En erlig snak....

Jeg har lovet at holde min kostplan, så det gør jeg, og bliver bestemt, da en personale siger til mig at jeg jo bare skal øse op, fortæller personalet at jeg altså har lovet at holde min kostplan, og sådan er det bare. Men kan aliveller ikke lade vær med at blive en smugle misundeligt da jeg ser de anders tallerken, spaghetti/ pasta blandet sammen og kødsovs, ost og ketchup/ dressing. ( min: 2,5dl pasta med 1,5 spsk dressing og en halv bolle med kylling- jeg skulle hvis ha taget en rugbrød der!) Prøver at sige til mig selv, og samtidig skælder jeg  bulimien ud som prøver at overtale mig til at jeg også skal spise det de andre spiser. At det jo kun er for at hjælpe mig selv og ingen andre. Men lige meget hvad hjælper det da vi er færdig med at spise og de ny bagte boller bliver taget ud af ovnen ( som jeg har bagt) fortryder jeg at jeg hade lavet dem. Og før jeg får set mig om, hade jeg spist så meget mad at min mave gjore så ondt at jeg fik ondt helt omme i ryggen. Og at jeg nok gik med krummede ryg. Det er 3 dage i streg at jeg har overspisninger og opkastninger. Jeg har allermest lyst til at skrive til min gamle behandler at jeg er faldet i igen og at jeg altså kun holdet den uge + ca 2 dage. Så den mail jeg skriv til hin hvis bare var en stor fejl, måske var bare det at jeg hade skrivet til hin var  en kæmpe fejl i sig selv. Jeg føler mig virklig dum nok til at tro på at jeg stadig tror at hun kan hjælpe mig når jeg ikke længre går der. Og samtidig sidder jeg nu og overvejer stort om jeg skulle skrive til dætisten for at spøger hin om hvor meget kokosmel samt speltflaks jeg skal bruge på min morgenmad for at det skal gå op, og om jeg kan få det rykket om så jeg kan få 300kcal til morgenmad i stædet for.
Endlig burde jeg kun regne det hele ud selv. Jeg er jo ikke længre et barn.
Jeg vil ønske at jeg bare kun sige til mig selv, så Sarah-Line, nu spiser du det du gerne ville og lægger alle tanker om mad, kcal, tvangs motion, opkastninger, overspisninger osv på hylden og spiser normalt, det gør andre mennesker! Hvor svært kan det lige være?! Den tanke tænker jeg nogle gange, jeg bare burde tage mig sammen og komme vidre!. Jeg håber at min sagsbehandler skriver tilbage engang i denne uge vi kommer til. Om hun har fået svar fra cfs. Jeg er faktisk rat så skide træt af at have det sådan her vær evigt eneste dag. Og det eneste jeg får avide er " kostplan, kostplan, kostplan, kostplan" hvis det nu for en i helvede var så skide nemt ville jeg jo ikke side her.