Tilbage til bloggen?

Jeg overvejer at gå tilbage til bloggen her. Det har jeg jo gjort før. Og det virker jo lidt kikset for mig at have to blogs?.
Jeg ved ikke... Den har jo efterhånden "eksisteret" i 2 år"

Om tanker, og Herning.

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte henne, måske skal slet ikke starte der hvor der står start? Men bare starte i midten? Eller til sidst?.
Blodprøverne var fine, kcalium tallet var fint og lå på 4,1ca. Aliveller er jeg bange for at min krop lyver? Jeg lyver…. At det bare er nået jeg finder på…
Jeg prøver på at lade vær med at spise brød, slik, eller ginnerraldt bare sukker…. For hvis jeg spiser det ender det jo bare galt, ik?! Det er i værtifald det jeg bilder mig selv ind. Det endte jo kun også galt en gang igår. Pga brød.
De(psyk) har sendt en henvisning til dem i Herning, igen. Jeg synes at det er pinligt! Og kan ikke lade vær med at tage sårende på forskud. For de mente jo sidste gang at de ikke kunne gøre mere. Og så kommer jeg bare vadende, igen! Prøver igen, for nu er det også snart 1,5 år siden at jeg startede der nede, eller 2år. Og ca 1 år og 2 måneder at jeg stoppede. Kan ikke lade vær med at tænke, “jeg håber at de ikke ville tage mig i behandling” “det går jo godt, nu” “jeg har det jo ikke skidt, nu. Og har ikke dumme tanker om at livet ikke er nået vær, som jeg før har haft” “og jeg vejer jo også ca 6kg mere nu end da jeg startede i behandling og stoppede der, burde jeg så ikke smide dem igen, baaare så de kan se at jeg ikke er kommet længre?”. Måske er det derfor at jeg prøver at spise “sundt”. Og overvejer om jeg skulle smutte op for at træne for anden gang i dag.. Grænseoverskridende at indrømme! Pinligt, og skamfuldt?. NEJ! Det kan umuligt være derfor! Og prøver at skubbe de tanker væk, jeg vil også gerne være i god form til Søndersø løbet, og have en flot krop til sommer, det er jo meget normalt at man gerne vil have en flot krop og ikke en krop der “hænger”. God undskyldning?. De andre skal have mini pizza til aftensmad, “spiser jeg det, ender det jo bare galt” køre tankerne. Så heller yoghurt med æble, banan og blåbær eller en potion salat med lidt af vært..
jeg er bange for at “sygedommen”er ved at vise nogle andre ansigter, at det ikke kun er fordi at jeg ville leve sundt og undgå at det ender galt, men at den gerne vil have at jeg skal tabe mig fordi at jeg skal til samtale dernede?! Det forvirrer mig virklig, for hvornår er det den raske side som styrer? Og hvornår er det sygeside?

Jeg undskylder dette indlæg. For det er højest sansynligt bare den sygeside som fylder lige pt.. Igen…

Når to sider slås.

Jeg prøver stadig at holde min kostplan, da det jo lykkes mig at holde den i 2 1/2dag i sidste uge. Vilket jo ikke er sket siden sommerferien. Men uandset hvor meget jeg prøver, lykkes det mig ikke at holde den, jeg prøver virklig at spise det jeg skal uden at snyde. Men jeg skal Jo holde den?! hvis jeg vil have det bedre?! Eller burde jeg BARE tage mig sammen?! 

Jeg har i det mindste spist min morgenmad i dag, aliveller føles det ubehaligt. Selvom at der var mindre müsli, da jeg er løbet tør for den jeg plejer at få, og jeg har købt en anden youhurt. 

Tankerne om at tabe mig fylder meget fortiden. Også selvom at jeg snart har været på min "rigtigt" vægt i snart et år (+/- 2kg) er det stadig svært at accepter. :( 

Bliver det mon nogle sinde bedre? Jeg har hørt at folk siger at det gør!? Men hvad nu hvis det kun gælder for dem, og ikke mig?!. 

Jeg hader når de to sider river og flår i mig, den "syge" side som vil have mig til at tabe mig, spise mindre, dyrke mere motion. Og den raske side, som gerne vil alt det alle andre "normale" ikke Spiseforstyrrede mennesker gør. Men aliveller har svært ved at slippe "det som ødelægger" mig. Selv når jeg prøver at lade vær, kommer der en ubehaligt følse i mig. 

Jeg er da ligeglad, jeg da ligeglad.

Okay, jeg er da ikke helt ligeglad. Men engang i mellem er jeg. Lige fortiden?! Det hele giver ingen mening, og fik tilbage fald mth. Med selvskade i morges/ i dag, personalet ved intet. De kan jo aliveller intet gøre, og får aliveller avide "at det er jo ikke godt" og det er jo ikke godt, men jeg kan bare ikke find ud af at handle anderledes. Jeg får nok efterhånden tit avide at det er vigtigt at jeg tager ansvar, men jeg har aldrig lært ligesom så mange andre på min alder, om hvordan man tager ansvar. Der er så mange ting som jeg stadig mangler og at lære. 

Jeg har lavet en "ny" blog, Etskridtilivet.wordpress.com