Tårene præsser ligeså stille på. Jeg....jeg.... Jeg kan ikke finde ud af mig selv, jeg føler mig magtesløs? Ligeglad, ligegyldig, alt inden vendigt føles som ingen ting, hvornår er jeg parat, parat til at give slip?
Bliver jeg overhovedet parat?! De siger at der er det liv uden for dette her helvede. Men nogle gange føles dette som virklighed og det anden som et helvede. Nok det meste af tiden! For.... Jeg føler mig som en skal, som om at jeg er død indenvændigt.
Puha, hvor jeg kender det! Virkelig, virkelig kender det. At verden føles så farlig, at man forbliver i sin trygge spiseforstyrrede verden. Jeg har desværre ingen gyldne ord lige nu, men jeg tænker på dig <3
SvarSletJa præcis, det er iorden søde<3
SvarSlet