"Du kan stadig nå at ombestemme dig" "du er jo tyk nok i forvejen og du var jo også henne at træne i morges" "vælge de fedeste af dem" "ik spis forand de andre, hvad ville de dog ikke tænke om dig!"
Sådan kørte tankerne da jeg både stod i kiwi og var tilbage i klassen, efter at ha brugt ca 16min i kiwi som ligger lige ved siden af skolen. Hvor jeg dog hader disse tanker, for jeg er endnu ikke stærk nok til at sige dem imod. Nogle gange er jeg måske. Men i dag kun jeg ikke, ikke når de anoreksiske og bulimiske tanker flyder sammen.
Dagen i dag er hvis bare dømt til og at ende galt, ligesom igår. Hele dagen igår.
Hvornår er nok, nok?! Hvornår stopper de mig? Hvornår synes de at nok, er nok?
Er nok, nok, når min kp, kommer hen og siger at det er altså for meget det der, og fjerner 1 ud af de 3 boller, selvom at der faktisk står 1 bolle + frugt på min kostplan? Også selvom at jeg ikke følger den, fordi at de tænker "jamen det vigtigste er jo at hun spiser eller får nået mad".
ANSVAR, Sarah, ANSVAR. Ordnede flyder sammen, ja, ansvar. Men hvordan? Hvordan, ansvar?. er det ansvar når jeg spiser? Når jeg kaster op? Når jeg holder min kostplan? Når jeg bruger 100kr på mad? Jeg er forvirret, for jeg ved simpelhend ikke hvordan jeg skal tage det der ansvar, som de fylder mig med. Hvad nu hvis jeg ikke gider ansvar. Hvad nu hvis jeg har nok i mig selv? Det har jeg, jo? Eller hvad?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar