....

Det hele virker så.... ligemeget? på en eller anden måde, om jeg nogle sinde får det bedre,? kommer til og at holde min kostplan? om jeg bliver ved med og at gå i behandling? for hjælper det overhovet  mig?
jeg kan simpelhend ikke finde ud af og at holde kostplanen.
og det er som om at folk bare er ligeglad med mig.
jeg har indtil vidre spist 423gr æble og fået 2 kopper kaffe m. skummet mælk.
jeg ved godt med min sunde fornuft at det ikke er nok.  men ak ja. hvad fanden skal jeg gøre, det er svært nok i sig selv og at bede dem og at hjælpe mig når jeg nu allerhelst ville klare mig selv uden ders hjælp. selv morgenmaden var svær i morges og valdte den fra, jeg skulle spise selv, vilket gjore mig bange ( jeg kunne slf ha gået ud og spist morgen mad, da natte vagten hjælper mig, men personen går kl 08:15)  fordi at jeg var bange for om jeg så ville få det dårligt, vilket jeg kun mærke at jeg ville. så  jeg skar nogle æbler ud og tog dem med i skole..
Det her er ikke holdbart i længten! det ved jeg godt.. jeg ved at jeg har min familie og venner at komme til hvis jeg har brug for dem, men hvordan bruger man dem lige? beder om ders hjælp? jeg har nok altid været hin som ville hjælpe andre og glemmer så sig selv. altid været hin som mine veninder/ venner kun stole på?
sådan er jeg vel stadig? når bare ikke at spiseforstyrrelsen suger alt enegi ud af mig, jeg har svært ved og at svare mine veninder tilbage. jeg ville ønske at et ikke var sådan her, at jeg bare var normal! kunne finde ud af normale ting, spise normalt osv.

Burde jeg ringe til min psykolog? fortælle hin at det hele bare er nået være rod?
der er jo ingen andre som forstår mig?

undskylder på forhånd for en negativt indlæg.

//sarah-line