hvorfor, hvorfor, hvorfor,hvorfor..

"Jeg når aldrig og at tabe 3kg til torsdag!! jeg ville bare godt være tynd til at jeg skal snakke med min psykolog. jeg når aldrig og at tabe 6-10kg til min fødelsdag. jeg bliver aldrig tynd, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig!! jeg bliver ALDRIG tilfræs,"
 Hvorfor kan jeg ikke bare være glad for MIG, bare være MIG, elske MIG selv, lev, glæde, sol sommer, regn, sne, slud, lyn, torden, snestorm, had, glad, græde, smil, og alt i mellem, hvorfor skal vær dag være en kamp for at holde mig selv ud? en kamp for at være glad selvom at jeg måske ikke mener det, en kamp for at kæmpe, en kamp for en kamp, at bruge maden for at dulme den smerte som jeg gemmer på. jeg har LOV, jeg SKAL, jeg VIL, og jeg skal nok NÅ det, 
LEVE, LIVET, ELSK LIVET, BRUG LIVET, IK HAD LIVET, VÆRE GLAD FOR LIVET.    
Det skal nok gå, for der kommer en dag, hvor jeg ved hvad jeg ville, og ville erge mig over at jeg har brugt så mange år på spiseforstyrrelsen, men der må jeg bare tænke, at spiseforstyrrelsen var på det tidspungt min måde at holde mig selv i live på, at komme igemmen dagen, 

Jeg fik avide igår at min "bestefar"( plejemors far) var død i sidste uge, og at han var blivet begravet, det gør mig ondt, rigtigt ondt, fordi at jeg har kendt ham siden at jeg var lille ( i ca 14-15år) plus det at jeg ikke var med til hans begrævelse. men det går nok, han var en gammel mand... og selvom at jeg ikke nået og at fik sagt farvel til ham, så håber jeg at vi endag ses i himlen! R.I.P.