"der går faktisk godt! *smiler stort* og jeg har ikke kastet op siden sidst vi snakkede sammen" -hvis jeg holder til næste uge så er der gået 14dag, siger hun. Og så vil hun sende en mail til sygeplejesken i herning om hun synes at det er okay at jeg dropper vors aftaler med at jeg sidder ved bordert fra kl 18-19 ca. Og hvis det bliver ved med at gå godt så har vi snakkede om at jeg skal skrives op til en lejlighed efter sommerferien.
-men hvad nu hvis alt dette bare er løgn?! Og at jeg stadig kaster op, gælder det hele så stadig?!
Hun virker virklig glad da jeg fortæller at jeg ikke har kastet op i næsten en uge, og jeg spiller bare med.
-men hvad nu hvis alt dette bare er løgn?! Og at jeg stadig kaster op, gælder det hele så stadig?!
Hun virker virklig glad da jeg fortæller at jeg ikke har kastet op i næsten en uge, og jeg spiller bare med.
Søde du, du bliver nødt til at komme ud med sandheden. Jeg har slet gået og fortrængt og skjult mine opkast, det ender med flere, gang på gang. Jeg føler det hjælper at sige hvornår jeg har gjort det, få talt om det og få det bevidstgjort. Håber du fortæller sandheden, det er du nødt til forvat blive rask.
SvarSletKram !
kan bare ikke oppe i mit hovde, få mig selv til at sige hvordan det i virkligheden står til. og da slet ikke nu hvor alle tror at det går godt, inkl. mig selv. bilder mig selv ind at nu hvor jeg ca 1kg fra målvægt så er jeg ved og at være rask og glemmer at jeg stadig har et problem/ er syg når jeg stadig kaster op.
SvarSletjeg vil ikke ødelægge andres glæde ved at jeg stadig kaster op.
knus. tilbage<3
Selvom det bliver hårdt og konfronterede at komme ud med sandheden både for dig selv og dem omkring dug. Så et det bare så vigtigt, for det går jo ik at du bliver ved med at kaste op. Men det er svært at få det ud, det kender jeg alt for godt
SletÅååh, søde pige - du er nødt til at få sagt, hvordan du har det. Ved godt, at Nadia allerede har sagt det, men det er altså sådan, det er. Du er virkelig nødt til at sige det. Ved at bilde dem ind, at det går godt, så forstærker du det billede omverdenen har af, at bare man vejer det man skal, så er man rask og har det godt - det er jo ikke sådan, det er! Håber virkelig, virkelig, at du får det sagt <3
SvarSletTak søde for dit svar, det varmer altid når nogle skriver, så ved jeg at der er nogle som følger med. og at jeg ikke bare skriver bare for at dkrive?!
Sletdet er virklig svært, for hvordan skal jeg få det sagt. jeg håber et eller andet sted at de snart ligger mærke til nået, så jeg ikke selv skal til og at forklare.
det underlige er at jeg har det okay med min krop, end jeg fx hade for ca 2 måneder siden. jeg kan holde ud af og at være i den nu. men stadig kaster jeg op, og lader som ingen ting. som om at jeg rentfaktisk ikke har kastet op i 14 dage snart. men hvad sker der når de finder ud af det? det er det som jeg gerne vil ungå! så langtid som muligt. men hvis det kan hjælpe så ved min kp på skolen det, men tanken om at hun godt kun finde på og at sige det til min kp gør bare sådan at jeg endnu mere har lyst til bare og fuck alt op, bare sige til alt og alle at jeg har det godt. :l
igen, jeg ved jeg burde sige det! og min familie eller venner læser jo sikkert også med på bloggen. jeg må bare håbe og be om at det ingen ting siger, selvom at den raske side ville ønske at folk bare kun tage fat i mig.
årh ha, jeg gør det jo heller ikke ligefrem nem for mig selv :p
Din spiseforstyrrelse gør det ikke nemt for dig - det er ikke bare dig, der gør tingene svære for dig selv <3
SletJeg kan godt følge dig. Jeg har selv rigtig svært ved at bryde sådan en smilende facade, hvis jeg først har sat den op. Det sker for det meste først, når der er nogen, der endelig ser igennem den. Jeg læste lige i dit nye indlæg, at du har grædt. Fik du fortalt noget der? Det håber jeg, at du gjorde. Ellers kan du måske henvise til din blog, så de kan læse det her? Så behøver du ikke sige det ansigt til ansigt.
Jeg har det på samme måde, det er rart ikke bare at føle, at man skriver for at skrive :-)
Knus <3