det er svært for mig at snakke om selvskade, eller være ærlig. endligt ville jeg allerhelst være fri for at snakke om det, fordi at jeg skammer mig sådan om det, jeg synes at det er pinligt og skamfuldt! så vi snakker helst ikke om det.
og dog kan jeg ikke komme helt uden om det, især ikke hvis jeg skal "lappes" sammen med et plaster og osv af en personale, men det at skulle fortælle at jeg har gjort nået "dumt" er stadig utroligt svært. faktisk har jeg nemmere ved at sige, "jeg har altså kastet op i dag" end at sige "nu har jeg skæret igen".
her i sidste uge begyndte jeg at græde over for min kp og en anden personale, pga det.
derfor er jeg nu meget glad for bloggen her, det er nemmere for mig at fortælle om hvordan jeg har det ved at skrive, end at sige det , fordi at det kommer så tæt på?! giver det mening? det håber jeg.
ellers har jeg ikke lavet det store i weekendten, slappet af, vasket tøj, lagt puslespil og tegnet i malebog. så hyggeligt. endligt ville jeg ønske at det var nemt for mig at komme ud og at gå en tur, men det kan godt være rigtigt svært fordi at jeg kan være bange for at der kommer en eller anden og kidnapper mig eller at der sker nået andet :l SÅ typisk at man ikke bare kan slukke for sin hjerne!
ligenu ser jeg Morten & Peter :)
knus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar