Ligegyldigt indlæg :D

Klokken er mange og jeg har FERIE, haps :D
Ligenu imens at jeg ligger her i min seng, så.... Så ingenting.... Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal skive om.
Jeg fik Btw. Fortalt englen at jeg faktisk var glad for at jeg ikke gik i behandling mere eller skulle det, som jeg har skrivet før, så er det bare den lange køre tur, det at skulle vejes og stå i undertøj forand en fremmede som man til at starte med ikke kendte. Men aliveller kan jeg på en måde ikke lade vær med at blive sårede, jeg jeg bliv afvist behandling. For var jeg lige pludseligt ikke syg nok længere?!
Og hvad med hin der sygeplejsken?! Hun skal hvis kun snakke med personalet?! Og måske mig et par få gange?!
Jeg kan ikke lade vær med at blive irretert, det er jo mig som er skruget forkert sammen! Det er lidt hoved som tiltider føles som om at det kunne springe i luften! Det er mig som kaster så meget op at jeg bliver drænet for energi, tiltider. Og så giver i bare hjælpen til personalet når det er mig som har mest brug for det.. jeg Ian ikke lade vær med at føle mig overset. Og trængen til selvskade har været i tankerne. Men har holdt mig fra det.
Jeg ved ikke.  hvad skal jeg stille op med mig selv?!
Jeg kan jo ikke bare forlange at de skal behandle mig når jeg HAR svært ved at se at jeg er syg? Tror jeg.

Årh, jeg ønsker mig et nyt hoved! Og en ny krop.