Udenfor ligger sneen som det smukkeste glimmer tæppe, jeg har lyst til og at springe ud i det, og bare opføre mig mega fjollet, :) mærke kulden bide i mine kinder og krop, føle mig levende.
verden føles mærklig, og jeg frygter lidt min psykolog når hun ser mig, frygter når hun ser at jeg har tabt mig ydeliger. men jeg er bange, bange for at tage på, det lyder så dumt, for det er jo bare mad, "man skal have mad for at overleve" plejer jeg altid og at sige til andre, jeg prøver og at holde det selv.
der er ikke så meget og at skrive om, end at det hele bare er blandet, jeg er tom for ord, som i tom for hvad jeg skal skrive om,
det nyeste billede af mig :)
.jpg)
Det gør mig ondt, at du er så fanget af tankerne omkring mad i tiden! Tror du måske, det har noget at gøre med, at du skal stoppe i behandling? En modreaktion, fordi du i virkeligheden slet ikke føler dig klar til det? Det er i hvert fald noget, jeg kender fra mig selv.
SvarSletTusind gode tanker til dig!
<3
kære søde krokodullen <3
Sletjeg snakkede med min (tiderliger) behandler om det, og vi kom hvis fram til det at det også kun ha været derfor, men også en masse andet, blandet december. som jo nok er en af de væreste måneder for en med en spieforstyrrelse.
jeg skal dog til og at gå hos min ejen læge.
så jeg håber at hun kan hjælpe :)
tak og i lige måde.
<3
Okay, det kan jeg godt se, søde. Jeg håber også, din egen læge kan hjælpe dig. Kan jo ikke lade være med at blive en lille smule bekymret <3
SvarSletja det håber jeg også at hun kan.
Slettak, men det behøver du skam ikke, men ellers sødt af dig søde<3<3