jeg skal jo også lige.......

Hvor fanden går man hen når man er 20år, savner kys, kram, kærelighed og nogle som VIRKLIG SERIØST forstår en? bare sådan nu?
jeg er forvirrert og frusterende, jeg ville godt have det godt igen og aliveller ikke,, jeg er træt af og at leve i dette helvede, men det føles så forbanders trykt fordi at det jo er det som jeg kender til, min trykke hule.
Det går bare rigtigt skidt lige fortiden, og der føles bare som en evighed til d.4/10 hvor jeg skal snakke med min psykolog. jeg føler at der er ingen som forstår mig eller kan sætte sig ind i dette her helvede, men det kan de jo heller ikke med mindre at de selv har vært der.
jeg ville ønske at jeg bare kun ringe til hin i morgen og få en tid der. men hun har jo nogle som er mere "syg" en mig. jeg skaber mig sikkert bare. jeg burte tage mig sammen og komme vidre.

jeg var ved lægen i dag, - hvor vi snakkede om min pstav og menstrasion. men hun fortalte at fordi at jeg ikke har haft den i ca 8-9 måneder er fordi at den virker, men det kan også være pga spiseforstyrrelsen. så det er jo rat og at få avide.
jeg skal der hen på mandag, hvor jeg skal ha taget blodprøver, da jeg godt ville vide hvordan det står til med midt væske blance, vataminer og kcalium.

ligenu ligger jeg bare i min seng, og tænker på dagen i dag, men også i morgen.
overlever jeg mon dagen i morgen? kommer jeg mon igemmen den uden opkastninger, skrammer, tåre eller andet? kan jeg mon stå op når natte vagten kalder på mig, fordi at det er den aftale som vi har lavet. for alle de andre dage har jeg ikke kun stå op, fordi at jeg var for træt?!
kommer jeg i skole? eller bliver jeg igen hjemme fordi at det hele er så svært og at overskuge.
ringer jeg til min psykolog, og tudbrøler fordi at jeg ikke kan finde ud af og at være mig og holde den kostplan, men også fordi at de dumme opkastninger og overspisninger er stiget voldsomt.
jeg burde ringe!!- snak med en som virklig forstår mig, sådan da. men idet mendste kan sætte sig mere ind i det en alle andre kan.
men måske skulle jeg bare vente med og at se hvordan jeg har det i morgen..

//sarah-line