Vi får kigget på min behandlingsplan, hun gemgår den. Men det er først da jeg kommer hjem at jeg får kigget den ordenligt igemmen.
DF 60.3 emotionelt ustabil personlighedsstruktur,
Jeg kan mærke at jeg bliver irrerte? Frustært?
Det eneste der kommer frem er ord som boderline, og jeg er en lille smugle tæt på at græde.
"Nu er der først ingen der ville lytte på dig!"
Da jeg kommer hen på skolen får jeg snakket med min kp om det og får ringet til min kp nede på psyk, lige de ord er svære at rumme. Selvom at nogle ting giver mere mening nu.
Jeg har snart sommerferie, selvom at jeg ikke har lyst. Jeg bryder mig ikke om ferie.
Jeg har ikke så mange ord i dag, måske kommer de senere.
Det er som om at enten bliver jeg fyldt op med alting når jeg har været til samtale, og har svært ved at være i min selv. Og har svært ved at holde det hele ud, som om at intet giver mening.
Eller som nu, hvor jeg ingen ord har, de fleste er endt i toilette og er sovet ud.
Aliveller er jeg bange for at følsen af at alting er lige meget, og intet giver mening, snart rammer mig.
Søde du, en borderline-diagnose betyder ikke nødvendigvis, at ingen vil lytte til dig. Det er netop derfor, jeg skriver blog også - for at vise, at borderline er så meget andet. Og heldigvis vinder den opfattelse mere og mere frem i flere specialiserede behandlinger. Har jeg hørt :-)
SvarSletKnus og tanker.<3