Det bliver bedre.

Jeg har lige sat opvasken over. Og sat bollerne i ovnen, spist formiddags mad og sidder nu og skriver og drikker kaffe. 

Klokken er over 14. Og jeg har lige spist morgenmad/frokost, den "nye" skyr med pære/ vanilje og hytteost blandet sammen, da jeg rejser mig og vil gå ind på værelset, personalet skynder sig hen og stiller sig forand døren så jeg ikke kan komme ud "her er for meget larm" siger jeg, "så ber jeg dem om at dæmpe sig" og jeg bliver nød til at sætte mig pænt på stolen, mit hovde larmer, jeg kan ikke holde ud af at være i så meget larm, jeg bliver bims af det og har allermest lyst til at råbe og be dem og at holde ders kæft. 

Da der er gået nok 4-6min går jeg igen en mod døren, personalet kalder, men jeg går, går ind på værelset og sætter mig sengen, personalet kommer ind og jeg forklar ham "bare fordi at jeg går, er det jo ikke ens betydning at jeg vi, gå ud på badeværlset, jeg prøver faktisk at kæmpe!" "Jeg prøver at sige til mig selv at min krop fortjænder mad, jeg ved godt hvad der efterhånden er svært for mig at beholde nede, fx, brød, kage, slik, alt det usunde, men alt det der er sundt prøver jeg faktisk at beholde nede, bare jeg ved hvad det indeholder, jeg ved at aftensmad er svært fordi at jeg ikke ved hvad det inderholder" jeg tror at han forstod, og når jeg ved hvor det ender galt, er det også nemmere at forklare? Og sige til, altså når jeg kan. Og spiseforstyrrelsen ikke larmer og siger "du kan jo altid gå ud på badeværlset" 

Jeg tror at det bliver bedre, det er iværtifald det folk siger, man skal jo bare tro på det først og det kan godt være svært når man selv står i det.