Jeg siger intet. "Kan du ikke lige bøje sig forovet" jeg gør som han siger og ligger mig tilbage. Klik klik klik klik lyder det. På tasken står der lille bælte.først remmen om maven bliver spændt. Klik klik, så om den ene arm og anden klik klik. Overhovedet står for enden af sengen. Han kender mig, og manden der spænder bæltet og håndremmen kender mig også. Det er første gang at Jeg ryger i bælte fordi at Jeg nægter behandling.. behandling for at tage en overdosis. Jeg har oplevet tvang nogle gange efterhånden omkring 5 gange.
i mellem dig og mig
"you never know how strong you are until being strong is the onley choice you have"
lørdag den 22. juli 2017
Indlagt
Jeg bliv indlagt i forgårs. Overhovdet som jeg snakkede med på somatisk roste mig for at tage i Mod hjælpen inden jeg fuckede op. Jeg syntes at livet er meningsløst og sort pt. De siger alle sammen at det Hele nok skal blive bedre. Jeg tror bare ikke på det mere.
Min Kp der hjemme på bostedet har ferie nu så det bliver svært at komme igennem.
🌹
mandag den 23. maj 2016
Om behandling og vejen ud på den anden side
torsdag den 31. december 2015
2015
søndag den 27. september 2015
Siden sidst,
Jeg føler mig mindre og mindre spiseforstyrret, for bare 1-2år siden turde jeg jeg ikke at drømme om at jeg ville drikke alm sodavand MED sukker, nu kan jeg sagtens drikke 1,5L sodavand på en dag uden at kaste op. Jeg føler faktisk eller har tænkt lidt over om jeg overhovedet har en spiseforstyrrelse, om det er en måde jeg skader mig selv på, ligesom når jeg er selvskadende. Kan opkastninger hænge sammen med min personlighedsforstyrrelse?! For ja jeg føler mig mere og mere fri i min spisning, og JA jeg kaster stadig op, men ikke lige så meget som for et halv år siden. Det er lang tid siden at jeg har været over de 5-8 opkastninger på en dag og gudskelov for det da.
Jeg får dog stadig de perioder hvor jeg falder ned i et hul og får selvmordstanker. Sidst jeg fik dem bliv jeg hivet med til lægen, personalet låste sig ind på badeværelset og jeg fik pn medicin og kom under kugledynen. Jeg er dog stadig selvskadende. Jeg vil gerne slippe af med det, at skade mig selv. For øv hvor er det bare ikke pænt. Mine ben er nok dem der står værst til. Aliveller er det det sidste jeg tænker på når jeg sidder i situationen, og jeg kan komme på 1000 gode undskyldninger for at det er ok at gøre det.
fredag den 10. juli 2015
Siden sidst....
Jeg har været selvskadende, meget, så meget at skadestuen faktisk ikle vil se mig mere, da jeg åbenbart belaster systemet og tager tiden fra vigtigere ting. Jeg har fået pn medicin. Så det hele er bare op af bakke. Og jeg har mest af alt bare haft lyst til at opgive helt. Jeg var/er jo aliveller en belastning for alt og alle, så hvis jeg ikle var her mere, var problemet jo løst. Ligesom. Men de har ikke opgivet mig, positivt?! Min læge har ferie, så får først hin at se om Ca 14dage 3uger. Venter stadig svar fra kumunen om hvornår jeg skal flytte, jeg glæder mig. Men nissen flytter altid med. Er det ikke det man siger?.
Det blæser udenfor, hvornår får vi rigtigt sommer igen? Øv. Det er jo ligefør at man har lyst til at bestille en afbud rejse til de varme lande.
mandag den 6. april 2015
D.7/4-15
Sidst jeg skriv var for Ca 4 måneder siden. Der er sket en del og aliveller ikke. Min kontrakt person er stoppet, jeg savner hin og det er okay at savne hin, det skal jeg huske at sige til mig selv. I starten af januar og 14dage frem havde jeg det rigtigt skidt, selvmords tanker, selvskade og endeløse af opkastninger. Nogle dag helt op til 23 stk om dagen. Men det går bedre nu, jeg kæmper stadig, det er svært. Og nogle dage er jeg bange for at jeg aldrig får det bedre. Og så er jeg stoppet på dagshuspitalet. Og jeg overvejer at be min læge om en genhenvisning til cfs. Aliveller føler jeg mig presset til og at skulle have det dårliger. Tabe mig eller have mange opkastninger. Selvom at jeg godt ved at det ikke skal være sådan.