkes, jeg tror at det var fordi at jeg hade byttet sødemiddel ud med sukker, for at vi ikke hade nået alm. Sukker. Eller så var det fordi at der intet mælk var i?!

- Sarah-Line.

Okay....

Det går, okay. Eller. Jeg har fået min mens i dag. Så jeg ved ikke om DET er okay. Jeg har ikke haft det virklig lang tid!! Næsten 2år samlagt. Men min læge siger at det sagtens kan være fordi at jeg har P-stav, men også sagtens være fordi mine mange opkastninger, som jeg desvære døjer med.
Jeg føler mig stadig kæmpe stor, og alt ved mig er stor. Jeg håber bare at det er nået sf bilder mig ind.

På vej hjem.

Vi ( min klasse og jeg ) er på vej hjem fra KBH af, jeg glæder mig virklig til at være hjemme, det var nu hyggeligt nok at være afsted. Men Ligenu savner jeg bare det der hjemme, de trykke rammer, og kontrollen. Jeg føler stor,ulækker, og fra stødende. Og det er ligefør at jeg bare ikke kan være i min krop, være i mig.

Dog hade jeg 1 (!!) HEL dag uden opk. Igår. Jeg ved ikke hvordan jeg har det med det, for jeg ved jo at jeg har taget på ( igen! Igen, igen!!) Og jeg hader det virklig, jeg gidder ikke at diskoter det med nogle om hvorfor. Jeg hader bare følsen af at have taget på, at være stor og fyldig!!

Dagen i dag.

Puha.... Må indrømme at det meget blandet! Måske ikke så godt?! I så fald var jeg stærkt besluttet for at spiseforstyrrelsen IKKE skulle ødelægge min 1,5dag ca hos min mormor som vi har fejret her i aftes ( d. 20/4) ). Men desvære har den gjort det!
Jeg har prøvet at spise normalt, selvom at det efterhånden er svært, da jeg ikke kan finde ud af det. Men det resultalte sig bare i at jeg igen, igen bare fik ondt i maven ( sådan lidt ligesom krampe og svigen angtigt, ) plus at det gik om i lænden/rykken. Og at jeg bare var tæt på at græde, fordi at det føles så pisse ubehageligt! Jeg har ondt af min krop! Den er jo slet slet ikke vand til så meget mad! Og når den så får mad så kommer det også op igen.

Jeg tænkte på da jeg stod og børstede tænder her til aften. At hvor ville jeg dog bare så gerne have det godt! Men hvor er spf bare svær og at komme af med! Det er svært og at skulle rumme alt det mad, det føles alt alt forkert, og at det at jeg er bange for at veje flere kg når jeg kommer hjem, slf har jeg sikkert tage på når jeg kommer hjem, men det er jo fordi at min krop ikke er " vand" til det. Men stadig så tænker jeg bare alle mulige grimme tanker.,

....

Tårene præsser ligeså stille på. Jeg....jeg.... Jeg kan ikke finde ud af mig selv, jeg føler mig magtesløs? Ligeglad, ligegyldig, alt inden vendigt føles som ingen ting, hvornår er jeg parat, parat til at give slip?
Bliver jeg overhovedet parat?! De siger at der er det liv uden for dette her helvede. Men nogle gange føles dette som virklighed og det anden som et helvede. Nok det meste af tiden! For.... Jeg føler mig som en skal, som om at jeg er død indenvændigt.

Hej angst........ Og farvel igen.

Angsten sidder i kroppen, jeg ved at det er den.... Men denne gang bare helt anderledes! Følsen af at hjerte sidder helt oppe i halsen, følsen af at man er ved at blive kvalt på en eller anden måde. Så klamt og ubehageligt, på sammetid på engang.!
Men lægens ord er bare at det ikke er farligt.... Det håber jeg heller ikke at det er!.

Weekendten....

Jeg undskylder for at jeg dårlig til og at svare på beskeder. Nok mest de lange beskeder?! (wtf, )

Jeg skal til læge på mandag, jeg ved ikke, jeg kan ( Ligenu hvor jeg skriver dette indlæg) ikke lade vær med at tænke, SÅ LAD MIG DOG VÆRE, FUCK ALT BEHANDLING, OG ALLE DER VILLE HJÆLPE MIG AF LÆGER, OG PERSONALER, jeg er mega frustreret. Især nu hvor jeg Ligenu føler mig 10kg tungere. Og aliveller kan hoppe i et par natbuker fra H&M's børne afdeling, det passer jo bare ikke sammen! Og nu hvor jeg tænker mig om, kommer jeg helt itvivl om jeg har vejet mig i dag?, det mener jeg faktisk at jeg har, men jan det ikke gøre lige meget?!

Jeg er stadig mega frustreret over at JEG ikke kan få lov til at snakke med sygeplejesken, måske bare 2 gange, bare snak med en voksen som rentfaktisk ved hvad hun snakker om! En som jeg kan sige til " jeg har ikke lyst til at spise mere i dag, for jeg har allerede spist 5 gange og alle gange er det kommet op igen, men aliveller spiser jeg bare vidre, som om at intet var sket" giver det mening?
Jeg er træt af denne sygedom, og aliveller er jeg forvirret om jeg rent faktisk  er syg, om det bare er nået alle bilder mig ind? Jeg tror bare ikke helt at jeg er klar over at jeg har en spiseforstyrrelse, på den måde? For hvis jeg var, så ville jeg jo også kæmpe imod den, ikke?.

Jeg kan bare ikke lade vær med at føle mig som en fed flæskesteg med ben.! Og dobbel hage :(

I nogle dage, har jeg hvis lukket mig selv ude fra mig selv. Jeg har ikke følt mig ked af det, eller følt at der var nået ivejen. Men nu, nu kommer alle tankerne nærmest....

Fangearme.... Og lige tal.

Og før jeg får set mig om, er min mave endnu engang ved at eksplodere pga af alt alt for meget mad! Hvordan i alverden kan jeg stadig passe mine nye bukser ( på billedet) i Str. Xs/s og aliveller sidder de løse pga elestikken. Og trøjen ligeså. Jeg har ikke lyst til at tage på, ikke lyst til at blive større, få større bryster, røv, lår, ja alt. Jeg vil bare gerne ned igen, bare 5 under min normale vægt. Jeg har det bedst der, for der er de selvskadende tanker ikke så slemme. Dog har de været der et par gange i denne uge. Men har dog ladet vær! Aliveller holder jeg fat i bulimiensen fangearme.