hvad så nu?

Jeg ligger ligenu i min seng, mine ben føles underligt? det er svært og at forklar, så springer over ;)
jeg har været i skole... ( midt hovde kan ikke holde op med og at tænke på mad, godt at jeg ikke har flere penge tilbage!, før næste uge? endnu en kamp!)
det var super hyggeligt! virklig, vi var kun to i krea i dag.

jeg kan mærke at tårene præsser på, men hvorfor ved jeg ikke, når man får mad kan man mærke sig selv, slf ville man stadig være fuckup oppe i hovet når man stadig enten kaster op eller sulter, men med det her mener jeg, da jeg var undervægtigt, og vejede under 45kg, tænkte jeg ikke klart, og jeg følte mig nogle gange i en zombi agtigt ligende tilstand, vilket jeg også beskriv over for min behandler.
nå men, sådan kan jeg stadig have det, det sker bare ikke så tit mere, fordi at jeg får den mængte mad som jeg skal have, også selvom at det nogle gange kommer op igen, så har jeg optaget nærningen. plus de aller vigtigste salte osv.
her i aftes efter aftensmaden, stod jeg og snakkede med min kp, og vi kom ind på, at der faktisk skal meget til at jeg bliver ked af det, pga at jeg har oplevet em helveds masse svigt og andet, så hvis jeg i dag bliver svigtet eller andet, så tager jeg det ikke så tungt, jeg går ikke ned med flaget eller bliver ked det hvis folk svigter mig, jeg tænker bare, " nårh okay og hvad så" det er faktisk skrammende at jeg ikke bliver rørt af det, at jeg bare på en eller anden måde bare er ligeglad? for i virkligheden så er jeg vel det ikke, jeg har bare prøvet det så meget at det ikke rør mig, at jeg ikke taget det til mig. fx, når jeg sidder og snakker med min psykolog, så til sidst så kan jeg nogle gange heller ikke huske hva det er at vi har snakket om, men jeg er næsten lige ved og at tro at det evt. kan være skader pga, sult, osv.

jeg har efter igår med det foredrag med Mille, tænkt at det kunne være fedt(?!) og at fortælle andre om min historie. altså når jeg engang bliver parat til det, at hjælpe andre som har en spiseforstyrrelse.
for nej, man kan ikke læse i bøgerne om hvordan det er og at levet i helvede som dette, det skal man ha mærket på sig ejen krop.

//sarah-line