Jeg ved ikke hvor jeg skal starte henne, måske skal slet ikke starte der hvor der står start? Men bare starte i midten? Eller til sidst?.
Blodprøverne var fine, kcalium tallet var fint og lå på 4,1ca. Aliveller er jeg bange for at min krop lyver? Jeg lyver…. At det bare er nået jeg finder på…
Jeg prøver på at lade vær med at spise brød, slik, eller ginnerraldt bare sukker…. For hvis jeg spiser det ender det jo bare galt, ik?! Det er i værtifald det jeg bilder mig selv ind. Det endte jo kun også galt en gang igår. Pga brød.
De(psyk) har sendt en henvisning til dem i Herning, igen. Jeg synes at det er pinligt! Og kan ikke lade vær med at tage sårende på forskud. For de mente jo sidste gang at de ikke kunne gøre mere. Og så kommer jeg bare vadende, igen! Prøver igen, for nu er det også snart 1,5 år siden at jeg startede der nede, eller 2år. Og ca 1 år og 2 måneder at jeg stoppede. Kan ikke lade vær med at tænke, “jeg håber at de ikke ville tage mig i behandling” “det går jo godt, nu” “jeg har det jo ikke skidt, nu. Og har ikke dumme tanker om at livet ikke er nået vær, som jeg før har haft” “og jeg vejer jo også ca 6kg mere nu end da jeg startede i behandling og stoppede der, burde jeg så ikke smide dem igen, baaare så de kan se at jeg ikke er kommet længre?”. Måske er det derfor at jeg prøver at spise “sundt”. Og overvejer om jeg skulle smutte op for at træne for anden gang i dag.. Grænseoverskridende at indrømme! Pinligt, og skamfuldt?. NEJ! Det kan umuligt være derfor! Og prøver at skubbe de tanker væk, jeg vil også gerne være i god form til Søndersø løbet, og have en flot krop til sommer, det er jo meget normalt at man gerne vil have en flot krop og ikke en krop der “hænger”. God undskyldning?. De andre skal have mini pizza til aftensmad, “spiser jeg det, ender det jo bare galt” køre tankerne. Så heller yoghurt med æble, banan og blåbær eller en potion salat med lidt af vært..
jeg er bange for at “sygedommen”er ved at vise nogle andre ansigter, at det ikke kun er fordi at jeg ville leve sundt og undgå at det ender galt, men at den gerne vil have at jeg skal tabe mig fordi at jeg skal til samtale dernede?! Det forvirrer mig virklig, for hvornår er det den raske side som styrer? Og hvornår er det sygeside?
Blodprøverne var fine, kcalium tallet var fint og lå på 4,1ca. Aliveller er jeg bange for at min krop lyver? Jeg lyver…. At det bare er nået jeg finder på…
Jeg prøver på at lade vær med at spise brød, slik, eller ginnerraldt bare sukker…. For hvis jeg spiser det ender det jo bare galt, ik?! Det er i værtifald det jeg bilder mig selv ind. Det endte jo kun også galt en gang igår. Pga brød.
De(psyk) har sendt en henvisning til dem i Herning, igen. Jeg synes at det er pinligt! Og kan ikke lade vær med at tage sårende på forskud. For de mente jo sidste gang at de ikke kunne gøre mere. Og så kommer jeg bare vadende, igen! Prøver igen, for nu er det også snart 1,5 år siden at jeg startede der nede, eller 2år. Og ca 1 år og 2 måneder at jeg stoppede. Kan ikke lade vær med at tænke, “jeg håber at de ikke ville tage mig i behandling” “det går jo godt, nu” “jeg har det jo ikke skidt, nu. Og har ikke dumme tanker om at livet ikke er nået vær, som jeg før har haft” “og jeg vejer jo også ca 6kg mere nu end da jeg startede i behandling og stoppede der, burde jeg så ikke smide dem igen, baaare så de kan se at jeg ikke er kommet længre?”. Måske er det derfor at jeg prøver at spise “sundt”. Og overvejer om jeg skulle smutte op for at træne for anden gang i dag.. Grænseoverskridende at indrømme! Pinligt, og skamfuldt?. NEJ! Det kan umuligt være derfor! Og prøver at skubbe de tanker væk, jeg vil også gerne være i god form til Søndersø løbet, og have en flot krop til sommer, det er jo meget normalt at man gerne vil have en flot krop og ikke en krop der “hænger”. God undskyldning?. De andre skal have mini pizza til aftensmad, “spiser jeg det, ender det jo bare galt” køre tankerne. Så heller yoghurt med æble, banan og blåbær eller en potion salat med lidt af vært..
Jeg undskylder dette indlæg. For det er højest sansynligt bare den sygeside som fylder lige pt.. Igen…
Måske virker det som en helt utænkelig tanke for dig - men måske er det GODT, hvis du vejer de seks kilo mere nu. På den måde kan de se i Herning, at du kæmper! Og måske er det dét, de har brug for at vide, før de føler, at de kan gøre noget mere. De kunne ikke gøre mere for dig, på det sted, hvor du var - undervægtig og bulimisk. Men nu er du er NYT sted. Nu er du normalvægtig og bulimisk - et nyt udgangspunkt - og måske nye muligheder :-) Hold endelig vægten, søde du. <3
SvarSletKnus og tanker.
(Og jeg synes næsten, du skal gå tilbage til den her blog. Og have det hele samlet på ét sted :-))