Så kom dagen.

Så kom dagen som jeg hade ventet på, jeg skulle til samtale hos cfs- team Herning.
Jeg falte først i søven ved 05:30 ca. Og stod op ved 09 tiden.
Var simpelthen så nervøs! Hvem skulle jeg snakke med, skulle jeg vejes? Synes de nu at jeg var tyk, osv osv.
Jeg var der i ca 1,5 time, men husker ikke rigtigt nået fra vors samtale, da jeg ikke have fået morgenmad.

Men kan da sige at jeg værken har haft overspisninger eller opkastninger, indtil vidre så det er jo godt! Tror jeg??.

Jeg ville ønske at jeg bare kun sige, ALDRIG MERE OVERSPISNINGER ELLER OPKASTNINGER!!
Men jeg kan ikke, jeg er bange for at jeg ikke kan holde det, og hvis jeg så falder i så ville jeg bare føle mig som verdens største fiasko, tror jeg :l

Årh det er så svært, jeg vil så gerne stoppe med de dumme overspisninger og opkastninger, men de føles tryk, det samme med selvskaden, som jeg Btw har holdt mig fra i ca 1-2 uger ca.
Det er jo nået jeg kan forholde sig til, når alt omkring en og inden i en er kaos.
Det er blivet min redningskrans, midt fix.
Det lyder dumt.

Jeg får sikkert svar på onsdag om hvad der skal ske, om jeg får behandling igen, men så skal jeg også tage på, ca 3kg. Og holde kostplanen, som jeg har så svært ved. Jeg er skide bange for at holde den! Også selvom at jeg ikke tager på af den, ( den sidste kostplan som jeg fik lavet, til at jeg kun holde vægten).
Årh ha. Og så ville de have en indlæggelse i baghovet.?!