blandet

Skulle igen igår til min 14dags ugelige psykolog samtaler + vejning. hader det!
jeg hade endligt glædet mig, til og at snakke med min psykolog, det er vel det som er ugen højdepungt vær 14 dag?! for så kan jeg komme hen og få snakket med en som virklig for står MIG. og ikke en som bare siger " jeg kan godt forstå dig" " NEJ, DU KAN IKKE FORSTÅ MIG! DU VED IKKE HVORDAN DET ER AT JEG HAR DET MEDMINDRE AT DU SELV HAR STÅET I DETTE HER HELVEDE!" jeg bliver irretert når folk siger at de forstår en for det gør de jo ikke, de kan ikke stættee sig ind i det, med mindre at man selv har vært der.

Kan mærke at det bliver en god weekendt! jeg glæder mig :)

Jeg overvejer om jeg skulle ringe til min behandler på mandag, for at fortælle hin om hvordan jeg har det, at jeg var tæt på og at be min nuværende KP om at vende bilen for at jeg så kun gå op til min psykolog for at spørger hin om, om hun viste hvor meget en fedme oprasion kostede.
men lige der, så har jeg ikke penge til sådan en, så må nøjes med nået andet.
jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg har det med min krop, den fylder for meget for mig, men alle andre synes godt om den? men skal jeg ikke synes godt om den selv? skal man ikke elske sin ejen krop eller er det bare nået som jeg bilder mig selv ind?
bliver nærmest høj af tanken om at blive 8-10kg tyndere og lættere igen. mon at det kan lade sig gøre på en månede? bare til at jeg stopper?

jeg tror også at problemet lige her^ bunder i at jeg nu har fået så meget tilid til min behandler, at jeg er bange for at meste hin? altså at jeg aldrig kommer til og at få så meget tilid til en som hin igen. aldrig kommer til og at se hin igen. og at jeg bare skal klare mig selv. uden hins hjælp?
ynk nyk, sarah-line, tag dig sammen, følg din kostplan, er det ikke det som de andre ville have?

//sarah-line