overskud-Sarah-står-tideligt-op.

i mens at jeg sidder her og venter på at min far kommer og henter mig, kun jeg ligeså godt bruge tiden lidt fornuftigt og skrive et indlæg.
jeg vågnede tidligt i morges også selvom at jeg falte sent i søven i nat, omkring kl 03. mente min krop alliveller at jeg skulle op omkrig kl 10 min i 08. sådan var det også igår selvom at jeg falgte i søven ved 3 tiden mente min krop også der at jeg skulle op ved 08-09 tiden. typisk at når man endeligt liiiiiiige regner med at man skal sove længe, så vil ens krop bare IKKE samarbejde :/ og dog har jeg indtil nu alligveller fået nået ud af dagen, spise morgenmad med morgenvagten, 2 grov boller med honning, fransk leveropstej og smør, og det ente IKKE galt :D jeg har fået ordnet min lille hule, både støvsuget og støvet lidt af og luftet ud.

jeg skal jo som sagt holde fødselsdag i dag for the family.  jeg kan mærke nu at jeg ligenu har mere overskud til det, og har lyst til det. end jeg hade igår, hvor jeg allermest hade lyst til at aflyse eller melde mig selv syg, fordi at jeg simpelhed ikke kun overskuge det. jeg håber at det bliver rigtigt hyggeligt. og jeg glæder mig til at se dem som nu ville bruge ders søndag. :)

kram herfra<3

D. 29/9-13

Det er 9 dage siden at jeg fylte år, 9 dage siden at jeg bliv 21 år. For 9 dage siden, hade jeg det lidt bedre end jeg har det nu, og for 9 dage siden var det D. 20/9. 

jeg skal holde fødselsdag for familien i morgen, vi bliver i mellem 14-16 mennesker. jeg har bagt brunsviger, 2 bradepander. jeg håber at de bliver glade, og er sulten, far bager boller.

lige nu kan jeg faktisk ikke overskue det, og har allermest lyst til og at melde afbud, men man kan da ikke melde afbud fra sin egen fødselsdag, kan man?! 

jeg sidder på badeværelset, det eneste der larmer er udluftingen. jeg har sat nynne på, og har lagt vasketøj sammen, fik hjælp af natte vagten. 

hvad mon de forventer, i morgen? af mig.! eller forventer jeg for meget af mig selv? larm og menneske snak. ligesom på skolen, når der bliver for meget larm, så går jeg ud af rummet. da det bliver for meget oppe i hovdet. 

mon de overhovdet forstår?. jeg håber at de gør, bare så jeg ikke skal til og at forklar en masse, som jeg ikke har overskud til at svare på. 

jeg håber at de ikke spørger om hvordan det går, men det kommer man vel ikke udeom. de er jo familie!<3 

og familie spørger jo om sådan nået, ikke?! 

....

Forventer....

Hvad mon de forventer? Er det nået jeg tænker at de SKAL forvente? Ligesom da min gamle psykolog skriv, forventer hun at jeg skulle svare tilbage? Eller var det mig som tænkte at hun forventede at jeg skulle svare tilbage?. Eller er det mig, som tænker at alle forventer at jeg skal tænke sådan?.
Ligesom igår, til samtalen. Mon hun forventede at jeg skulle have det dårligt. ?
Sådan er jeg begyndt at tænke, er det nået de forventer?

Ligenu sidder jeg på værelset/ lejligheden. Prøver på ikke at handle på de selvskadende tanker.. som fylder fortiden, desvære.
Jeg elsker virklig vinter tiden, men ikke når der er minus de 5-15 grader. Men bare det når man kan mærke at kulden bider i kinder og fingre. Og man kan putte sig under en tyk vinter dyne. Og bladende som skifter til smukke faver. Og sne landskab som bliver til et fortryllende eventyr.
Men vinter tiden er også bare koldt og trist. Og man kan ikke ungå at blive en smugle deprimeret..

Hvad er du til?
Sommer, vinter, efterår, forår? :)

Dagen, morgen, jeg.

Dagen, har været hård. Dagen, kommer ikke i morgen. Dagen, der kommer heldigvis en ny dag i morgen. Dagen. Dagen, har smilet. Dagen, har haft negative tanker. Dagen, har næsten grædt.
Dagen, har været hos mor. Dagen, har spist æblekage. Dagen, har cyklet. Dagen, har haft vind i håret. Dagen, har indeholdt alkohol. Dagen, har været snak.

Morgen, skal være god. Morgen, skal være kaffe. Morgen, skal være morgenmad. Morgen, skal være dagbog. Morgen, skal være vasketøj. Morgen, skal ikke være selvskade. Morgen, skal være sol. Morgen, skal være blå og alle regnbugens faver.
Morgen, skal være morgen.

Jeg, tænker. Jeg, drømmer. Jeg, skriver kort. Jeg.

Samtale-Dame

Damen var fin nok, damen kun sætte de rigtigt ord. Damen vil måske give mig en diagnose mere, damen hade kort rødligt hår, damen hade sort/hvide bukser på med mønster, damen hade en gul cardigan på hvor den ene knap ikke var lukket og en hvid top indenunder. Damen hade nået stående på sin tavle og så skriv hun på sin barbær, damen skriv med en rød kuglepend med rød skrift. Damen smilede, damen vil snak med overlægen, overlægen er en dame. Damen siger at efter tirsdag kan jeg ringe til min ejen læge. Damen siger at hvis jeg kan få hjælp så vil der være vente tid på et par måneder. Damen siger at en indlægges ikke vil hjælpe mig. Damen siger at jeg højest sandsynligt kan få nogle samtaler og måske kan komme på medicin hvis det er nødvendig. Damen spurte hvad jeg skulle resten af dagen. Damen sagde farvel.

Mor gav kage, mor vil ha været med, mor spurte om jeg stadig hade anoreksi, mor sage at jeg bare skulle spise, mor spurte om jeg kun have alt det i maven, mor spurte og spurte. Mor sagde tillykke med i fredags.

Jeg, sage hej, jeg, smilede, jeg, fortalte, jeg, kaster op, jeg, skær, jeg brænder, jeg. Slår, jeg, sagde ikke til mor, at jeg skar. Jeg, sagde at jeg vel var ligeglad, jeg, regner ikke med hjælp, jeg, sagde at jeg nogle gange hade tænke at købe piller, jeg, sagde at jeg ikke vil dø.
Jeg, sagde at jeg gerne vil have det godt.

Nu, ligger jeg i min seng, nu, er jeg træt, nu, har jeg stort tøj på, nu, mine bukser er faven støvet rosa, nu, er mit senge linde sandfavet med hvid kant. Nu, mine bamser er stadig ik vasket. Nu, er der mange ting.

Damen
Mor
Jeg
Nu

tyk-tanke

jeg kan ikke lade vær med at blive sur på mig selv for helvede hvad jeg tænker jeg dog på? nu bliver jeg fed, virklig, nu vil alle kun se det på mig! se at jeg ikke fik kastede den aftensmad op til tiden!. og skal nu nærmest bare tage mig sammen for ikke at gør nået dumt. det løser jo heller ingen ting!  heldigvis kommer der Rita nu. Spiseforstyrrelsen kommer snigende nu, vi har jo ude dag i morgen, også, kom ikke i skole i dag pga ondt i maven. jeg skal være med til og at lave mad, du kan IKKE spise det, tyk, tyk, tyyyk. så ikke spis, spis når du kommer hjem, ingen vil jo aliveller ikke sige nået, TYK. 

bedre dag i dag.

Dagen har været bedre i dag end igår. vilket nok er meget godt. 

dog fik jeg et lille dyk ude på skolen hvor jeg virklig hade lyst til og at tage hjem, fordi at jeg fik det skidt med det jeg hade spist. dog skete dr ingen ting! :) 

jeg er kommet i jule humør sammen med  to veninder, så vi har høre jule musik her til aften, i mens at vi hyggede med havregrød, mums :) 

 i morgen har vi grønne dage ude på skolen, normalt plejer det altid at falde på lige præcis min fødelsdag, D.20/9, men i år er det blivet flyttet da vi sidste uge hade politik uge :) 

så vi har det indtil torsdag hvor det så stopper :) 

knus :) 

Jeg har allermest lydt til at græde og be hin om at få det til at forsvinde. Angsten som fylder i min krop. Trykker ved halsen så jeg har svært ved at trække vejret. Jeg har ikke spist endnu. Kun kaffe. Det er ikke nok det ved jeg. Men jeg kan ikke. Jeg er så bange, tror jeg men for hvad ved jeg ikke.

billeder :)

tænkte at jeg lige ville dele nogle billeder. :) 

det første fra fra igår, jeg kan godt lide at male, så får jeg tankerne lidt væk :) 

det andet er hvis enten fra torsdag eller lørdag, hvor jeg bare kedet mig ;) 

de andre er fra tumbler, hvor jeg elsker at finde alle mulige billeder :)

D 22/9-13

jeg undskylder at jeg ikke får skrivet så meget fortiden, jeg kan jo se at der er nogle som læser med. 

jeg hade fødelsdag i fredags, det gik fint og jeg fik fejert det med en veninde som hade fødelsdag igår. vi tog ud og at spiset på bowling fun, rigtigt hyggeligt, dog var jeg en lille smugle skuffet. ders buffe var ikke lige så lækkert som den var engang, der var ikke så meget at velje i mellem, ders kylling spyd er blivet taget væk, super øv. 

jeg har fået brev fra psyk, som jeg hvis nok har fortalt om, jeg frygtede virklig at vente tiden var lang, ligesom da jeg skulle starte i behandling som center for spiseforstyrrelse, som var på ca 2 måneder. men gæt engang,?! ventetiden var fra da jeg var ved læge og skal til samtale ca kun 2-3 uger, dvs. jeg skal til samtale allerede på fredag d.27/9-13. jeg er så glad for at der ikke gik længre tid. :) det er jo vildt hurtigt. men nu sidder angsten der bare, "hvad nu hvis de ikke kan hjælpe mig?!" "jeg burde tabe mig" "hvad tænker hun ikke om mig?" osv osv. de tanker som nok allermest fylder er tankerne om, om de kan hjælpe mig og at jeg burde tabe mig. 

ellers skal jeg ikke lave det vilde i dag, bare slappe af, vaske mine bamser som efterhånden godt kun trænge til en vask. det skal lige siges at de bamser er nogle som jeg har haft i virklig mange år, den ælste er vel efterhånden 10-15år gammel :) så de betyder virklig meget for mig! :) 

knus her fra :) 

D. 17 september.

Jeg bliver nødtil at skrive, bare et eller andet, måske giver det ikke mening. Aliveller. Ventetiden virker uendeligt, jeg er bange, og jeg bliver mindet om det når angsten vokser, og får en klump i halsen. Jeg har fødelsdag lige om hjørnet, jeg vil bare sove dagen væk. Gidder ikke at blive et år ældre. Jeg frygter at den vil blive ligesom for ca 4år siden. En dag hvor jeg bryder grædende sammen fordi at jeg ingen gaver får. Virker det måske barnligt?, måske ja. Men det betyder altså nået for mig. Jeg får andet en bare fødelsdags sang, krammer og tillykke. Jeg frygter at jeg bare kommer til at side mutters alene, på min fødelsdag. På et kolieget, og alle har glemt mig.
Jeg sidder i køknet, drikker te og den ubehagelige følse fylder mig op. Jeg gidder snart ikke at vente mere. Føler mig fra stødende og at jeg kunne springe i luften hvornår det skulle være, ikke fordi at jeg har overspist eller nået. Men tror bare at det er en af de aftner hvor næsten den mindste lyd, er for meget.
Jeg har Btw, fundet kagen til min klasse, nået skal de jo have, når man fylder år.
Jeg savner englen, jeg håber at hun har det godt. Håber at hun snart får en vagt igen. Tænker stadig på den aften/nat hvor vi drak caffe latte, og hun spiste en skv toastbrød med pålæg chokolade. Sammen med mig..
Knus.

Søndaaag....

Så er det søndag, og på fredag (D.20/9) er det min fødelsdag, ugh... sådan som tiden går! så bliver jeg hele 21år.... endligt har jeg det meget blandet, ang det at blive ældre, "og før jeg får set mig om, sidder jeg i en gyngestol og strikker med min kat på skødet". til dem der ikke ved det, som er jeg født fortideligt, hele 3 måneder, så jeg var rat lille, og med en vægt på kun 760g og ca 35cm, er jeg nu meget glad for at jeg klare mig så som jeg gør i dag. jeg skulle hvis rigtigt ha været et december barn,- sikkert derfor at jeg den dag i dag godt kan lide december. Der er altså nået hyggeligt over december, med sne, jule-the, juletræ, nedtælling til juleaften/kalender lys og jule kalender i tv osv. 

Jeg har sove lææænge i dag, okay, hvis jeg kan komme til det, vil jeg sove længe vær dag, eller så er det hvis bare en lidt ødelang døgnrytme, fordi at jeg tit har svært ved at falde i søven om aften. Jeg har spist aftensmad på sengen i dag, youghurt med banan og brombær syltetøj. Jeg var ikke så sulten her til aften og det vi endligt skulle have så ikke lige øverst på min livrat-elsker.

Btw. så sidder jeg ligenu  og ser kagekampen på kanel 5. haps.

knus. 

dagen i dag, og om en henvisning.

"Sarah-Line"- siger damen, jeg rejser mig og går hen og siger hej og trykker hindes hånd, "vi skal ned i nr. 6" jeg går forrest, og min KP og damen går lige begefter, "Nå" siger hun, "Det var din tå som jeg skulle kigge på?!" "du må godt tage din strømpe og sko af" hun trykker lidt på den, forskellige steder, det gør ondt, det kan jeg mærke, (men ikke lige så ondt som i nat, jeg græd lidt fordi at det gjorde så ondt, jeg hade begge fødder i sæbe spåner-vand, jeg kom til og at indånde nået af pulvert/støvet der fra, så jeg begyndte at hoste.) "hvordan går det?!"-spørger hun, "det ved jeg ikke" "hvordan går det med skolen og der hvor du bor?, kan du lide at være der?" jeg kigger på hin, og tænker mig om " det ved jeg ikke, altså det er jo ikke fordi at jeg ikke kan lide at vær der, men jeg er bare itvilv om de kan hjælpe mig eller om det er godt for mig at være der, for jeg kan jo værken bo hos min mor eller far, og jeg kan slet ikke bo for mig selv, ang det med maden tror jeg ikke at jeg ville kun tage  ansvar" " jeg ville bare godt have det godt igen, selvom at jeg ikke kan huske hvordan det er at have det godt". "jeg tænker at jeg ville sende en henvisning til psyk, så kan de tage stilling til hvad der er bedst for dig" "okay, altså bare så længe at det ikke bliver fra cfs, for de kan jo aliveller ikke hjælpe mig!" "nej det bliver enten fra viborg eller silkeborg" "okay, hvor længe ville der ca gå?" "det ved jeg ikke med sikkerhed med ca 2-4 uger". 

For første gang, gik jeg  derfra med en følse af at hun forstod mig (jeg ved ikke lige hvordan jeg ellers skal forklare det). 

Jeg hade håbet på at jeg skulle i skole i dag, så jeg kun være sammen med de andre! jeg har en god klasse, for ikke at snakke om skole, vi er alle sammen forskellige, men med det ment at vi alle sammen er i samme båd, på den måde ment at vi alle har svært ved et eller andet. nogle har ADHD, ADD, agsperger, indlærnings vanskligheder, down syndrum osv. så hjælper vi alle hinanden, vi er altså ikke dumme ;) vi er gået igang med nået som hedder OCN, som er en måde hvor vi kan tjæne poing på, det er lidt ligesom en eksame for os, da mange af os ikke kan tage en alm eksame, da det er for svært, i starte da jeg lige var begyndt på skole, hade jeg det, vær dag skulle vi krysse os af, altså hvis vi kom i skole skulle vi sætte et krys eller flugeben, og hvis ikke en minus. på et halvt år kan vi tjæne ca 3 poing eller så er det 1, jeg mener faktisk at det er 1. og så kan vi slf, tjæne poing på andre måder. :) 

knus :) 

LYST til eventyr.

jeg har lyst til at der skal ske nået nyt, nået spændende eller vildt? nået der måske kan vende nogle tanker oppe i boldten på mig? eller så fald hele midt liv, måske! 

giver det mening? 

Sådan er det vel for os alle sammen, ikke?! (dumme bananflue, sorry sidder ude i køkkenet)

at der bare SKAL ske et eller andet, fx. ens egen eventyr. nu er jeg så bare ikke den vild store natur menneske ;) så det er vel nok ikke lige der at jeg skal starte. 

jeg har altid (eller næsten) tænkt at det kunne være fedt at lave et foredrag, for andre mennesker. fortælle andre om ens liv, opvægst, eller måske nået helt 3. 

der er fakisk nået som JEG har LYST til, og ikke nået spiseforstyrrelsen har lyst til, eller det håber jeg da ikke. Men først må jeg få et bedre forhold til mig selv. 

Man skal kun elske sig selv, Før man kan elske andre.

Jeg har været hjemme ved min mor her til aften, jeg skulle lige aflever nået som jeg hade lånt af hin, - så vi fik også set  "den store bage dyst" hvor Mette blomsterberg er med, ej hun er virklig en STOR insprigertion! og så laver hun altså nogle virklig lækkere deserter! :)

så det var rat hyggeligt, og mums hvor så det sønderjysk kage bord lækkert ud, haha, som jeg sage til min mor "jeg tror altså at jeg skal have mig en kæreste fra sønderjylland" :)

Endligt har dagen været god nok, dog med undtagelse fra i morges, hvor spiseforstyrrelsen fyldte en smugle så jeg fik ikke alt med til madpak som jeg endligt skulle. puha jeg håber at det endag bliver bedre! :)

knus:) 

svar

jeg har fået svar fra min sagsbehandler nu.  og aliveller kan jeg ikke lade vær med at tænke, hvad nu? hvad skal der nu ske?! jeg føler at der mangler et eller andet, men kan ikke sætte ord eller følser på HVAD det er. så igen kommer trængen til og at skade mig selv, jeg har dog ikke handlet på dem i dag og har lovet eller jeg skal prøve på og at kontakte personalet når det er. det er okay, for jeg vil jo gerne have det godt!

ligenu sidder jeg inde i stuen og ser "THE SOCIAL NETWORK" endligt har jeg altid godt ville se den, hehe :)

jeg ligger faktisk inde med 2 opskrifter, jeg skal nok ligge dem ind en af dagende, om det bliver i aften/nat skal jeg ikke kun sige, kommer and på så meget :)

knus :)

svært at tage i mod....

Det er svært at tage i mod hjælpen, jeg ved ikke hvordan man gør. endeligt føler jeg ikke at jeg får nået hjælp, eller det må være spiseforstyrrelsen som bilder mig det ind, jeg ville ønske at jeg bare kun tage i mod, og kæmpe mig fri fra dens fange arme. men det er svært, når maden fylder i maven, - bliver jeg ligeglad med alt, dem, mig selv. for hvis det var så nemt, hade jeg jo gjort det for længe siden, ikke?!
jeg har ikke lyst til at såre nogle, og samtidig føler jeg ikke at det er mig som er nået i vejen med, ikke mig som er syg, men alle andre. men aliveller er det mig som sidder med diagnosen.
han venter på mig da jeg kommer ud fra badeværlset af, jeg smiler bare til ham, og går ind i stuen, han kommer begefter ind og snakker med mig. han siger til mig at han hade regnet med at nu skulle han lige til og at rose mig, for at jeg hade klaret mig så godt, men at han nu ikke hade tænkt sig det aliveller, jeg undskylder, men samtidig kan ikke lade vær med at smile, hvorfor kan jeg ikke tage det bare en lille smugle seriøst?! det var jo det samme som da jeg gik i behandling og snakkede med dætisten, sad jeg også bare og smilede de første par gange, det er som om jeg bare slet ikke kan se alvorgen i det her. han siger at han føler at det er ham som har svigtet mig, jeg siger at det er det ikke, han fortæller mig at han ville ønske at jeg kunne fortælle inden at jeg fik lyst til og at gå ud på badeværlset, så han eller de andre kunne hjælpe mig, men jeg synes bare at det er svært siger jeg. jeg ville ønske at jeg bare kun sige det som det er. jeg tog nået pasta igen, og han sage at jeg da ikke kun spise mere, jeg ved ikke om han hade rat?! kun jeg overhovet spise mere? nået i mig fortæller mig at det er bedst hvis min mave gør ondt, eller jeg føler ubehag pga for meget mad, for så ved jeg jo at jeg HAR spist for meget, det føles mere ubehaligt, hvis jeg spiser det som andre kalder normal. det forvirrer mig.
jeg ville ønske at det var så nemt at kæmpe, og aliveler føler jeg mig ikke syg, "ha, jeg er jo ikke syg, har de overhovet se mig? jeg kun kalde mig syg hvis jeg hade anoreksi! de ville jo aliveller ikke hjælpe mig, men hvis jeg taber mig så ville de jo godt!?"
jeg sidder i tv stuen, er blivet indvitert med til fest, men kan ikke rumme det i aften. jeg har jo heller ikke råd til det. så det er nok meget godt. så kommer jeg heller ikke til og at sige nået dumt, eller gør nået dumt.

knus :)

snack - med æble og kanel

snack - med æble og kanel. 

Tænkte at jeg i dag lige ville prøve nået nyt til eftermiddag- eller bare som en hygge snack :) 

opskriften fant jeg på http://atlast2.wordpress.com/2013/04/17/hot-apple-snack/ hun ligger og inde med en masse andre lækkere opskrifter, som jeg virklig er blivet vilde med, de må prøves i den nærmest fremtid. og så er det jo et plus at de er sunde :) 

jeg brugte: 

1 æble ( 100g, kommer an på str.) 

1tsk kanel 

- put det i en skål, som du ve kan tåle at komme i micro-ovnen. i ca 2-3min.

- kom evt. lid sødemiddel på til sidst. og rør rundt 

sund-mysli, low carb - glutenfri

Tænkte at jeg i dag ville prøve  at lave mysli så fandt den her på http://proteinopskrifter.dk/sund-musli-low-carb-og-proteinrigt

dog har jeg ændret lidt i den, da jeg ikke viste om den ville være nået for mig :) 

15g mandler

15g kokosmel 

15g sesamfrø

15g græskarkerner

15g hørfrø

1-2 tsk kanel 

- kom et hele på en bageplade med bagepapier

- bag det på 150 grader i ca 10-15min, eller indtil kokosflagerne er gylden, kan dog være svært hvis kanelen er kommet på, så vent til sidst hvis du ville være sikker :) 

"det skal gøre ondt, før det bliver bedre"

I dag bliv det hele for meget, med tanker som bare kørte oppe i hovdet, så endte til sidst med at skade mig selv, ved at hælde kogende vand på min hånd, og føldte straks begefter at jeg faldte til ro. Det er ikke en slem forbrænning, det er rødt og det er det eneste! jeg ved at det er dumt, virklig. men når det hele bliver en for stor  mundfuld for mig og jeg ikke kan rumme de forskellige føglser inde mig, ender det nogle gang med selvskade. super trist at det er sådan, ja.

ligenu sidder jeg bare i min seng og høre musik. jeg har forrasten fundet mine briller frem igen, jeg har endligt brugt briller siden jeg gik i børnehave/ småbørnsgruppe ( for børn med vanskligt behov), dog er de blivet fundet frem i tide og utiden men kan tydeligt mørke hvis jeg ikke bruger dem, hvor jeg fx. kniber mine øjne sammen eller det bliver "grumset" at se, lidt svært at forklare.

knus :)

"på vej til ligevægt"

klokken er mange, jeg burde sove, jeg ved det! jeg har jo en skole jeg skal passe(!!)i morgen, og i over morgen, og dagen efter i over morgen (ej okay, det her virker slet ikke seriøst! sarah.) MEN, jeg kom til fældigt til og at kigge i min mappe med kostplaner og alt muligt andet fra dengang jeg gik i behandlingt, - faldt jeg lige over en bog (og 2 andre)  jeg fik af min dengang psykolog,- "på vej til ligevægt". hvor der i stod nået om enten-eller-tanke-gang, som mange med en spiseforstyrrelse sikkert kender til. må indrømme da jeg læste i den at jeg fik en lille følse af at der rent faktisk var håb for mig :)
jeg sidder ligenu og kigger i en anden bog med sætninger som måske kun  gavne andre?!

*>>Det, jeg spiser nu, får mig ikke til og at tage helt ukontrolleret på i vægt<<
*>>At spise almindeligt mad er nødvendig del for at blive rask<<
*>>Jeg må betragte maden som den var medicin<<

jeg håber at alle jer andre ( hvis er er nogle som læser med som  selv lider af en spiseforstyrrelse, eller måske bare almendige mennesker) får en god dag i morgen! det fortjænder vi alle sammen!
og selvom at vi alle kan have en dårlig dag engang i mellem, må vi minde os selv om at det ikke er ens betydning at vi har et dårlig liv! :)

knus :)

tanker ....

prøver at tænke posetivt lige pt, men forsatan hvor må denne dag bare godt slutte nu. sidder på gulvet, drikker kaffe( tyndt kaffe, bvader!) og høre musik (før Robyn, nu Ellie Goulding). tænker over min verdens sitrasion. hvordan får jeg det nogle sinde bedre? ville jeg overhovet? skal jeg? hvor længe kan dette blive ved? sker derhovet nået ved hvis jeg bliver ved sådan her? jeg er jo ikke engang tynd nok?!
jeg er forvirrert, og nok mere eller mindre ikke i stand lige i dag til og at tage en beslutning om hvor vidt jeg ville have det godt, for enten hedder det bare " det ved jeg ikke" eller "jeg vil godt være tynd igen, gidder ikke at være fed.".
jeg skal til læge i morgen, men ved ikke hvad jeg skal snakke med hin om, måske ved jeg det lidt bedre i morgen?

knus.

Tanker....

Jeg vil gerne tilbage, tilbage til min gamle vægt, det giver jo ingen mening. Jeg ved det! Gider jo slet ikke tilbage til personale som render efter mig som en lille hund( gør de dog stadig til tider) er efter mig, at nu skal jeg altså huske at spise(gør de stadig) okay forskellen er vel ikke så stor fra dengang jeg var tynd og så til nu. Ikke andet end at jeg er 4,5 kg fra den vægt spiseforstyrrelsen vil have mig ned på.

bedre dag....

jeg har det meget bedre i dag end igår. jeg kan tydelig mærke det. jeg er kommet frem til at jeg nok fik kørt mig selv op i en spids, så det endte i 1-2 timers angst ligende tilstand. så ubehaligt. men aliveller er der nået posetivt ved det,

1. fik snakkede med natte vagten, fik fortalt hin at jeg ikke hade det godt og så snakkede vi om det.
2. at jeg rent faktisk tog kontakt til natte vagten og fortalt hvordan jeg hade det.

det er jo godt, :)

men hvad er statusen så ligenu?
ligenu skal 2 venner og så jeg til at bage amrikanske pande kager, der er jo vejer til det i dag, med både regn vejer og bold på stadion, hedder det hvis bare sofa og film hygge ;) og masisk ella på kanel 5

knus :)