søndag den 31. marts 2013

God men hård dag.

Jeg har igen, formået mig, at holde en HEL dag uden opk. Det er hvis anden gang i denne månede.
Jeg er hos min kusine nu, det er mega hyggeligt! Og skal hvis være der til søndag- mandag. Selvom at jeg tydeligt kan mærke at spf'en ikke er tilfris, og tanker om at jeg ville tage en masse på. Osv. Også selvom at jeg virklig prøver på at sige til mig selv, NEJ den dumme spf. Skal famne ikke ødelægge denne her weekendt for mig! Nu har jeg ikke set min kusine siden december ca. Så nu ville jeg bare nyde den. Men Holda op hvor er det bare svært :"(
Og tankerne flyver bare rundt i hovet, øv altså!!
Imorgen skal vi til grenå, og kigge lidt på butikker og hvis også på café :)

1 kommentar:

  1. Jeg synes, det er rigtig sejt, at du kæmper, søde! Og jeg kender godt det med, at det føles som om, det bliver værre, når man kæmper imod. Nogle gange forsøger jeg at se lidt på det som et brækket ben. Ja, det gør ondt at brække det, men så længe det er i gips er smerten til at holde ud. Når gipsen så kommer af, og man skal til at lære at gå igen, så gør det VIRKELIG ondt! Ligesom når du skal lære at spise igen - så gør det altså rigtig ondt. Spiseforstyrrelsen er lidt ligesom at have gips på. Det dæmper lidt smerten.. Jeg ved ikke, om det giver mening for dig - men det gør det i hvert fald for mig :-)

    Knus <3

    SvarSlet