Hvad gik det galt?

Jeg siger til mig selv at jeg IKKE skal have pizza til aftensmad, for det ender galt, det ved jeg. Og jeg hade allerede kværnet ca 6 boller, og nej det er ikke fordi at jeg tænker "nu har jeg lige spist boller så nu fortjænder jeg ikke pizza" men fordi at min krop bare ikke har godt af alle disse opkastninger som jeg udsætter min krop for lige fortiden! Eller hele tiden. Så jeg fik lavet lækkert aftensmad bestående af 1/2 butternut squas, hytteost, løg, kylling, og rødpeber. Og jeg gik ikke ud på badeværlset, og det gjore jeg heller ikke til morgen mad/ frokost. Men efter at der ca er gået 1-2 timer, ender det galt, og jeg fik spist 5 boller og nået smoothie, jeg synes ellers at det gik SÅ godt, så jeg kan ikke se hvor det endte galt henne?! Frustreret? JA! 

Jeg skal ud og at spise i morgen, og jeg er nervøs, for igen frygter jeg bare at det ender galt. Men jeg må prøve at spise sundt, det er møj svært når djævlen konstans sidder på en. 

Jeg har lige spist kage, jeg har for at sige det mildt sagt, bare lyst til og gå ud og få det "overstået" men det gør det jo ikke meget bedre? Det hjælper mig jo ikke ligefrem! Men gøre blodt bare det HELE meget være, et skridt i den forkerte retning! Skide ambivalens! 

"DU TAGER ikke PÅ AF MAD FYLDE!"  "mad er sundt OGSÅ kage!" "alt mad er sundt i de rigtige mengter" 

Årh det er svært, men jeg synes virklig at jeg prøver, jeg må lade vær med at slå mig selv i hovet med en mursten, det er jo bare kage, UDEN æg. Og jeg må jo snart lære at lade vær med at overspise når jeg skal sove ;) men et eller andet sted er det jo godt? Ikke? Jeg tænker, det er jo nærmest der hvor min krop får lov til at "beholde" maden. 

"DU SKAL IKKE GÅ UD OG STIK EN FINDER I HALSEN!!!!!!!!!"