mandag den 26. august 2013

normalt skal det være....

Jeg vågnede i morges med ondt i maven, regnede dog med at det ville gå over i løbet af dagen, men tog fejl. det stoppede først ved 15-16 tiden.
          Jeg har ikke vejede værgen min morgenmad, mad til skolen         eller mad der hjemme af, med undtagelse af mad (grønsager)       som jeg skal have med i morgen.
Imens jeg nu stadig venter på at min sagsbehandler svare tilbage på om dem fra cfs(center for spiseforstyrrelser)har skrivet tilbage. Bliver jeg bare ved med det som jeg endnu engang er god til, eller DET som spiseforstyrrelsen synes at jeg er god til: at spise og kaste op.jeg føler bare at jeg går rundt i min egen verden, bobbel. Hvordan bliver jeg mon rask? får det bedre? hvordan GØR MAN?! jeg føler bare rigtigt tit (lige pt) at jeg bare slet ikke har rykket mig en meter,og så kan det gøre lige meget HVOR tit jeg får avide "er det din datter?! hvor er hun dog bare køn!" "jamen du ser også meget bedre ud en du gjorde før/efter december" "jeg kan godt kun huske dengang du sad med en mandel og kæmpede med at spise den- du spiste den selvom at det var hård!" jeg ville ønske at alle ville kunne forstå at jeg stadig har det ligeså skidt som dengang, men nu viser jeg bare det på en hel anden måde!. jeg savner at se sådan ud, måske er der nogle der tænker at jeg bare savner det/ gerne ville se sådan ud igen, for at få opmærksomhed, men sådan henger det bestemt ikke sammen. jeg føler mig tit "glemt" pga at jeg nu er normalvægtit (fed i midt hovde) netop fordi at igen KAN se at jeg stadig kæmper vær dag, men dengang jeg var tynd og undervægtigt kun folk sagtens se at jeg hade det skidt! ved ikke om det giver mening? desvære bilder spiseforstyrrelsen mig stadig ind at jeg hade det meget bedre degang, og igen igen, kan jeg ikke lade vær med at give den rat. måske er det derfor at jeg igen er begyndt at være ligeglad med mig selv?! ligeglad med om hvordan jeg ser ud, hvad jeg vejer, ligeglad med mange ting, desvære. fordi at jeg bare rigtigt svært og ikke kan accepter at 50kg er en normal vægt og ikke er en fed vægt. 
          Jeg ved bare at hvis jeg igen fik muligheden for at komme i 
    behandling igen, så tog jeg den! jeg er for at sig det           mildetagest erligt, skide træt af at have det sådan her!         mit hovde køre på play, om hvad jeg skal spise, tanker om mad, hvornår jeg skal spise, planlægger hvad jeg skal spise til dagen efter, glor i reklamer og pejer ud hvad jeg skal have købt næste gang jeg får løn, erligtalt så har jeg oplevet at få sommerfugle i maven/blive "høj" om tanken om mad. Jeg hader det sådan jeg ville ønske at det ikke var sådan, men jeg føler bare ikke at jeg er istand til at lave det om, ikke alene. :( vær gang at jeg prøver på at holde kostplanen ender det galt på et eller andet tidspungt. tanker om selvskade har også vært der et par gange siden igår, men jeg har ikke handlet på det, heldigvis. jeg håber bare at denne uge kan bringe lidt glæde eller lykke, bare en af dagende. jeg håber! det må da være godt ikke?! så længe man håber og ønsker så burde det ikke ende helt galt! :)

         





2 kommentarer:

  1. Kære Sarah-line..
    Jeg har fulgt din blog i et stykke tid fordi jeg kender rigtig meget til dine problemer. Selv har jeg haft Anoreksi i 13 år, og haft perioder med overspisning. Det er bestemt ikke nemt. Det jeg egentlig bare ville sige er at du ikke må opgive din kamp. Du skal nok komme ud af det en dag, hvis du bare holder fast i at du VIL det.. Hver dag ER en sej kamp, men hold fast.
    Mvh. Lea

    SvarSlet
    Svar
    1. kære lea.
      mange tak for dit svar det betyder meget!
      jeg er ked af at læse at du har kæmpet i så mange år med sygedommen.
      men jeg sikker på at du en dag nok skal komme ud på den anden side :)
      men som du også skriver så er vær en kamp.
      og det ville jeg virklig gerne, men årh hvor er det svært :(
      knus :)

      Slet