Hvad så....

Klokken er mange, det er mandag, D.1 april, den dag hvor man ikke kan stole på nogle. Eller den dag hvor alle (næsten) laver april-nar.

Jeg er 99% sikker på at angsten er på vej tilbage, sådan føles det nu. Døds angsten (?!) Kalder man den hvis, altså følsen. Den følse af at man er bange for at dø, " men det er jo bare en følse" mærker jeg følsen-siger til mig. Det er rigtigt nok. Men nøj hvor er den ægthe den følse!

Angsten var der også lidt igår aftes, hjemme ved min kusine. Hun sov tungt på sofaen, og jeg sad ved computeren, hun vågnede og jeg sage at hun bare kun sove vidre så skulle jeg nok vække hin. Det føles trygt at side der nede, gardinerne var tros alt rullet ned.

Så nu ligger jeg i min seng, uden gardiner rullet ned, åben dør og tænt lys i gangen. Jeg føler mig som en på 8år igen!
Ligesom dengang hvor jeg var lille hvor jeg hade sådan en lille lampe som kun sættes i stik-kontakten. Der var en måne og nogle stjerner på den og så var den rund.

Hvor ville jeg ønske at der ikke var helligedag i morgen! Men bare en helt alm. Mandag.
Bare så jeg kan komme ned i byen og gå rundt ;)