Jeg bliver nødtil at skrive, bare et eller andet, måske giver det ikke mening. Aliveller. Ventetiden virker uendeligt, jeg er bange, og jeg bliver mindet om det når angsten vokser, og får en klump i halsen. Jeg har fødelsdag lige om hjørnet, jeg vil bare sove dagen væk. Gidder ikke at blive et år ældre. Jeg frygter at den vil blive ligesom for ca 4år siden. En dag hvor jeg bryder grædende sammen fordi at jeg ingen gaver får. Virker det måske barnligt?, måske ja. Men det betyder altså nået for mig. Jeg får andet en bare fødelsdags sang, krammer og tillykke. Jeg frygter at jeg bare kommer til at side mutters alene, på min fødelsdag. På et kolieget, og alle har glemt mig.
Jeg sidder i køknet, drikker te og den ubehagelige følse fylder mig op. Jeg gidder snart ikke at vente mere. Føler mig fra stødende og at jeg kunne springe i luften hvornår det skulle være, ikke fordi at jeg har overspist eller nået. Men tror bare at det er en af de aftner hvor næsten den mindste lyd, er for meget.
Jeg har Btw, fundet kagen til min klasse, nået skal de jo have, når man fylder år.
Jeg savner englen, jeg håber at hun har det godt. Håber at hun snart får en vagt igen. Tænker stadig på den aften/nat hvor vi drak caffe latte, og hun spiste en skv toastbrød med pålæg chokolade. Sammen med mig..
Knus.
Jeg sidder i køknet, drikker te og den ubehagelige følse fylder mig op. Jeg gidder snart ikke at vente mere. Føler mig fra stødende og at jeg kunne springe i luften hvornår det skulle være, ikke fordi at jeg har overspist eller nået. Men tror bare at det er en af de aftner hvor næsten den mindste lyd, er for meget.
Jeg har Btw, fundet kagen til min klasse, nået skal de jo have, når man fylder år.
Jeg savner englen, jeg håber at hun har det godt. Håber at hun snart får en vagt igen. Tænker stadig på den aften/nat hvor vi drak caffe latte, og hun spiste en skv toastbrød med pålæg chokolade. Sammen med mig..
Knus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar