Det er mandag om godt og vel 1/2 time. jeg har endnu ikke fået svar fra psykiatrien af, og Aliveller har jeg taget mig selv i og at tænke et par gange i denne uge , "har jeg endeligt behov for ders hjælp? for nu går det jo ligeså godt" `og har den der glædes følse inde i kroppen`. jeg glemmer bare en ting! jeg glemmer at kigge bag MIG, glemmer at bare fordi at jeg føler mig glad, så er jeg stadig syg. for jeg kaster jo stadig op (desvære, flere gange om dagen) nogle gange (måske alt for tit) så glemmer jeg at jeg er syg, det virker så fjernt, for det at kaste op virker ligeså normalt for mig, som når andre mennesker går på badeværlset eller tager tøj på. jeg tænker nok at jeg ikke er syg nok fordi at jeg ikke er tynd nok. men det er jeg jo. for man kan sagtens være normalt vægtigt og have en spiseforstyrrelse. det er jo også derfor at folk med bulimi/overspiser er så svære at se at de er syg. for man er jo ikke lige så tynd som en med anoreksi. jeg tager mig selv i at tænke alt for tit, "hvis jeg bare lige kun smide de 10kg" eller "det hele var også meget nemmere da jeg var tynd" men der var jo intet der var bedre da jeg var tynd, INTET ER BEDRE, FOR INTET VILLE NOGLE SINDE VÆRE GODT NOK!!!!
Det er sådan det er, mere ville have mere, ligesom mange (inkl mig) man kan bare ikke nøjes med 1 stk slik, eller chokolaaaadeee ;) nope, 100g chokolade bliver hurtigt til 0g chokolade, eller en pose haribo bliver lige plusseligt til en tom pose. (det er hvis det man kalder indofiner mth. med chokoladen =det gør os glad). mth med vægttab så gør det også os glad i et split sekundt, men efter et stykke tid, så er glæden over (giver det mening?)
(okay dette her er hvis et rat rodet indlæg)
det jeg hvis ville frem til med dette indlæg er, at jeg er itvilv om jeg virklig HAR behov for den muligvis behandlig som jeg kan få (skal først lige igemmen det de kalder udrednings-forløb/team) det gør mig rat forvirrert, fordi at jeg jo netop også har svært tit med at se at jeg har et problem. eller så er jeg bare nervøs!
Ellers har jeg ikke rigtigt lavet nået i dag, bagt boller og sovet lææææænge, og IKKE fået vasket tøj, som jeg endligt skulle ha gjort igår( lørdag)
Du HAR behov for hjælpen! Men jeg kender godt tvivlen. Netop fordi det hele er blevet så normalt, at det ikke længere virker sygt. Men du gør dig faktisk selv nogle gode refleksioner i dette indlæg. Du forklarer selv, hvordan man ikke kan måle på vægten, om man er syg, og hvordan humøret ikke altid bestemmer, om man har det Godt. For noget er ikke godt, siden du stadig har den trang til at kaste op.
SvarSletMåske er det meget godt, at du skal igennem et udredningsforløb. Jeg tror, dine problematikker bliver mere tydelige for dig, når der på den måde bliver stillet en masse spørgsmål, og I kan få "redt ud", hvad det handler om :-)
Knus <3
Det er jo et eller andet sted( eller meget) rat så frustærende, at man ikke selv kan se at det er sygt(!!!!) uandset hvor meget man end ville, så "ville brikkerne" bare ikke ligge som man godt ville. Det er jo endligt sygt at man kan vende sig selv til nået, at det bliver NORMALT, men for ALLE andre så er det sygt.
Slet(eller være selvskadende)
ja det tror jeg også, jeg tror at det bliver godt at komme igang, hvis man sige det på den måde.
Knus til dig også<3