Englen var her i dag, det var dejligt at se hin igen. jeg har savnet hin.
og så har jeg modtaget en indbydelse, fra de "kloge" om at de vil se mig d.18 i næste månede.
jeg er vel bange, hvad ville de nu ikke tænke? det er jo ikke engang 3 måneder siden at jeg stoppede der! kun ca 2 sølle måneder, måske griner de af mig! imens at de siger at de godt kan forstå mig, måske er jeg i virkligheden stor,? jeg er forvirrert! bund hammerende forvirrert, hvad er jeg? hvad er jeg ikke?!
jeg flyv væk igen, også selvom at jeg prøver på at lade vær, så er det bare nået der sker uden at jeg lægger mærke til det. jeg ville ønske at jeg kunne lade vær, altså lade vær med at flyve væk, gid at det var så nemt at lade vær, så ville det hele være meget nemmere! uden at jeg ved det, så spreder jeg mine vinger og flyver, som om at nogle har putte trylle støv på mine vinger, så flyver jeg, og kommer først til mig selv når når jeg lander igen.
Kære du, de griner ikke, de syntes ikke du er stor. Hvis de skal være noget, så skal de være flove. Flove over at de har sluppet dig, stoppet din behandling, inden du ikke var klar til det. Det har gjort skade på dig, og du skal kun være stolt over at du er så stærk at du prøver at komme op på hesten igen. Håber de holder ved dig til du er helt ovenpå igen.
SvarSletDe bedste tanker herfra (:
Kære sødeste lise<3
Sletjeg håber at du har rat i at de ikke synes at jeg er stor. jeg spurte måne om det samme i dag, om hun synes at jeg var stor, hun sage at jeg var rigtig tynd, sage til hin at det var uratfertligt at jeg ikke selv kun se det, hun gav mig rat. livet kan være en kælling engang i mellem, og det er den bestemt nu.
Jeg håber det samme, men de bliver jo nød til at give slip på et tidspunkt, sidst jeg gik der, var det i 9måneder, og jeg stoppede der bare bræt.
Tro på måne. Det er sygdommen der forvringer dit selvbillede :( selvom det er svært at tro lige nu.
SletÅåårh, hvor er jeg glad for at høre, at de vil se dig den 18. marts! Jeg havde frygtet meget længere ventetid! Dét er jeg virkelig lettet over <3 De griner ikke af dig, søde. Jeg blev selv indlagt på samme anoreksi afdeling igen, efter kun at have været udskrevet i otte måneder. Ikke engang et år efter, havde jeg tabt mig så meget igen, at jeg skulle indlægges. Og de grinede ikke af mig, de ville gerne hjælpe mig. Ligesom de forhåbentligt gerne vil hjælpe DIG.
SvarSletBtw, så er jeg glad for, at du også har fundet dig en engel :-) <3