Klokken er alt for mange, jeg burde faktisk ha sovet for mange timer siden! Men jeg kan ikke?! Der er jo 1000 (ligegyldige) ting som jeg skal ha gjort. Og for desuden har jeg læge tid i morgen ( i dag )  kl 11:45ca.

Jeg er bange for at tage på, især når jeg vejer 45kg, jeg er bange for at den bare forsætter op ad, så jeg bliver en val. Så jeg bliver 50(kg) - FED OG FERDIG!
Men aliveller, aliveller så spiser jeg, spiser en MASSE(!!) Mad. Forså er jeg lige pludselig ikke bange mere?! Altså når jeg står i det. Men så dagen efter, når jeg ser at vægten er gået 100-300g op, så føles det som om at min verden bare ender, slut. Bang. At jeg er igen ting, et 0. Med pil ned.

Jeg ville ønske at jeg bare kun tage mig sammen og spise lidt, bare 500-1000kcal pr. Dag, (bare så jeg kun tabe et par kg inden d. 18)
Men så begynder midt hovde at kokse i det, " nu kommer jeg også til at spise for meget" " nej, der kan umuligt være 70kcal i det her æble, der må mindst være 200 i"  og 100 i den her knækbrød, selvom at der står 35 på pakken" ikke engang en kostplan kan jeg holde fordi at jeg ikke tror på dætisten kan finde ud af at regne kcal ud, og at jeg ikke selv tror på at jeg kan finde ud af det.

Jeg undskylder at jeg ikke har fået skrivet, men lige pt. Er jeg blivet syg, og tænker at der ikke rigtigt er nået at skrive om, selvom at man vel altid har et eller andet på hjertet.

SF'en fylder stadig rigtigt meget, desvære. Det er vel ikke nyt. Dagende er næsten ens. Jeg føler ikke at jeg kan spise nået uden enten at spise for meget, for lidt, eller at det kommer op igen. Jeg prøver at komme udenfor, selvom at det godt kan være lidt angst-agtigt-følse.

Nynne-dvden bliver fortiden min redning om natten, og dvd'en må altså snart være død. Jeg ser den VÆR aften, og falder i søven til den. Trykheds film?.