Jeg har fået det endelig svar nu.
Altså om jeg kun få behandling eller ej, jeg var jo til samtale i mandags, i Herning, om jeg kun få behandling. Igen for min spiseforstyrrelse.
Så jeg snakkede med englen, da hun kom, og jeg spurde hin ind til hvad det var at de sage.
Hun fortalte mig at jeg IKKE kun få behandling, men at der i stædet for ville komme en sygeplejske ( jeg har snakkede med hin før )
Som jeg ville blive tilknyttet til, plus at personalet også ville komme til at snakke med hin ( mere end mig?!) Så de bedre kam hjælpe mig.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Eller gør. Så i stædet for så gør jeg bare så jeg plejer at gøre, jeg hopper direkte ind i bulimiend fangearme. For det er jo det som jeg kender til.
Jeg har tabt mig, omkring 1kg eller lidt mere siden i mandags. Jeg ved at det er forkert at mig,?!. Men hudløst ærlig, så hader jeg ikke længere en vær cm af min krop. Et eller andet sted så er jeg vel glad for at jeg ikke endnu engang skal begynde i behandling, og der er flere grunde.
1. Den lange lange køre tur, ca 1 time frem og tilbage, ca 1- 1,5 time psykolog samtale, plus vejning.
2. At man skal tage 500g på om ugen.
3. Kostplanen, som er så skide svært og at følge.
4. Bare fordi at det skal give 4. Og ikke må være ulige tal.
Okay måske er 2 og 3 ligegyldige.
Men jeg savner nu de få bus ture, som jeg hade i sommers. Der kun jeg bare læne mig tilbage. Selvom at jeg var nervøs....
Jeg er ked af at jeg ikke nået at få sagt hej, til min tideligere dætist i mandags. Ikke fik sagt *undskyld* fordi at jeg ikke kun passe bedre på mig selv, som jeg nu hade lovet hin, den dag i december, da jeg stoppede.
Jeg skal i skole i morgen. Jeg var også i skole i tirsdags. Det var nu dejligt at se de andre igen.
Det gør mig virkelig ondt at høre at du ik kan få behandling, selvom noget i dig heller ik vil.
SvarSletMen det er spiseforstyrrelsen som ik vil have du skal behandles, håber at hende sygeplejersken kan hjælpe dig i det omfang du har brug for.
Du har virkelig fortjent bedre end at være fanget i bulimiens arme. Det er jo ikke noget som du har lyst til, ved selv hvordan det er. Jeg har også selv svært ved at bryde væk fra fangearmene for tiden. Det er jo ulideligt.
Jeg fik en gang af vide at man skal finde ud af, hvad det giver en selv, det at kaste op? ( for man gør dte jo ik for sjov)
Hvis man finder ud af hvad det giver en, så er det nemmere at kæmpe imod.
Hold ud søde!!
åh forstår da ingenting mer! Det er da helt langt ude at du ikke kan få behandling :(
SvarSletEr englen den samme som krokudulle's engel? håber du kan få et godt samarbejde op at stå med sygeplejersken...at du kan få al den støtte du har brug for via hende. Kram
Det gør jeg virklig heller ikke, jeg tvivler på om jeg nogle sinde skal få det godt, jeg er bange for at prøve! ja det synes jeg også, men sådan er det desvære, jeg aner ikke selv hvad jeg skal gøre, jeg føler mig virklig som en fiasko, at tro at jeg igen kun få behandling.
Sletnej det er det ikke.
Ja, det håber jeg også, jeg synes bare at behandlingen af bulimi, er så dårlig, i forhold til folk med anoreksi. eller så er det bare mig.
hvis intet virker, så må jeg tage chancen og flytte hjem til enten min far eller nået helt andet.
hvad mon der skræmmer dig ved at forsøge at få det godt søde ? Jeg håber sådan det her ender godt for dig <3 Hende sygeplejersen, er hun en der kommer og er hos dig til dine måltider eller hvordan foregår det?
SletNu er jeg jo ikke enig i at du lider af bulimi alene...du har stadig din anoreksi søde. Anoreksi gør jo også at man overspiser og kaster op. Det er helt normalt for den sygdom. kram
Puha det ved jeg faktisk ikke, måske det hele,? hvem jeg er uden, at den giver en form for trykhed.
Sletjeg ved desvære ikke hvordan det kommer til at foregå endnu, men skulle gerne modtaget et brev der fra i næste uge. så der må jeg se hvad hun skiver.
Hmm.... ja.. på papierne står der godt nok bulimi. Men tror at det er meget "normalt" at man godt kan have perioder hvor ens spiseforstyrrelse, kan have træk. :)
Det er ærgerligt, at du ikke kan få behandling.
SvarSletJeg tænker lidt, at det tilbud du (I) har fået, måske også kan være ok - så personalet kan blive bedre til at hjælpe dig. Det er jo dem der skal hjælpe dig mest i din hverdag.
Når du en dag er rigtig klar til behandling kan du jo prøve at søge igen. Selv da du modtog behandling, virkede det jo desværre ikke til, at du var sådan rigtig motiveret for det. Det skal nok komme, søde.
Jeg giver dig rat søde uld<3
Sletog ja det er det, men aliveller kan jeg ikke lade vær med at tænke utroligt meget på min dejlige familie, hvad med alle disse tanker som de går med? hvor skal de gå hen? hvor kan pårørende gå hen for at få hjælp? der er jo LMS, hvor man kan ringe ind. og der er jo også foredrag.
Jeg håber at jeg endag, virklig kan se at jeg er syg, for det har jeg desvære rigtigt svært ved og at se stadig. men jeg tror at når man virklig kan se at man har et problem, så er jeg også sikker på at man virklig giver sig fuldt ud! og virklig bare prøver!
Tak søde<3
Nogle gange tænker jeg på hvor langt man skal ud for at man virklig kan se problemet?
Håber du kan finde kampgejst selvom du ikke kunne modtage behandling fra Herning. Men som de andre også skriver, så er det jo vigtigt, at du selv vil kæmpe mod din bulimi, i sidste ende er det jo kun dig selv der kan kæmpe dig ud af helvedet.
SvarSletJeg ved jo hvor svært det er, da jeg selv kæmper dagligt med min anoreksi, men du skal vide, at du til hver en tid kan skrive søde.
Kærligst Helena
Det håber jeg også søde, og det håbet jeg også at du kan<3
SletDet er rigtigt nok! men tror måske bare at det bunder i at jeg har svært ved at se hvor stort problemet endligt er?! giver det mening søde?
Og det er rigtigt nok! :)
Ja det er rigtigt svært, mærker du nogle gange din anoreksi? Altså hvor du tænker at dit forhold til mad ikke er ligeså normalt som andres?
Jeg kan ikke se nå du er på, på face søde, men jeg kan lige sende dig en besked:)<3
Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Jeg har siddet og læst alle de andres kommentarer igennem - og dine svar - så det hele er næsten sagt og svaret på. Derfor vil jeg bare lade dig vide, at jeg læser med, og at jeg tænker på dig. Og virkelig håber, det kan hjælpe dig, at personalerne bliver sat lidt mere ind i det hele<3
SvarSlet