Puha.... Må indrømme at det meget blandet! Måske ikke så godt?! I så fald var jeg stærkt besluttet for at spiseforstyrrelsen IKKE skulle ødelægge min 1,5dag ca hos min mormor som vi har fejret her i aftes ( d. 20/4) ). Men desvære har den gjort det!
Jeg har prøvet at spise normalt, selvom at det efterhånden er svært, da jeg ikke kan finde ud af det. Men det resultalte sig bare i at jeg igen, igen bare fik ondt i maven ( sådan lidt ligesom krampe og svigen angtigt, ) plus at det gik om i lænden/rykken. Og at jeg bare var tæt på at græde, fordi at det føles så pisse ubehageligt! Jeg har ondt af min krop! Den er jo slet slet ikke vand til så meget mad! Og når den så får mad så kommer det også op igen.
Jeg tænkte på da jeg stod og børstede tænder her til aften. At hvor ville jeg dog bare så gerne have det godt! Men hvor er spf bare svær og at komme af med! Det er svært og at skulle rumme alt det mad, det føles alt alt forkert, og at det at jeg er bange for at veje flere kg når jeg kommer hjem, slf har jeg sikkert tage på når jeg kommer hjem, men det er jo fordi at min krop ikke er " vand" til det. Men stadig så tænker jeg bare alle mulige grimme tanker.,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar