Tanker

Det går ikke så godt fortiden, og aliveller har jeg svært ved at se at der er nået galt. Om det bare er nået jeg bilder andre eller mig selv ind. Jeg har svært ved at at se at det ikke går så godt, for det gør det jo ikke. Siden lørdag har jeg vågnet tideligt eller, fx. Lørdag vågnede jeg lidt ovre 9 selvom at jeg først kom i seng ved 3 tiden ( min bror var på besøg og vi snakkede og alt muligt) søndag vågnede jeg ca 10 min i 8 selvom at jeg først også der kom i seng ved omkring 3 tiden lørdag nat. Og mandag vågnede jeg 05:30 ca selvom at jeg faldet i søvne ved en 11 tiden. Og i morges vågnede jeg ca kl 04 og jeg faldet i søvne ved en 12-01 tiden i nat. Jeg frygter lidt at jeg vågner på samme tidspunkt i morgen også. Ikke lige det man allermest har lyst til når skolen kalder ved en 08:30 tiden. 

Ellers går det blandet, ikke lige fordi at jeg ellers er mega glad lige pt. Men ja, jeg håber bare at det er en periode, måske fordi at det er ved at være vinter?!  

Men desvære fylder selvskaden lige pt mere en overspisningerne og opkastningerne. Og igår bliv jeg ked af det, da jeg har lovet en/ personalet at jeg skulle komme til dem hvis jeg fik lyst til at skade mig selv. Det nåede jeg bare ikke, og jeg spurte en af vikaren som var der igår om hun var sur på mig, men det var hun ikke. Endeligt hade jeg allermest lyst til at trække ærmet ned og sige med et smil på læben at der intet var i vejen, at det var ingen ting og at jeg altså var okay. Måske mest fordi at det var så skamfuldhed, pinligt og fordi at jeg bare slet ikke følte at jeg var mig selv, for jeg følte virklig ikke at det var mig, men en helt helt anden person som sad der med tåre i øjende og sage at jeg ikke skulle ha sagt det. 

Jeg håber at det snart vender. For det er ikke til at holde ud. 

Knus :)