Dagen har faktisk været god, lige fra starten af, eller jeg fik igen ikke morgen mad, men nubbede et æble på vejen, da jeg skulle hen til min lære for at lave mad sammen med resten af klassen. rigtigt hyggeligt og maden smagten utroligt godt og det var rigtigt sundt! :) nået jeg sagtens kunne finde på og at lave her hvor jeg bor! :)
Men så her til aften, kunne jeg så mærke at jeg fik det dårligt?! fik en ked af det følse inde i kroppen, at jeg bliver bange? for at stoppe i behandling, fordi at jeg er bange for og at blive glemt osv. bliver glemt af alle, og ryger endnu mere tilbage for ikke at blive glemt.??!!
Jeg bliver mindet om af natte vagten, at jeg skal huske og at kigge på midt håndled hvor jeg har "hope" til og at stå, kunne mærke tårene presse på og fortældte det også, bliver ked over fordi at jeg jo så fandens gerne ville, ville have det bedre, leve livet uden en dum sygedom som giver dårlig samvidighed fordi at jeg ikke lige har kastet op så mange gange på en dag som jeg gjorde i fx. sidste uge på en dag... eller sådan er jeg begyndt og at have det.. og det irreter mig at jeg ikke bare kan sige "FUCK DIG DIN KLAMME SYGE-DOM SKRID UD AF MIDT LIV!" det ville jeg nok godt kunne, men så rammer ensomheden, angsten?! mig, for hvad er jeg så? hvem er jeg uden? osv.
Jeg håber og drømmer stadig om et liv helt uden denne her dumme syge dom, men jeg ved jo også godt at det er MIG som skal kæmpe, andre omkring mig kan hjælpe og støtte mig, men det er mig selv som skal klare det, og det er famne hård!!!!!
jeg kan mærke at jeg har meget og at snakke med min psykolog om på fredag, faktisk burde jeg skrive det ned, så jeg ikke glemmer det og ikke bare sidder og ikke ved jeg skal sige. for jeg plejer altid og at side inde med 1000 ting, men når jeg så kommer der hen er der nok 1-4 ting :i
//sarah-line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar