Angsten vokser inde i mig, og tankerne lige så. "hvad fanden er det, som jeg gør ved mig selv?" "jeg ville ønske at jeg bare kun gøre nået NU!" "jeg ER bange, virklig!" "jeg har det som om at jeg bare kan mærke at mit kalcium tal bare falder og falder, og mit hjerte slag bare bliver hurtiger og langsommere på samme tid" "burde jeg ringe til skade stuen? Ej de ville helt sikkert bare tro at jeg er psykisk syg eller nået, men årh. Jeg har det faktisk ikke godt!?"
"hvorfor er det lige at du skal spise youhurt?! Det er næsten det eneste som jeg har set dig spise i denne uge, enten det eller youhurt, du kun tage 1/2skv rugbrød og så kun du se om hvor meget du kunne spise af det begefter" "tanker: du skulle bare vide, skulle du"
Jeg sidder i min seng Ligenu hvor jeg skriver dette, hvorfor kan jeg bare tage mig bare en lille smugle sammen?! Bare nok til at jeg kan gøre alle glade!? Det burde jo ikke være så svært vel?! Men det er jo lige præcis DET DET ER! Det er famne svært nok i sig selv!! Svært at skulle vælge hvad jeg skal have på af tøj om morgen, svært at vælge hvad jeg skal have at spise (jeg har jo lyst til det hele, kostplanen er jo ikke nok!) Svært til tider at komme op om morgen. Svært at holde kontakten til omverden, af både venner og veninder, nye som gamle. Det er jo virklig ikke fordi at jeg ikke ville dem. Overhovedet ikke! Der er virklig ikke nået jeg hellere ville end at skulle være sammen med mine veninder eller venner. Men overskudet mangler virklig! I perioder har jeg svært ved at komme i skole!.
(jeg er itvilv om jeg sletter denne indlæg igen)
"hvorfor er det lige at du skal spise youhurt?! Det er næsten det eneste som jeg har set dig spise i denne uge, enten det eller youhurt, du kun tage 1/2skv rugbrød og så kun du se om hvor meget du kunne spise af det begefter" "tanker: du skulle bare vide, skulle du"
Jeg sidder i min seng Ligenu hvor jeg skriver dette, hvorfor kan jeg bare tage mig bare en lille smugle sammen?! Bare nok til at jeg kan gøre alle glade!? Det burde jo ikke være så svært vel?! Men det er jo lige præcis DET DET ER! Det er famne svært nok i sig selv!! Svært at skulle vælge hvad jeg skal have på af tøj om morgen, svært at vælge hvad jeg skal have at spise (jeg har jo lyst til det hele, kostplanen er jo ikke nok!) Svært til tider at komme op om morgen. Svært at holde kontakten til omverden, af både venner og veninder, nye som gamle. Det er jo virklig ikke fordi at jeg ikke ville dem. Overhovedet ikke! Der er virklig ikke nået jeg hellere ville end at skulle være sammen med mine veninder eller venner. Men overskudet mangler virklig! I perioder har jeg svært ved at komme i skole!.
(jeg er itvilv om jeg sletter denne indlæg igen)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar