Et blandet emne....

Hvor meget kan ens krop holde til? Jeg tænker på, alle de gange jeg fx har mishandlet min krop, ved enten at ha taget afførendemiddel, sultet mig selv, har haft overspisninger eller har kastet op, helt op til 6-8 gange på en dag. Været undervægtigt. Det burde da give bagslag på et eller andet tidspunkt.
Fx. Da jeg gik i behandling, fik jeg taget en EKG som viser hvordan ens hjerte funger osv. Taget blodprøver. EKG'en viste ingen ting af hvad jeg har fået avide. Men at jeg var i vand underskud, fordi at jeg ikke drak nok vand, min kalcium var også lavt, hvis kun på 3,2 og det skal hvis ligge på 3,5. Da jeg var ved lægen sidst sage den hvis 3,3. Men det var sidste år. Jeg ved slet ikke hvordan de ser ud nu. Men har tænkt på at få taget nogle snart igen.
Men synes endligt at kroppen er underlig og endnormt fantasik, spændende og fascinerende. Uanset ( næsten) hvor skidt man har behandlet sin krop, så kan den blive (næsten) normal igen. Hvis man træner meget så kan man bygge muskeler, osv.
Jeg har ikke behandlet min krop godt i mange år ( undskyld krop!) Men jeg ville ønske at jeg dengang viste bedre, eller at der var nogle som hade taget fat i mig.
Fx. Er det virklig lang tid siden at jeg har haft min menstruation, om det er pga at jeg har haft p-stav. ( som kan gå ind og gør sådan at ens menstruation kan ophøre i et stykke tid) eller pga opkastninger og lidt for lav vægt ved jeg ikke. Men min læge mener at det sagtens kun være derfor.

3 dage tilbage....

Der er 3 dage af skole året tilbage. Det bliver underligt med sommerferie, og dejligt på en eller anden måde. Det bliver sikkert et hård år, det er det som jeg har tilbage, så har jeg gået der i 3år. Vi flytter også skole, da den skole vi er på nu, er der sådan nået svamp, så vi bliver syge, men vi får heldigvis et ny skole. Jeg håber at vi får mulighed for at få en hue, for for mange af os er det den eneste uddannelse som vi får. Så jeg tror at en hue ville betyde meget, det ville den for mig. :)

At opgive....

Jeg mærker stadig følsen, af frustiasion. At jeg værken går i herning mere, eller at jeg først skal til læge d.20/8. Jeg ved godt at det er over 1/2år siden nu. Men aliveller føler jeg bare at alle andre opgiver hurtiger end mig. Min læge. Min kp spurte igen her den anden dag, "du skal kun ville det". Efter at jeg har tænkt godt og grundigt over det, får jeg bare følsen af at alle bare opgiver så hurtigt.. jeg sagde det også til hin, at jeg også var bange for at spiseforstyrrelsen fyldte for meget til at nogle ville være sammen med mig, eller så var det bare mig som ikke turde lade andre komme for tæt på. Jeg har det vel lidt ligesom når jeg endligt begynder og at skrive med en fyr, så hvis han skriver et eller andet, som jeg føler kommer for tæt på, så mister jeg hurtigt lysten, til og at mødes med ham.
jeg har taget 6kg på og 100gr her til morges. Og igår var jeg 100gr fra at have taget 6kg på. Jeg har lyst, virklig lyst til og at tabe mig. Jeg kan ikke have min krop. Igen kommentere at jeg har taget på, med mindre at jeg fortæller dem at jeg har taget på, så kan de lige pludseligt godt sige at de kan se at jeg har taget på. Ligesom min læge.

På tur.

Jeg har taget næsten 6kg på, her til morges, 100gr der fra.
Jeg har haft selvskadende tanker siden omkring mandag aften, hvor jeg drak mig stiv fordi at tankerne var slemme. Det var først da alkoholden ligesom hade "lammet" min krop, at jeg turde og gå ned til natte vagten for at fortælle at jeg var kom til og at drikke mig lidt fuld.
Efter det, fik jeg også lige avide, at personalet godt viste at jeg igen var begyndt og at kaste op. Sagde til personalet at jeg hade gjort det i næste 3 uger uden at de viste det.
Min kp, mener at det er alvorligt. At jeg både, drak mig fuld pga selvskadende tanker, har løget over for personalet, og de få forbi gående selvmordstanker som jeg har haft. Hun ringede faktisk til lægen i dag, men jeg skal åbenbart bare beholde den tid jeg har D. 20 august. Jeg er frustreret. Og aliveller kan jeg ikke lade vær med at tænke, om hun bare er ligeglad med mig.
Vi var på tur i dag, hen til en lære. Rigtigt hyggeligt, også selvom at sf. Kun fik mig til og at spise det brød som jeg lavede på panden, hvor der var olie på som jeg slf tørede godt og grundigt af, og spurte om der ikke var for meget på.
Det er træls at jeg ikke bare kun nyde dagen sammen med de andre. Men ja, selv en sf holder ikke ferie.

Når alle tror at man er nået, man ikke er.

Jeg tror at jeg græd mig selv i søvne igår, jeg kun ikke sove, vente og drejede mig. Og græd en smugle.  Og Kiggede lidt min gamle families ( plejefamilie) profiler. Klokken bliv nok omkring de 03:30 før jeg faldt i søven. Var træt i morgen, og følte mig stadig tung i kroppen hele dagen efter at ha grædt. Jeg har sovet i dag, fra da jeg kom hjem omkring kl 14:30 ( sov nok først omkring kl 15)  til aftensmad og fra aftenmad til kl 20:30 ca.
Jeg er på min målvægt nu, jeg føler ikke nået for den, og skal bare hurtigst mulig op på 55kg, ikke at det er min målvægt, men der kan jeg komme til og at bygge muskler, og få tjækket fedt%. Jeg gør det kun fordi at de siger at jeg skal, og jeg føler mig på en måde bare som en robot.
Jeg overvejer igen at gøre bloggen private, så det kun er få der kan se den. :)

....

Jeg ligger i min seng, jeg burde endligt blive ferdig med det som jeg var igang med, altså at ryde op.
Det går godt, siger jeg, og smiler. Og prøver på at tro på det selv. Nu er jeg snart på min målvægt, og kan snart kalde mig rask, eller det bilder jeg mig selv ind. Jeg håber at de også tror på det. Sidste gang at jeg hade en dag uden opk, var i mandags. Det var også der hvor jeg græd, og var angst, holdet en lære i hånden da jeg skulle sove. Jeg tænkte på min mor imens, de gang vi hade sovet sammen og hun hade holdt min hånd. Og vi hade lagt tæt sammen, så hun kun passe på mig, og jeg bildte mig ind at intet ondt kun rør mig.
Jeg var i byen i går, til privat fest. Jeg fik for meget, lad os bare sige det.

husk at du kan følge mig :)

husk at du kan følge mig på bloglovning (som er ude i siden), facebook ( imellemdigogmig) og på instagram :)

....

"der går faktisk godt! *smiler stort* og jeg har ikke kastet op siden sidst vi snakkede sammen" -hvis jeg holder til næste uge så er der gået 14dag, siger hun. Og så vil hun sende en mail til sygeplejesken i herning om hun synes at det er okay at jeg dropper vors aftaler med at jeg sidder ved bordert fra kl 18-19 ca. Og hvis det bliver ved med at gå godt så har vi snakkede om at jeg skal skrives op til en lejlighed efter sommerferien.
-men hvad nu hvis alt dette bare er løgn?! Og at jeg stadig kaster op, gælder det hele så stadig?!
Hun virker virklig glad da jeg fortæller at jeg ikke har kastet op i næsten en uge, og jeg spiller bare med.